Fedme i Europa

I forbindelse med det danske EU-formandskab blev der i september 2002 i København afholdt en EU-konference om fedme i Europa. Formålet med konferencen var at præsentere state-of-the-art og give et bredt, tværsektorielt overblik over området. Konferencen åbnede desuden for at diskutere mulighederne for nationale såvel som EU-koordinerede strategier med henblik på at placere fedme højest på den politiske dagsorden. Eksperter og beslutningstagere fra i alt 22 EU-lande, nye EU-søgende lande samt Norge og Island var repræsenteret. Denne artikel opsummerer og uddyber præsentationer og diskussioner fra konferencen.

Fedmeepidemien

Vi står over for en fedmepandemi - ikke kun i Europa, men også i mange andre dele af verden [1]. Den gennemsnitlige forekomst af fedme (BMI > 30 kg/m2 ) i Europa er i dag 15-20%, hvilket svarer til mindst 60 mio. europæere. Lægger man antallet af overvægtige til, når tallet op på 50-65% eller ca. 200 mio. europæere. Med andre ord er det blevet normalt at være overvægtig, og i nogle lande er blot en ud af tre i dag normalvægtig. I USA er forekomsten af overvægt og fedme tilsammen 61% - for fedme alene er tallet oppe på 27%. Det vurderes, at man i Europa kun er fem år efter udviklingen i USA, så medmindre der snart sker store ændringer, når vi i Europa inden længe samme fedmeniveau som i USA.

I Europa er der store regionale forskelle såvel som forskelle kønnene imellem (Figur 1 ) [1]. I almindelighed er der færre overvægtige kvinder end mænd. Hvis man kendte årsagen til de regionale forskelle mht. forekomsten af fedme, kunne man måske i højere grad være i stand til at bekæmpe fedmeepidemien. Lavere social status samt lavere uddannelsesniveau er også sammenfaldende med fedme. Fedme er derfor et samfundsmæssigt problem, som både skyldes og er skyld i social ulighed.

Børn er også ramt af fedmeepidemien. De seneste tal viser, at ca. 20% af europæiske børn i tiårsalderen er overvægtige (spændvidde: 10-36%) (Figur 2 ) [1]. Fedme blandt børn vil ofte føre til fedme i voksenlivet. Da kost- og motionsvaner grundlægges allerede i løbet af barndommen, er det vigtigt, at indsatsen mod børnefedme får høj prioritet.

Selv om tallene for fedmeforekomst ovenfor er høje, er de nok i virkeligheden endnu højere, da de fleste data er baseret på selvrapporterede oplysninger. Dette kan føre til en undervurdering af antal overvægtige med helt op til 50% [2].

Konsekvenser af fedme

Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2-diabetes. Data fra Nurses' Health Study har således vist, at obese kvinder (BMI > 30,0 kg/m2 ) har 20 gange større risiko for at få type 2-diabetes, end slanke (BMI < 23,0 kg/m2 ) har [3]. Overvægt øger ligeledes risikoen for alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, visse former for kræft (især bryst- og tyktarmskræft) og psykosociale problemer (f.eks. depression, angsttilfælde, ensomhed, diskrimination og mobning). Andre fedmerelaterede helbredsproblemer er forhøjet blodtryk, dyslipidæmi, insulinresistens, osteoartrit, søvnapnø, astma, smerter i ryg og lænd, lidelser i galdeblæren, unormale kønshormonniveauer, polycystisk ovariesyndrom og nedsat fertilitet. Endelig er er der risici forbundet med fødsler, når moderen er overvægtig. Dette kan medføre skader og i værste fald kvælning af barnet ved fødslen.

De sociale omkostninger forbundet med fedme sidestilles nu med omkostningerne ved rygning. Det estimeres, at omkostninger forbundet med fedme gennemsnitligt beløber sig til 8% af det samlede sundhedsbudget.

Årsager til fedmeepidemien

Årsagen til øget kropsvægt og fedtmasse er en positiv energibalance, som skyldes en stigning i energiindtag og/eller en reduktion af energiforbruget. Det er sandsynligt, at begge sider af energibalancen er involveret i fedmeepidemien. Fedme er imidlertid et komplekst problem, som skyldes både genetiske, sociale, adfærdsbetonede og kulturelle faktorer samt samspillet mellem disse [4].

Genetiske faktorer

Arveanlæg kan forklare ca. en tredjedel af alle fedmetilfælde. Eftersom vores gener ikke har ændret sig i de seneste 20 år, kan dette dog ikke være årsagen til den samtidige fedmeepidemi. Årsagen må i stedet findes i ændringer i livsstil, dvs. kost og fysisk aktivitetsniveau. I den vestlige verden kender vi ikke til fødevaremangel, og moderne teknologi har erstattet fysisk aktivitet. Både miljø og adfærd skal ændres, hvis fedmen skal bekæmpes.

Fysisk aktivitet

I det moderne samfund er det svært at undgå en stillesiddende, inaktiv livsstil. De fleste mennesker har ikke behov for at bevæge sig for f.eks. at komme på arbejde, men bruger bilen - også til meget korte strækninger [5]. I dag er det også normalt, at børn køres i bil til og fra skole af deres forældre. Dette skaber en situation, hvor det er mindre sikkert for andre børn at cykle eller gå til skole, og der skabes en ond cirkel.

Andre eksempler på nedsat aktivitet er øget brug af elevatorer og rulletrapper frem for trapper samt meget tid tilbragt foran tv og computere.

Kost

Set fra et fysiologisk perspektiv er det nemmere at indtage for meget end for lidt energi. Kroppen har således ikke noget alarmsystem, der fortæller os, at vi har spist for meget. Vi føler derimod stærk sult og utilfredshed, hvis vi ikke får noget at spise. Fedtrige, energitætte og fiberfattige fødevarer kombineret med kalorieholdige drikkevarer er med til at give et øget energiindtag [6]. Dertil kommer, at vi spiser større portioner mad - især af mange fastfoodprodukter. Nye tal fra USA viser en gennemsnitlig stigning i energiindtagelsen på 11% over 20 år [7].

Andre faktorer

Indtag af medicin, rygeophør og graviditet er alle faktorer, der kan medføre vægtøgning.

Bekæmpelse af fedmeepidemien

Både adfærd og miljø skal ændres for at opnå bedre kost- og motionsvaner. Der kræves lignende tiltag som ved bekæmpelse af sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt bryst- og tyktarmskræft. En fælles indsats er derfor både mulig og tilrådelig. Målgrupperne skal dels være alle borgere i samfundet, dels personer i højrisikogrupper.

En generel ændring i livsstil (kost- og motionsvaner) har vist sig at være effektiv i kampen for at opnå et signifikant vægttab. I en finsk undersøgelse om forebyggelse af diabetes sås, at vægten faldt, mens den kumulative foreko mst af diabetes blev reduceret med 58%. Der var positive ændringer i alle antropometriske og metabolske parametre [8].

Behandling eller forebyggelse?

Fedme er svær at behandle med et permanent, langvarigt vægttab til følge. Forebyggelse af vægtøgning er derfor vigtig. De voksne og børn, der allerede er overvægtige, må dog ikke svigtes. Behandling og forebyggelse må derfor gå hånd i hånd. Mange af de nødvendige tiltag og forslag gælder da også for begge områder.

Fødevarer og drikkevarer

For at reducere energiindtaget effektivt, må fedtindtaget (alle fedttyper) ikke overstige 30% af den indtagede energi, kulhydratindtaget udgøre mindst 50-55% af energien (primært fra fuldkornscerealier, pasta, ris, grøntsager og frugt), proteinindtaget udgøre 15-20% af energien (fra fedtfattigt kød, fisk og mælkeprodukter), indtaget af energiholdige drikke reduceres, og portionsstørrelsen generelt mindskes. En kulhydratrig eller proteinrig, fedtfattig kost er således vist at give en reduktion i energiindtag, kropsvægt, fedtmasse og i risikofaktorer for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme [6].

Indkøb af fødevarer styres ofte af prisen på varen, og derfor bør afgiften på mad og drikkevarer differentieres. Sådanne forslag har været fremme, men generelt har politikerne argumenteret imod, da det vil blive for dyrt i administration. Spørgsmålet er, om det ikke vil blive dyrere for samfundet at lade være og lade fedmeforekomsten eskalere?

Tv-reklamer for fødevarer og drikkevarer, som ikke overholder næringsstofanbefalingerne, bør også undgås. Reklamer for slik mv. er med til at skabe et unødvendigt og uønsket behov for disse produkter. I stedet bør de gode effekter ved sund kost og fysisk aktivitet promoveres.

Skolebørn bliver i højere grad end tidligere påvirket af fabrikanter af læskedrikke og snacks (chokolade, chips etc.). Skolebørnere bliver derved fristede til at købe disse drikkevarer og snacks i stedet for sunde mad- og drikkevarer. Det er derfor vigtigt, at give økonomisk støtte til sunde madordninger på skolerne.

