Ph.d.-afhandlingen omfatter fire originale arbejder og en oversigt, som er udført i forbindelse med ansættelse på Øre-, Næse- og Halsafdeling H, Århus Universitetshospital.
Formålet med ph.d.-studiet var at evaluere flextube-reflektometri til bestemmelse af obstruktionsniveauer i de øvre luftveje under søvn. Metoden baserer sig på akustisk refleksionsteknik via et tyndt kateter (»flextube«) til at måle tværsnitsarealet i luftvejene.
Undersøgelserne omfatter dels in vitro-studier, dels målinger i vågen tilstand og under søvn. Resultaterne af flex- tubemålinger blev sammenlignet med resultaterne af endoskopi samt polysomnografi, MR-scanning og trykmålinger under søvn.
De væsentligste resultater var:
-
Forsnævringer af flextuben in vitro kunne lokaliseres med højst 1,9 mm afvigelse fra den sande værdi. Den maksimale forskel mellem faktisk og akustisk bestemt varighed af afklemninger af flextuben var 0,6 sekunder.
-
Obstruktionsniveauerne af forsnævringer var uden signifikant forskel når der blev målt to forskellige nætter.
-
Der var ingen signifikant forskel mellem niveaufordelingerne af obstruktioner bestemt med flextuben og MRI under søvn.
-
Der var en signifikant korrelation mellem antallet af flextubeforsnævringer og antallet af obstruktive apnøer og hypopnøer bestemt med polysomnografi.
-
Der var ingen signifikant korrelation mellem procentdelen af retropalatal forsnævring ud af den totale forsnævring (retropalatal og retrolingual forsnævring) målt med flextube henholdsvis trykkateter under søvn.
Studierne indikerer at metoden kan skaffe værdifulde informationer om niveauerne af øvre luftvejs-obstruktioner under søvn. Større studier vil kunne give mere præcise estimater af metodens reproducerbarhed.