Content area

|
|

Et dansk tilfælde af intestinal pseudomyiasis forårsaget af Eristalis tenax

Forfatter(e)
Reservelæge Mathias Rathe & praksisreservelæge Aiste Ozeraityte Regionshospitalet Herning, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, og Lægerne Algade


Myiasis er infestation af mennesker eller dyr med fluelarver fra ordenen Diptera , som i en periode lever af værtens døde eller levende væv, vævsvæsker eller indtagne føde [1]. Der skelnes mellem kutan myiasis og myiasis i kroppens hulrum eller i kroppens organsystemer. Fluelarver som foråsager myiasis klassificeres som specifikke, semispecifikke og tilfældige. Fluelarverne i de to første grupper er hhv. obligate eller fakultative vævsparasitter, mens de tilfældige udvikles i ekskrementer eller rådnende organisk materiale, men også i fødevarer. De kan på den måde tilfældigt infestere en levende vært. Indtagne fluelarver eller æg kan til tider overleve passage gennem gastrointestinalkanalen og kan i denne indlejres i slimhindefolder og medføre irritation. Fluelarvens biologi og det forhold, at dens tilstedeværelse i den humane gastrointestinalkanal opstår på tilfældig basis, gør, at den klassificeres som et tilfældigt myiasis agens, og infestationen af den humane gastrointestinale kanal med E. tenax klassificeres som en pseudomyiasis [1]. I dette arbejde beskriver vi et tilfælde af intestinal pseudomyiasis forårsaget af E. tenax - det første rapporterede tilfælde i Danmark. Der lægges særlig vægt på at diskutere en mulig kausalitet mellem de beskrevne symptomer og pseudomyiasis.

Sygehistorie

En tiårig dreng af dansk oprindelse konsulterede sin egen læge pga. intermitterende mavesmerter. Han havde ikke andre gastrointestinale eller almene symptomer. Den objektive undersøgelse var upåfaldende, og udredning for urinvejsinfektion samt ultralyd af abdomen viste normale forhold. Patienten boede på en nedlagt landbrugsejendom under normale sanitære forhold og med vand fra et centralt vandværk. Han blev opmærksom på noget ormelignende i sin afføring. Hans mor bragte larven til barnets egen læge og berettede, at den var bevægelig umiddelbart efter defækationen. Eksemplaret blev sendt til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling til videre undersøgelse. Vi fandt en cylindrisk, ca. 2 cm lang larve med et posteriort rør. På baggrund af den karakteristiske morfologi og det posteriore retraktile ånderør blev den identificeret som præpuppestadiet af E. tenax , en såkaldt rottehale (Figur 1 ).

I alt tre efterfølgende afføringsprøver fra patienten samt afføringsprøver fra den øvrige husstand viste normale forhold. Patientens gener gik herefter i ro. Der blev ikke givet nogen behandling. Blodprøver inklusiv eosinofilocytter og immunoglobulin E var alle normale.

Diskussion

Det er en ikke ualmindelig problemstilling, at patienter observerer bevægelse i toilettet eller direkte på afføringen. Et sådant fund vil ofte følges op med en forespørgsel, om hvorvidt det drejer sig om et tilfældigt fund eller en intestinal parasit. Passage af E. tenax gennem mave-tarm-kanalen er sporadisk rapporteret fra forskellige dele af verden [1-4]. Disse tilfælde er ofte, men ikke altid, associeret med dårlig hygiejne eller indtagelse af rådne fødeemner [2-4]. Det kliniske billede varierer fra asymptomatiske tilfælde til abdominalsmerter, diarre, kvalme, opkast, svimmelhed, træthed, søvnløshed og anal pruritus [1-4]. I det aktuelle tilfælde var der tale om uspecifikke mavesmerter uden andre gastrointestinale symptomer. Symptomerne ophørte efter larven havde passeret, og der kunne ikke påvises anden ætiologi til patientens symptomer. Alle parakliniske undersøgelser var normale. Dette stemmer overens med tidligere rapporterede symptomatiske tilfælde. Der findes ikke sikker evidens for en sammenhæng mellem de rapporterede symptomer og fund af fluelarver i fæces hverken i det aktuelle tilfælde eller i tidligere rapporter. Imidlertid findes i såvel det aktuelle som i tidligere symptomatiske tilfælde en tidsmæssig relation mellem fund af rottehaler i afføringen og symptomerne samt ophør af disse efter larvernes passage [1-3]. Sammenhængen er dog fortsat langt fra at opfylde Kochs klassiske postulater for infektiøse agensers involvering i sygdomsætiologi.

Vi finder, at denne sygehistorie understreger, at man trods infestationens tilfældige natur ikke kan udelukke pseudomyiasis med E. tenax som årsag til patientens abdominale gener. Tilstanden kan være foruroligende, men den er selvlimiterende og kræver ikke behandling. På trods af den lave forekomst af intestinal infestation med E. tenax bør mikrobiologer og klinikere være opmærksomme på muligheden for intestinal pseudomyiasis med fluelarver, også i Danmark.


Mathias Rathe , Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Regionshospitalet Herning, Gl. landevej 61, DK-7400 Herning. E-mail: marat@ringamt.dk

Antaget: 10. december 2007

Interessekonflikter: Ingen



Reference: 
Ugeskr Læger 2009;171(40):12922-2923
Blad nummer: 
Sidetal: 
2923-12922
  1. Zumpt F. The problem of intestinal myiasis in humans. S Afr Med J 1963;37: 305-7.
  2. Garcia-Zapata MT, de Souza Junior ES, Fernandes FF et al. Human pseudomyiasis caused by Eristalis tenax (Linnaeus) (Diptera: Syrphidae) in Goias. Rev Soc Bras Med Trop 2005;38:185-7.
  3. Aguilera A, Cid A, Regueiro BJ et al. Intestinal myiasis caused by Eristalis tenax. J Clin Microbiol 1999;37:3082.
  4. Whish-Wilson PB. A possible case of intestinal myiasis due to Eristalis tenax. Med J Aust 2000;173:652.

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar