Et godt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet gavner patienterne

Arbejdsrelateret stress, udbrændthed og samarbejdsproblemer er de hyppigste årsager til, at læger henvender sig til Lægeforeningens Kollegiale Netværk for at få hjælp. Det fremgår af den artikel, som netværkets leder, Annette Abell, offentliggør i dette nummer af Ugeskrift for Læger [1]. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2012 [2] viser, at læger er blandt de erhvervsgrupper, som særligt ofte føler sig stressede, og at arbejdet er hovedkilden. En ny dansk undersøgelse [3] viser nu en bekymrende stigning i antallet af praktiserende læger med svær udbrændthed, så der er grund til at tage problemet meget alvorligt.

Læger arbejder i et miljø, som ofte er præget af høje krav til drift, produktivitet og økonomi. Vi har ganske enkelt travlt, og samtidig er vi som stand præget af høje krav til vores egen indsats. De fleste af os arbejder med levende mennesker, og i mødet med patienterne bliver man hele tiden husket på, hvor vigtigt det er, at man får det bedst mulige resultat. Derfor er det mildt sagt frustrerende for læger, når hverdagen er præget af forhindringer som f.eks. dårlige it-løsninger, som røver tid fra kerneopgaven: at behandle patienter. Det er en alvorlig stressfaktor.

Overlægeforeningen har for nylig i en medlemsundersøgelse dokumenteret, at overlæger bruger stadig mere tid på dokumentation og mindre tid på patienterne. Resultatet understreger desværre, at der ikke – som lovet af minister og regioner – er blevet ryddet tilstrækkeligt op i bureaukrati og unødvendig dokumentation.

Yngre Læger tager i politikpapiret »Den gode læge« også fat i de problemer, som læger kan have med at opnå en balance mellem arbejdsliv og privatliv, stress, trusler på arbejdet, mobning, vagtbelastning mv. Yngre Læger peger på, at en af måderne, hvorpå man kan styrke den enkelte, er at styrke kollegialiteten og vikulturen blandt læger, så man som læge har en klar fornemmelse af, at man løfter i flok – og ikke som ene læge. Det er et vigtigt budskab. Omgangstonen mellem lægerne i en praksis eller på en afdeling har afgørende betydning for, at det er rart at gå på arbejde, og at problemer ikke vokser sig større.

I Lægeforeningen har vi p.t. taget fat i netop en af de meget alvorlige konsekvenser, som et dårligt arbejdsmiljø kan have: nemlig misbrug. Vi bakker op om en større videnskabelig undersøgelse, som skal kortlægge lægers forbrug af rusmidler og medicin. Formålet er at få den nødvendige viden til at forebygge og hjælpe læger til at komme ud af misbrug.

Fælles for læger er, at faglighed og professionalisme er afgørende for, om vi trives. Det er vigtigt for læger som enkeltpersoner, men det er også vigtigt for kvaliteten af det arbejde, vi leverer, og dermed også for patienterne.

International forskning har vist, at et belastet arbejdsmiljø giver dårligere kvalitet af pleje og behandling og større risiko for dårlige resultater for patienterne. Forstyrrelser, afbrydelser og støj har betydning for, hvor belastet sundhedspersonalet er i arbejdssituationen, og for, om der opstår fejl og utilsigtede hændelser. Sundhedsstyrelsen har i en litteraturgennemgang om arbejdsmiljø og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet [4] peget på, at en række indsatser for at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø – som f.eks. en personaleledelse, der sigter mod at give medarbejderne indflydelse og anerkendelse – forbedrer patientsikkerheden. Af samme grund er lægers og andre sundhedsprofessionelles arbejdsmiljø ikke en sag for den enkelte, men bør også have bred politisk interesse.

Korrespondance:

Mads Koch Hansen,

Kristianiagade 12,

2100 København Ø

E-mail: mkh@dadl.dk

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk