Skip to main content

Et tilfælde af pericarditis hos en patient med brucellose

Nanna Reiter & Birgit Bak Kvinesdal

2. nov. 2005
4 min.

Brucella er en zoonose, der kan overføres fra inficerede dyr til mennesker, og Brucella -bakterier er årsag til bl.a. kalvekastningsfeber og Maltafeber. Brucella -species er globalt forekommende og i høj grad underdiagnosticeret. Selv i ilande skønnes antallet af Brucella -inficerede at være 26 gange højere end de rapporterede tilfælde. I Danmark ses ca. et tilfælde af brucellose årligt (1).

Brucellae er små, gramnegative, nonmotile kokkobaciller. Brucellae dræbes ved kogning og pasteurisering. Ætiologisk inddeles Brucellae imelitensis, abortus, suis og canis . Smitte sker primært oralt ved indtagelse af mælkeprodukter, råt kød eller knoglemarv fra inficerede dyr. Der ses også smitte ved inhalation hos mennesker, der gennem dagligt arbejde er i kontakt med dyr. Inkubationstiden er hyppigst 1-3 uger, men kan være flere måneder.

Symptomerne er uspecifikke og mangeartede og afspejler, at brucella -bakterierne replikeres i det retikuloendoteliale system og spredes hæmatogent. De hyppigste symptomer er derfor feber, kulderystelser, led- og knoglesmerter. Desuden ses hovedpine, myalgi, træthed, anoreksi, vægttab, anæmi, obstipation, halssmerter og tør hoste.

Sygehistorie

En 26-årig kurdisk herboende kvinde blev indlagt med otte ugers anamnese med recidiverende feber, myalgi, knoglesmerter, et vægttab på ca. 6 kg, anæmi og smerter fra kindtænder. Ca. 2 mdr. inden indlæggelsen havde patienten opholdt sig to uger i Kurdistan i Irak.

Objektivt fandtes et let inflammeret område omkring en kindtand i overmunden. Et røntgenbillede af tænderne viste ingen tegn på absces. Stetoskopisk fandtes en systolisk mislyd over cor. En røntgenundersøgelse af thorax viste normal kardiopulmonal status. Ved transøsofageal ekkokardiografi (TEE) fandt man ikke tegn på endocarditis, men derimod perikardieekssudat.

Paraklinisk fandtes en normokrom, mikrocytær anæmi med hæmoglobin på 5,7 mmol/l, leukopeni på 2,7 mmol/l, normalt trombocyttal og lactatdehydrogenase. Tre blodudstryg var uden malariaparasitter. Der kunne ikke påvises antistoffer mod Legionella, Mycoplasma pneumoniae, Borrelia burgdorferi, Salmonella typhi eller parathyphi . Bloddyrkning viste vækst af Brucella abortus i to af fire kolber.

Patienten blev sat i behandling med inj. gentamicin 240 mg i.v. og tabl. doxycyklin 100 mg × 2 i to uger, hvorefter gentamicin blev seponeret. Patienten fortsatte behandlingen med doxycyklin og fik yderligere rifampicin 600 mg × 1, den totale behandlingstid var seks uger. Kontrol-TEE viste regression af perikardiekssudat allerede efter fire dages behandling. Ved ambulante kontroller 1, 3, 6 og 12 mdr. senere var der ikke tegn på recidiv.

Diskussion

Tilfælde af brucellosis-pericarditis er kun sjældent tidligere beskrevet i litteraturen. I en caserapport fra 1986 beskrev man et tilfælde med feber og retrosternale smerter hos en 29-årig kvinde. Bloddyrkning viste vækst af Brucella melitensis . (2). Et andet tilfælde af pericarditis er beskrevet hos en patient med brucellose og moderate retrosternale smerter. Perikarditdiagnosen blev verificeret ved typiske ekg-forandringer og ekkokardiografi (3).

I tilfælde af endocarditis, der er den hyppigste kardiovaskulære komplikation til brucellose, er perikardieeffusion hyppig, men ren pericarditis ses kun sjældent. Hvorvidt der i det beskrevne tilfælde er tale om primær eller reaktiv pericarditis kan ikke afgøres.

Behandlingen af brucellose er doxycyklin i 45 dage kombineret med aminoglykosid i 14 dage. Andenvalgsbehandlingen er kombination af doxycyclin og rifampicin i 45 dage eller monoterapi med doxycyklin i 45 dage (4). I et klinisk studie fra Saudi-Arabien, hvor man behandlede 104 brucellosepatienter i seks uger med forskellige former for kombinationsterapi, viste ingen recidiv seks måneder efter afsluttet behandling. Risikoen for recidiv er 12% efter to ugers behandling (5). Dette forhold understreger betydningen af den prolongerede behandlingstid på seks uger.

Symptomer på brucellose kan være svære at erkende. En vigtig forudsætning for at stille diagnosen er en grundig anamnese med fokus på eksponerende faktorer og en melding til mikrobiologerne om, at man har formodning om sygdommen, så dyrkningen kan foregå under optimale betingelser.


Nanna Reiter , Hostrups Have 20, 1. tv., DK-1954 Frederiksberg C. E-mail: nannareiter@dadlnet.dk

Antaget den 16. september 2002.
Helsingør Sygehus, medicinsk afdeling.


Referencer

  1. Eriksen N, Lemming L, Højlyng N, Bruun B. Brucellosis in imigrants in Denmark. Scand J Inf Dis 2002; 34: 540-2.
  2. Gomes-Huelgas R, deMora M, Porras JJ, Nuno E, sanRoman CM. Brucella and acute pericarditis: fortuitous or causal association? J Inf Dis 1986; 154: 544.
  3. Dalmastro B, Libero L, Bordina C, Birlocchio C, Alfani M, Mantovani M et al. A case of pericarditis in acute brucellosis. Minerva Med 1989; 80: 1245-9.
  4. Solera J, Martinez-Alfaro E, Espinosa A. Recognition and optimum treatment of brucellosis. Drugs 1997; 53: 245-356
  5. Ariza J. Current antimicrobiel treatment of brucellosis. Med Clin (Barc) 1983; 81: 870-6.