Content area

|
|

Evidensbaserede pædagogiske principper ved speciallægekursus

Forfatter(e)
Overlæge Ellen Astrid Holm, overlæge Jens Ulrik Rosholm & overlæge Marianne Metz Mørch Roskilde Sygehus, Geriatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Geriatrisk Afdeling, og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling

Obligatoriske teoretiske kurser er en del af special-lægeuddannelsen. Men hvordan skal kurser tilrettelægges og gennemføres for at give det størst mulige udbytte [1]? Formålet med denne artikel er at give en kort oversigt over foreliggende viden på dette felt samt med et af de obligatoriske internmedicinske kurser (Den ældre patient) at give et eksempel på, hvordan foreliggende evidens kan anvendes og med hvilket resultat.

Faktorer som har betydning for effekten af et kursus

På baggrund af litteraturen kan man uddrage en række forhold, som har betydning for effekten af efter-uddannelsesaktiviter herunder teoretiske kurser [2-3]. Effekten øges når:

  • Der er klare overordnede mål samt specifikke, konkrete delmål, som er testbare.

  • Kursister evalueres med videnstest før kursus. Evalueringen tjener til at spore deltagerne ind på emnet og til at finjustere mål og indhold.

  • Indhold fokuserer på kliniske problemstillinger og er brugbart for læger i det daglige kliniske -arbejde.

  • Evidens for kliniske vejledninger påpeges, når det er muligt.

  • Kursisterne er aktive. Undervisere skal fungere mere som facilitatorer for læring end som »leverandører af viden«. Læring er en aktiv proces. Korte oplæg anvendes for at sikre en fælles viden som grundlag for kursisternes aktive deltagelse samt for at afslutte et tema og resumere væsentlige konklusioner og nøglebudskaber.

  • Der anvendes flere forskellige undervisnings-former (oplæg, cases, rollespil, praktiske øvelser osv.)

  • Indhold er organiseret i mindre enheder. Ny information (sensorisk input) til hjernen skal be-arbejdes i korttidshukommelsen. Når korttids-hukommelsen overfyldes, kompromitteres læring. Opdeling af kursusindhold i korte mo-duler forbedrer læringsbetingelserne [4].

  • Alle undervisere kender kursets mål og delmål samt pædagogiske design.

  • Uddannelsesaktiviteten strækker sig over tid.

  • Der gennemføres evaluering efter kursus. Del-tagerne skal have lejlighed til at overveje, om de har nået de planlagte mål, og hvordan de har tænkt sig at anvende den nyerhvervede viden.

Planlægning af et speciallægekursus baseret på pædagogisk evidens
Organisatoriske forhold

Kurset »Den ældre patient« er obligatorisk for alle læger i hoveduddannelse i et af de ni intern medicinske specialer. Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) er ansvarlig for gennemførelse af de fælles internmedicinske kurser, men uddelegerer sædvanligvis denne opgave til de relevante videnskabelige selskaber, i dette tilfælde Dansk Selskab for Geriatri (DSG).

Praktiske forhold

Kurset gennemføres fire gange årligt. Af hensyn til ressourceforbrug herunder minimering af rejseaktivitet planlægges kurset gennemført årligt to gange i region Øst, en gang i Syd og en gang i Nord. Kurset bør på sigt kunne gennemføres af lokale geriatere. For at sikre et nationalt ensartet fagligt og pædagogisk højt niveau planlægger og gennemfører en gruppe bestående af en geriater fra hver af de tre uddannelsesregioner i fællesskab de tre første kurser (et i hver region) på en måde, så kurserne efterfølgende kan varetages af lokale geriatere (en fra den oprindelige planlægningsgruppe suppleret med lokale specialister).

Kursusindhold

Kursets overordnede mål er beskrevet i målbeskrivelsen for fællesdelen af de internmedicinske specialer. Kursuslederne har udmøntet de overordnede mål i konkrete delmål, der er relateret til de kognitive områder viden, holdninger og færdigheder. På basis heraf er der lagt skema og fastlagt pædagogisk metode. For at finjustere indhold og metode gennem-fører kursisterne før kursus en videnstest i form af et elektronisk spørgeskema med multiple choice -spørgsmål (MCQ). Denne anvendes også til at få informa-tioner om kursisterne (speciale) til brug for gruppeinddeling.

Pædagogisk metode

Det overordnede princip for pædagogikken er, at den skal være deltageraktiverende og bygge på kursisternes forudsætninger. Der anvendes casebaseret gruppearbejde forudgået af korte oplæg (15-30 minutter) for at sikre en fælles viden som basis for gruppernes arbejde. De anvendte cases er konstruerede, så de passer til de opsatte, konkrete mål, og for hver case er der opgaver, som sikrer, at kursisterne arbejder med de ønskede problemstillinger. Kursisterne inddeles i grupper af 4-6 personer på basis af specialetilknytning, således at hver gruppe har flest muligt forskellige specialer repræsenteret. Bordopstilling er under hele kurset således, at deltagerne sidder i deres grupper. Dette muliggør en hurtig vekslen mellem korte oplæg og gruppearbejde.

Pædagogisk påvirkning over tid

Kursisterne får ca. to uger forud for kurset et introduktionsbrev. I dette brev beskrives kursets overordnede mål samt konkrete forventede resultater for den enkelte kursist. Også planlagt undervisningsmetode og rationalet herfor beskrives i introduktionsbrevet. Brevet er vedlagt enkelte videnskabelige artikler, hvoraf en forventes læst inden kursus. Samtidig udsendes en elektronisk MCQ-test, som tester kursisternes forhåndsviden inden for kursets hovedemner.

En uge før kursus udsendes handouts til alle katedrale oplæg.

Umiddelbart efter kursus udsendes samme MCQ-videnstest elektronisk (eftertesten). Så snart alle kursisternes eftertest er modtaget, udsendes MCQ-testen igen, men nu i en version, hvor hvert spørgsmål ledsages af begrundet svar. Efter kursus udsendes yder-ligere forskelligt supplerende materiale (vejledninger, artikelhenvisninger), der er afledt af diskussioner på kurset. Al udsendelse af materiale foregår pr. mail.

Evaluering

Efter hvert kursus er der en grundig mundtlig evaluering. Den foregår først ved diskussion i de faste grupper herefter i plenum. Skriftlig evaluering af kursus foregår anonymt på DSIM´s og Sundhedsstyrelsens evalueringsskemaer. Den elektroniske eftertest indeholder mulighed for en åben kommentar til kursets indhold og/eller form.

Resultater

Der er foreløbig gennemført to kurser med i alt 44 deltagere.

Til planlægningen har de tre kursusledere samlet anvendt ca. 15 arbejdsdage. De tre kursusledere var til stede under hele kurset og var også de eneste undervisere.

MCQ -testen bestod af 24 spørgsmål. Førtesten blev besvaret af 100%, mens eftertesten blev besvaret af 98%. Ved førtesten var der gennemsnitligt 44% korrekte svar og ved eftertesten 64% korrekte svar, p < 0,0001. Ved den mundtlige evaluering gav kur-sisterne udtryk for stor tilfredshed med kursets indhold og specielt med formen, herunder introduktions-materialet der var udsendt før kursus samt udsigten til at få yderligere materiale tilsendt efter kurset. Der var tilfredshed med den faste gruppesammensætning, fordi kursisterne her kunne udnytte hinandens viden. Kontakten før kurset blev opfattet som særligt positivt og som et udtryk for respekt for kursisternes forudsætninger.

