Expression and functional role of VLA-1 and VLA-2 in T-cell mediated immunity to viral infection

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Panum Instituttet.

Formålet har været at undersøge ekspressionen og den funktionelle betydning af to kollagen-bindende integriner, α1β1 (VLA-1) og α2β1 (VLA-2) ved en viral infektion. Ekspressionen på både naive, effektor- og memory-T-celler blev undersøgt. Endvidere blev den funktionelle betydning undersøgt ved brug af blokerende antistoffer eller VLA-1-deficiente mus.

Infektion med lymfocytær choriomeningitis virus (LCMV) i mus blev anvendt.

Ekspression af både VLA-1 og VLA-2 sås på akut aktiverede T-celler og var at finde både blandt CD4+- og CD8+-T-celler. Ekspression af begge molekyler ser ud til at være et generelt fænomen associeret med viral infektion, da lignende opregulering sås ved brug af anden musestamme og anden virus model. På memory T-celler nedreguleres VLA-2, hvorimod VLA-1 forbliver udtrykt.

For nylig er det blevet foreslået, at VLA-1 er en markør, der er udtrykt på en fraktion af memory CD8+-T-cellerne og fremmer deres overlevelse i non-lymfoidt væv. I vores modelsystem finder vi dog ikke, at VLA-1 har betydning for distributionen til eller overlevelsen i non-lymfoidt væv.

I intakte dyr ser ekspression af VLA-1 ikke ud til at være kritisk for T-celle-medieret anti-viral inflammation. Disse fund understøtter den antagelse, at markant redundans synes at eksistere på alle trin af migrationskaskaden.