Fysisk aktivitet

Idræt i skolerne, flere sportsanlæg, cykelstier og motivering fra myndigheder og andre ansvarlige bør opprioriteres. Det er væsentligt, at motion og bevægelse bliver en normal del af hverdagen, og vanerne skal helst formes i barnealderen.

Fødevareindustrien

Fødevareindustrien har et stort ansvar for folkesundheden, og et tæt samarbejde mellem fødevareindustrien og sundhedssektoren er derfor nødvendigt. Samtidig bør forskere og det almene samfund betragte industrien som en medspiller snarere end en modspiller.

Uddannelse

Det er også vigtigt at uddanne sundhedspersonale til at kunne hjælpe overvægtige og fede. Praktiserende læger og diætister bør derudover kunne tilbyde deres patienter en undersøgelse, der omfatter både kost og fysisk aktivitet, med henblik på at forebygge og afhjælpe usund livsstil.

Børn

Det er vigtigt med målrettede tiltag over for børn. Forældre er børns voksne forbilleder, og de har derfor det primære ansvar. Forsøg med familieterapi har nu vist sig at være succesfuldt i behandlingen af fedme. Det er dog også nødvendigt med hjælp fra skoler, sundhedsvæsen og daginstitutioner.

Offentlige programmer

Ud over tiltag til at forebygge fedme, skal der gøres noget konkret for at hjælpe de mennesker, der allerede er fede. I de fleste europæiske lande er der et stort behov for at etablere programmer til behandling af fedme, vha. diætvejledning, fysisk aktivitet, adfærdsændringer, medicinsk behandling og kirurgi. Intet sundhedssystem har dog råd til at behandle alle fede, så det er nødvendigt med hjælp til selvhjælp via f.eks. lærebøger, internet og massemedier.

Kirurgisk behandling

I en nylig publiceret rapport fra de svenske myndigheder konkluderedes det, at kirurgisk behandling af fedme gav det bedste langvarige resultat for vægtvedligeholdelse [9]. I en dansk rapport fra 2001 konkluderedes det, at svær fedme med de mange følgesygdomme, psykosociale problemer og betydelig overdødelighed ikke for tiden kan behandles tilfredsstillende med konventionelle metoder. Store og vedvarende vægttab kan p.t. kun opnås hos fedmepatienter efter kirurgisk behandling [10]. Operation bør dog kun komme i betragtning, når andre forsøg med behandling er mislykkedes, og når personen har et BMI over 40 kg/m2 .

Resultat fra konferencen

Danmark har været et foregangsland i Europa med hensyn til at udforme en national strategi til forebyggelse og behandling af svær overvægt [11]. Den 2. december 2002 tilsluttede Europarådet sig konklusionerne fra fedmekonferencen fremsat af det danske formandskab. Dette var et meget positivt resultat af konferencen og det første tegn på, at konferencen har gjort en forskel. I 2003 er der desuden udkommet to store rapporter, hvori det beskrives, hvordan vi kan imødegå den danske fedmeepidemi [12, 13].

Konklusion

Fedme er fremherskende overalt i Europa, og udviklingen går i retning af amerikanske tilstande. Denne fedmeepidemi, som nu også dukker op hos børn, har ført til en lignende stigning i forekomsten af type 2-diabetes og andre alvorlige fysiske og psykosociale problemer. Byrden på sundhedsbudgettet er blevet stor, og der må derfor gøres noget nu. Både forebyggelse og behandling er vigtige, og indsatsen mod børnefedme skal have høj prioritet. Såvel adfærd som miljø skal ændres for at opnå gode kost- og motionsvaner. Sundhedskampagner, differentierede afgifter på fødevarer, samarbejde mellem industri og sundhedssektor, uddannelse af sundshedspersonale og etablering af rådgivningscentre er alle tiltag, der kan være med til at reducere fedmeprævalensen.

Ad notam

Prioritering og udlægning af teksten her er forfatterens alene. Rapporter fra den europæiske fedmekongres i september 2002 kan ses på www.obesity.dk

Anne Raben , Institut for Human Ernæring, Levnedsmiddelcenteret, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Rolighedsvej 30, DK-1958 Frederiksberg C. E-mail: ar@kvl.dk

Antaget: 12. november 2003
Interessekonflikt: Ingen angivet

Artiklen er en forkortet dansk version af en artikel i the Scandinavian Journal of Nutrition 2003;47:29-38.