Diskussion og konklusion

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man finde en vejledning om speciallægekurser. Denne vejledning indeholder en del af de principper, som er beskrevet ovenfor. Men det er uvant for læger at gå så grundigt ind i den pædagogiske metode, og formentlig er det også vanskeligt at få tid til så grundig planlægning. Til planlægning af dette kursus blev der anvendt ca. 15 arbejdsdage. Planlægningsarbejdet inkluderer udarbejdelse af cases, opgaver og hertil knyttede undervisningsmanualer. Selv om hvert enkelt af de efter-følgende kurser skal forberedes og justeres afhængigt af tidligere erfaringer, bliver planlægningsarbejdet dog væsentligt mindre for efterfølgende kurser, idet undervisningsmaterialet i vidt omfang genbruges. Tidsforbruget til den initiale planlægning skønnes derfor rimelig set i forhold til kursistantal og det hermed store timeantal, som årligt anvendes af næsten færdiguddannede speciallæger på kursusdeltagelsen. Således forventes ca. 100 kursister årligt dvs. et tidsforbrug på ca. 200 arbejdsdage.

Man kan undre sig over den store variation i -vidensøgning, som det ses af spredningen på de 24 MCQ-spørgsmål. For enkelte af spørgsmålene er forklaringen, at spørgsmålene ikke er blevet dækket tilstrækkeligt grundigt under kurset. Dette giver anledning til en mindre justering af MCQ-spørgsmål og skema på de næste kurser.

Sammenfattende kan vi konkludere, at det er praktisk gennemførligt at anvende evidensbaserede pædagogiske principper i planlægning af speciallægekurser. Kursisterne tager godt imod de nye undervisningsmetoder og virker meget indstillede på at være aktive. Det kræver god tid i planlægningsfasen, og det kræver, at man går professionelt til opgaven, dvs. at man enten skaffer sig tilstrækkelig viden om de pædagogiske principper eller allierer sig med nogen, som har denne viden. Interessen for medicinsk pædagogik er voksende, og i de fleste videnskabelige selskaber er det formentlig muligt at finde personer med særlig interesse for dette felt.


Ellen Astrid Holm, Geriatrisk Afdeling, Roskilde Sygehus, 4000 Roskilde. E-mail: ellenholm@dadlnet.dk

Antaget: 24. oktober 2009

Først på nettet: 8. marts 2010

Interessekonflikter: Ingen


Reference: 
Ugeskr Læger 2010;172(39):2692-2694
Blad nummer: 
Sidetal: 
2692-2694
Summary Evidence-based pedagogical principles used at medical specialist workshop Ugeskr Læger 2010;172(39):2692-2694 How should a theoretical postgraduate course be organized to obtain maximum effect? We report an example of a two-day course planned and implemented according to educational approaches previously shown to be effective. The theme of the course is »The old patient«, and the course is compulsory for residents in internal medicine. This case study showed that the methods used were feasible, and the participants gained knowledge. A MCQ test before and after the course showed 44% (before) and 64% (after) correct answers, p < 0.001.
  1. Moore DE. How physicians learn and how to design learning experiences for them: an approach based on an interpretive review of evidence. I: Hager M, Russell S, Fletcher SW, eds. Continuing Education in the Health Professions: Improving Healthcare Through Lifelong Learning, Proceedings of a Conference Sponsored by the Josiah Macy, Jr. Foundation; New York: Josiah Macy Jr. Foundation, 2008:30-60. http://www.josiahmacyfoundation.org/documents/pub_ContEd_inHealthProf.pdf (seneste søgning 14. december 2009)
  2. Mansouri M, Lockyer J. A meta-analysis of continuing medical education effectiveness. J Cont Educ in Health Prof 2007;27:6-15.
  3. Marinopoulos SS, Dorman T, Ratanawongsa N. Effectiveness of continuing medical education. Evidence report/technology assessment no. 149. Rockville, Agency for Healthcare Research and Quality. January 2007. http://www.ahrq.gov/downloads/pub/evidence/pdf/cme/cme.pdf (seneste søgning 12. december 2009)
  4. Lockyer J, Ward R, Toews J. Twelve tips for effective course design. Medical Teacher 2005;27:392-5.
  5. Fernand G, Lane PCR, Croker S et al. Chunking mechanisms in human learning. Trends Cogn Sci 2001;5:236-43.

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer