Er familiesammenførte børn i Danmark en risikogruppe, der kræver særlig indsats?

Introduktion: Ved undersøgelsen ønskes belyst, hvordan den reelle somatiske tilstand er hos familiesammenførte børn ved start i dansk skole, og om de familiesammenførte børn repræsenterer sundhedsmæssige risici for andre. Projektets formål er udelukkende at se på børnenes somatiske sygdomsmønstre og ikke på de adfærdsmæssige, psykopatologiske aspekter.

Materiale og metoder: Prospektiv analyse af familiesammenførte børn, der startede i de københavnske kommunale skoler i skoleåret 1999/2000, baseret på et helbredsinterview med tolkebistand og almen objektiv lægeundersøgelse.

Resultater: I skoleåret 1999/2000 blev der undersøgt 148 familiesammenførte børn. Børnene var i alderen mellem 5,1 og 18,0 år. Børnene kom fra 25 forskellige lande med en prævalens af børn fra Somalia på 29,3%. I alt 55 børn dvs. 37,4% boede med kun en af de biologiske forældre, 18,5% af børnene havde tidligere haft en eller flere sygdomme. De fleste børn (91,2%) blev ved undersøgelsen vurderet til at have en god almentilstand og en alderssvarende sansemotorisk udvikling. Blandt de 148 undersøgte børn har 48,3% fået en eller flere diagnoser.

Diskussion: På baggrund af den opnåede erfaring burde der allokeres flere ressourcer, således at man grundigere kunne undersøge familiesammenførte børn og derved få flere værdifulde oplysninger til vurdering af behovet for særlige foranstaltninger på det sundhedsmæssige område. På baggrund af de fundne sygdomsmønstre er der ikke umiddelbart grundlag for at mene, at familiesammenførte børn udgør smitterisici for andre børn i skolen. Undersøgelsens resultater peger på behovet for prospektive studier om familiesammenførte børns sundhedstilstand ved ankomsten til Danmark.

Den danske udlændingelovgivning har åbnet mulighed for, at herboende flygtninge og indvandrere samt personer med opholdstilladelse pga. flygtningelignende forhold kan få familiesammenføring med den nærmeste familie. Således har mindreårige børn ret til at få opholdstilladelse i Danmark, hvis de skal bo hos forældremyndighedsindehaveren (1). I 1997 var antallet af mindreårige børn, som havde fået tilladelse til at blive familiesammenført 1.843, heraf var 743 børn af flygtninge og 1.100 børn af andre (2).

I modsætning til resten af de statistiske opgørelser på invandrer- og flygtningeområdet opgøres antallet af invandrer- og flygtningeelever i folkeskolen ikke efter statsborgerskab eller nationalitet, men efter sprog. De betegnes som tosprogede elever og defineres som elever, der kommer fra hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. De fleste tosprogede børn er født og opvokset i Danmark. I skoleåret 1997/1998 var der i alt i Danmark 41.833 tosprogede elever. Det samlede elevtal, inklusive de tosprogede var 537.794, dvs. at andelen af tosprogede elever var 7,8% (2). I skoleåret 1998/1999 var der i de kommunale skoler i Københavns Kommune 27.806 elever, hvoraf 7.856 var tosprogede, dvs. 28,0%. Det anslås, at ca. 5% af de tosprogede elever er familiesammenførte børn.

Andelen af tosprogede elever i folkeskolen på landsplan er steget støt siden 1980 fra godt 1% til knap 8%, dvs. i alt 33.740 flere tosprogede elever.

De familiesammenførte børn kommer ofte fra andre socioøkonomiske forhold og har været udsat for andre sygdomme i hjemlandet end her. Dermed har de risiko for at være i dårlig sundhedstilstand med sygdomme eller helbredsproblemer, der skyldes deres forskelligartede etniske baggrund og afhænger af, hvilken sundhedspolitik de forskellige lande har (3, 4).

Tidligere undersøgelser har vist, at tosprogede børn har et øget antal akutte henvendelser til skadestuen/praktiserende læger og længerevarende indlæggelser med behov for videre udredning og behandling på børneafdelinger (5).

Dårlige sociale forhold og overgangen fra et kulturelt betinget kostmønster til et andet gør, at familiesammenførte børn tit har mangelsygdomme (jernmangelanæmi, rakitis), og derfor må de opfattes som en ernæringsmæssigt særlig udsat gruppe (6-9). Asiatiske børns særlige kostmønstre med stor indtagelse af kornprodukter med høj udmalingsgrad forårsager lav D-vitaminstatus og en høj forekomst af rakitis.

De senere års udvikling inden for hepatitis B- og aids-området rejser spørgsmålet om, hvorvidt disse sygdomme også kan relateres til gruppen af familiesammenførte børn.

Den store flygtningestrøm fra det tidligere Jugoslavien har medført et helt nyt infektiøst panorama med betydelig forekomst af tarmparasitinfektioner (Giardia Lamblia, amøbe) og hepatitis B-infektioner (10-12).

Opgørelser fra Statens Serum Institut har vist, at antallet af tuberkulosetilfælde hos børn er stigende og især optræder hos udenlandske børn, som menes at blive smittet enten i Danmark eller i hjemlandet (13).

Materiale og metoder

I Københavns Kommune udgør familiesammenførte børn langt størstedelen af børn i modtageklasserne (M-klasserne), og derfor betragtes gruppen af familiesammenførte børn i skolealderen som ækvivalent med gruppen af børn i M-klasserne.

Antallet af børn i M-klasserne er ikke statisk igennem skoleåret. Det forventedes, at der i skoleåret 1999/2000 ville starte cirka 500 familiesammenførte børn i de københavnske kommunale skoler. Familiesammenførte børn i Københavns Kommune vil sædvanligvis starte deres skolegang i en modtageklasse: M1 for de yngste elever, M2 for mellemgruppen og M3 for de ældste elever. Der er desuden M4, den såkaldte M-analfabet, der er beregnet for mellemgruppen og den ældste gruppe. Disse børn/unge har ingen eller meget ringe skolekundskaber fra hjemlandet.

I henhold til lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge skal alle børn have tilbudt en lægelig helbredsundersøgelse ved skolestart (indskolingsundersøgelse) og ved undervisningspligtens ophør (udskolingsundersøgelse). De familiesammenførte børn i modtageklasserne fik tilbudt en lægelig helbredsundersøgelse foretaget af kommunalt ansatte børnelæger i Københavns Kommune. Denne undersøgelse omfattede: 1) helbredsinterview (så vidt muligt med deltagelse af forældre) baseret på et standardiseret spørgeskema, der indeholder oplysninger om familieforhold, dispositioner, graviditet og fødselsforløb, opvækstvilkår før Danmark, udvikling, ernæring, vaccinationer, tidligere sygdomme/symptomer og medicinforbrug, 2) en almen objektiv lægeundersøgelse inklusive funktionsneurologisk undersøgelse. For at reducere risikoen for fejlfortolkning pga. sprogvanskeligheder og kulturelle forskelle har der ved alle undersøgelser været tolkebistand. Ved undersøgelserne deltog en eller begge forældre og ofte søskende. Undersøgelsen er udført i samarbejde med kommunalt ansatte børnelæger i Københavns Kommune.

Resultater

Af de 538 familiesammenførte børn, der forventedes at starte i Københavns Kommunes modtageklasser i skoleåret 1999/2000 blev 148 børn undersøg t. Børnenes alder ved ankomsten til Danmark var mellem 5,1 og 18 år, med en gennemsnitsalder på 12,6 år. På undersøgelsestidspunktet havde børnene været i Danmark mellem to og 24 måneder.

Børnene kommer fra 25 forskellige lande, og de største nationalitetsgrupper udgøres af tosprogede elever med somalisk, irakisk, pakistansk, afghansk, tyrkisk og kinesisk baggrund (Fig. 1 ). Gruppen af børn fra Somalia udgør 29,3%.

Angående familiemønstret findes der store forskelle på søskendeflokkene. For eksempel er børnene fra Afghanistan ud af store søskendeflokke på mellem fem og ni børn, mens de somaliske familier har gennemsnitlig 4,5 børn. I undersøgelsesgruppen er der 55 børn dvs. 37,4%, som bor med kun en af de biologiske forældre. Ti børn bor sammen med andre end de biologiske forældre.

Hos 31,8% af børnene mangler der oplysninger om sygdomme i familien. I gruppen, hvor der var oplysninger, er der15,5% børn med sygdomme i familien: diabetes, hypertensio arterialis og adipositas. Angående deres tidligere sygdomme mangler der oplysninger hos 17% af børnene. Af de resterende 124 børn har 23 børn dvs. 18,5% tidligere haft en eller flere sygdomme fx malaria, tyfus, Giardia Lamblia -infektioner og recidiverende pneumoni.

Børnenes opvækststed er jævnt fordelt på land, storby og større byer.

Angående undersøgelse før ankomsten til Danmark mangler der oplysninger i 50% af tilfældene. Af de øvrige 50% af tilfældene er halvdelen ikke undersøgt før deres ankomst til Danmark. De fleste børn (91,2%) blev ved undersøgelsen vurderet til at have en god almentilstand og en alderssvarende sansemotorisk udvikling. Af de 148 undersøgte børn er der 72 børn dvs. 48,6%, som har fået en eller flere diagnoser i forbindelse med indskolingsundersøgelsen fx: adipositas, anaemia, cephalagia, enuresis nocturna, epistaxis, hypermetropia, myopia, nanismus, otitis chronica, pubertas praecox, rhachitis, scoliosis lumbales, surditas partialis og tuberculosis (Fig. 2 ). De resterende 76 børn dvs. 51,4% har fået diagnosen »intet abnormt«.

Af familiesammenførte børns nuværende sygdomsmønstre eller diagnoser kan nævnes: vægt- og højdeproblemer, synsproblemer, høreproblemer, anæmi, allergi, tuberkulose samt adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser.

De fleste af børnene er blevet vaccineret i deres hjemland efter WHO's vaccinationsprogram. Ud af de 72 børn, som i forbindelse med indskolingsundersøgelsen fik stillet en eller flere diagnoser, er der knap en fjerdedel, som mangler vaccinationer i forhold til deres alder. Dette skyldes dels, at børnene er ufuldstændigt vaccineret i deres hjemland, og dels at der efter børnenes ankomst til Danmark ikke er en obligatorisk helbredsscreening.

I hele undersøgelsesgruppen har 12,8% af børnene vægtproblemer, de fleste adipositas (12 børn), men også undervægt (et barn). I undersøgelsesgruppen er der hos to piger oplysninger om omskæring. Det skal bemærkes, at de seks børn, som blev fundet med tuberkulose, alle var sat i behandling i Danmark og på undersøgelsestidspunktet ikke udgjorde nogen smitterisiko for andre børn eller voksne.

Diskussion

Undersøgelsens formål har udelukkende været at få et sundhedsmæssigt billede af familiesammenførte børn og ikke at sammenligne dem med danske børn. Mange læger møder gennem arbejdet med etniske minoriteter og deres børn betydelige helbredsmæssige problemer med baggrund i forskellige kulturelle normer, sygdomsopfattelse, opdragelsesværdier osv. Tidligere undersøgelser har vist, at familiesammenførte børn har en del psykosociale og somatiske problemer, der for nuværende ikke opspores ved en rutinemæssig helbredsundersøgelse (14, 15). Disse problemer kan som regel opdages hos flygtninge/asylansøgere, der ankommer til Danmark via Røde Kors samt hos udenlandske adoptivbørn. Helbredsundersøgelsen til disse grupper er et fast tilbud (15), hvilket ikke er tilfældet for familiesammenførte børn. Ud af de cirka 500 familiesammenførte børn, som forventedes at starte i modtageklasserne i skoleåret 1999/2000, blev kun 148 børn undersøgt. Den lave undersøgelsesprocent skyldes primært, at tilgangen af familiesammenførte børn kommer løbende igennem hele skoleåret, og der har ikke været ressourcer til løbende at undersøge dem. En anden forklaring er, at det ikke inden for de tidsmæssige ressourcer, der var til rådighed, har været muligt at tilbyde helbredsundersøgelse til alle børnene. Endvidere er en del af børnene i modtageklasserne ikke mødt op til den aftalte undersøgelse, og pga. de manglende ressourcer blev de ikke genindkaldt på et senere tidspunkt.

De 12,8% børn med vægtproblematik, særlig adipositas, syntes at være et lidt overraskende resultat, når man betænker, at de kommer fra fattige lande. Grunden til dette paradoksale fund kan tænkes først og fremmest at være det store og fedtrige kostudbud, som børnene tilbydes i Danmark. Yderligere kan der være tale om forskellige kulturelle kostmønstre, manglende fysisk aktivitet og et andet familiemønster med mange medlemmer, som bor og spiser sammen.

Den nuværende opgørelse er præget af manglende oplysninger om børnenes tidligere sundhedstilstand, da oplysningerne fra børnenes hjemlande ofte har været sparsomme og utilstrækkelige, fordi forældrene ofte udeblev fra undersøgelsen. Dette kan være et udtryk dels for forskellig kulturel sygdomsopfattelse, og dels for manglende tradition for rutinemæssige helbredsundersøgelser. Samtidig viser dette et behov for mere grundig information af forældrene omkring vigtigheden af børnenes helbredsundersøgelse.

Da vi i forbindelse med den refererede undersøgelse ikke har haft ekstra ressourcer, var det ikke muligt at supplere undersøgelsen med blodprøver, afføringsprøver eller røntgenundersøgelser, som ville kunne være relevant for en undersøgelse af børnenes sygdomsmønstre. Da vi i undersøgelsen kun har fokuseret på at få et billede af de familiesammenførte børns sygdomsmønstre, kan vi ikke umiddelbart sammenligne med danske børn. Det kan blot konstateres, at de undersøgte børn har nogle sygdomme, der ikke eller sjældent ses hos danske børn (fx tuberculosis).

På baggrund af den opnåede erfaring fra arbejdet med denne undersøgelse vil vi foreslå, at der allokeres flere ressourcer, således at man grundigere kan undersøge familiesammenførte børn og følge op ved behov. Yderligere ville oplysninger fra lærere og sundhedsplejersker være værdifulde. Dette ville give flere muligheder for at komme tættere på de reelle forhold i familierne og derved få flere værdifulde oplysninger til vurdering af behovet for de enkelte børn med henblik på særlige foranstaltninger på bl.a. det sundhedsmæssige og udviklingsmæssige område.

Konklusion

På baggrund af det fundne sygdomsmønster er der ikke umiddelbart grundlag for at mene, at familiesammenførte børn udgør en smitterisiko for andre børn i skolen. Undersøgelsens resultater peger på behovet for prospektive studier af familiesammenførte børns sundhedstilstand ved ankomsten til Danmark for at få mere relevant viden om deres sundhed og trivsel. En fremtidig, systematisk undersøgelse af denne gruppe børn ville øge muligheden for en tidligere/forebyggende indsats over for familiesammenførte børn ved skolestarten i danske skoler.

Summary

Are children subject to family reunification in Denmark, a risk group requiring special attention?

Ugeskr Læger 2002; 164: 46-9.

Introduction: The aim was to evaluate the actual health conditions of children subject to family reunification at the time of their introductory examination at their Danish school and to estimate whether these children represent any health risk to others at the school. The focus was the children's somatic disease pattern and not the behavioural and psychopathological aspects.

Materials and methods: A prospective analysis was carried out of children subject to family reunification who started school in Copenhagen in the school year, 1999/2000. This analysis is based on a family interview with the aid of a translator and an objective medical examination.

Results: In the school year 1999/2000, 148 children were examined. They were aged between 5 and 18 years. The children had emigrated from 25 different countries. Fifty-five children live with only one biological parent. Eighteen point five per cent of the children have earlier had one or more diseases. Most of them (91.2%) were assessed as having good general health and sensomotoric development according to their age. Among the 148 children examined, 48% have had one or more diagnoses made.

Discussion: On the basis of the experience obtained in this study, more resources must be allocated for better examination.

Conclusion: In the light of the pattern of disease, it cannot be concluded that the children constitute a risk of infection for other children and adults at school. The results of this study call attention to a need for prospective studies on the health conditions of the children subject to family reunification on their arrival in Denmark.

Maria Deurell, Ådiget 18B, DK-2610 Rødovre.

Kommunalt ansatte børnelæger i Københavns Kommune takkes for deres særlige indsats i forbindelse med denne undersøgelse.

Antaget den 17. juli 2001.

Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Skolesundhedstjenesten.

Litteratur