Skip to main content

Flere kasuistikker bør publiceres internationalt

Andreas Lundh1, Mikkel Christensen2 & Anders W. Jørgensen1 1) Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet, og 2) Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

25. feb. 2011
2 min.


Introduktion

Kasuistikker bliver ofte betragtet som andenrangsforskning, men er alligevel en vigtig del af lægevidenskaben. De er ofte de første beskrivelser af nye sygdomme, bivirkninger og årsagssammenhænge. Endvidere kan de have en vigtig uddannelsesmæssig funktion ved at minde læserne om sjældne, men alvorlige manifestationer af velkendte sygdomme. Formålet med denne undersøgelse var at beskrive, hvilken type kasuistikker der publiceres i et dansksproget generelt lægevidenskabeligt tidsskrift.

Materiale og metoder

Vi inkluderede alle kasuistikker, der var publiceret i Ugeskrift for Læger i 2009. For hver kasuistik ekstraherede to forfattere studiekarakteristika (titel, publikationsdato, antal forfattere, type af første- og sidsteforfatter, antal afdelinger og klinisk område).

Endvidere kategoriserede vi artiklens relevans (generel eller specialeorienteret) og rolle (ny sygdom, ny bivirkning, ny mekanisme, kuriositet eller uddannelsesmæssigt fokus). Metoden og kriterierne var udviklet på baggrund af en pilotundersøgelse, der blev udført på ti kasuistikker, som var publiceret i 2006.

Resultater

Vi inkluderede 139 kasuistikker. I alt 39 (28%) var af generel relevans og 100 (72%) hovedsageligt specialeorienterede. Det mediane forfatterantal var tre (spændvidde: 1-7). Førsteforfatteren var ikkespeciallæge i 119 (86%) kasuistikker og sidsteforfatteren speciallæge i 103 (78%). I alt 124 (89%) kasuistikker havde et uddannelsesmæssigt formål, seks (4%) omhandlede en ny sygdom, to (1%) en ny bivirkning, tre (2%) en ny mekanisme og fire (3%) beskrev kuriositeter. I alt 59 (42%) kasuistikker var kirurgiske, 64 (46%) ikkekirurgiske og 16 (12%) parakliniske.

Konklusion

Vi fandt, at de fleste kasuistikker i Ugeskrift for Læger var specialeorienterede og havde et uddannelsesmæssigt fokus. Tidsskriftet kan overveje en ændret redaktionel strategi med større fokus på kasuistikker af mere generel uddannelsesmæssig relevans og desuden overveje, om den nuværende strukturelle opbygning er optimal ud fra et læringsmæssigt perspektiv. Endvidere kan det overvejes, om de kasuistikker, der omhandler ikke tidligere beskrevne sammenhænge, bør skrives på engelsk for at komme udenlandske læsere til gode.

Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(2):A4242.