Forekomsten af allergisk luftvejssygdom i Danmark

Allergisk luftvejssygdom kan manifestere sig som allergisk rinit og allergisk astma. Den underliggende mekanisme ved allergisk luftvejssygdom omfatter en immunologisk reaktion, som initieres, når allergen bindes til allergenspecifikt immunglobulin E (IgE) på overfladen af IgE-sensibiliserede mastceller i luftvejene.

I talrige undersøgelser i lande fra den industrialiserede og velstillede del af verden har man rapporteret om stigninger i forekomsten af allergisk luftvejssygdom over de seneste årtier. Formålet med denne artikel er at give en status over vores viden om udviklingen i forekomsten af allergisk luftvejssygdom i den danske befolkning.

Allergisk rinit

På Statens Institut for Folkesundhed gennemfører man regelmæssigt landsdækkende interviewundersøgelser af repræsentative stikprøver af den danske befolkning (sundheds- og sygelighedsundersøgelserne). Resultater fra disse undersøgelser viser signifikante stigninger i forekomsten af selvrapporteret allergisk rinit (snue) i perioden fra 1987 til 2000 (Tabel 1 ) [1]. Konsistent hermed har spørgeskemaundersøgelser i den vestlige del af Københavns Amt vist signifikante stigninger i forekomsten af symptomer på allergisk rinit fra 1989 til 1998 [2]. Ovennævnte undersøgelser inkluderede ikke objektive målinger, og man kan derfor ikke udelukke, at de rapporterede stigninger skyldes en øget erkendelse af sygdom og symptomer. Påvisning af IgE-sensibilisering er et accepteret objektivt mål for tilstedeværelsen af allergisk luftvejssygdom. De mest anvendte og accepterede metoder til påvisning af IgE-sensibilisering er priktestning i huden med allergener og måling af allergenspecifikt IgE i serum. Få undersøgelser har inkluderet disse metoder i gentagne tværsnitundersøgelser af befolkningen. På Københavns Amts ForskningsCenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) har man gennemført to tværsnitsundersøgelser med objektive metoder blandt 15-41-årige personer, bosiddende i den vestlige del af Københavns Amt. Resultaterne viste en signifikant stigning i forekomsten af personer, der var IgE-sensibiliserede imod de vigtigste luftvejsallergener som f.eks. pollen, pelsdyr og støvmider. Således steg forekomsten af IgE-sensibilisering fra 27% til 34% fra 1990 til 1998 [3]. Som et led i denne undersøgelse gennemførtes en prospektiv undersøgelse, hvor en population af 15-69-årige fik målt IgE-sensibilisering to gange med otte års mellemrum i henholdsvis 1990 og 1998. Man kunne her se, at forekomsten af IgE-sensibilisering steg blandt de personer, som var født fra ca. 1960 og fremefter, mens der ikke kunne spores en stigning blandt personer født før 1960. Denne såkaldte kohorteeffekt indikerer, at personer født efter 1960 har været eksponeret for livsstils- eller miljøfaktorer, som har øget deres risiko for at få allergisk luftvejssygdom. En konsekvens af kohorteeffekten kan blive, at gennemsnitsalderen for patienter med allergisk luftvejssygdom vil stige i de kommende år, efterhånden som disse »allergiske generationer« bliver ældre.

En mere stringent estimering af forekomsten af allergisk rinit kan opnås, hvis diagnosen baseres på både objektiv måling af IgE-sensibilisering og en anamnese med relevante symptomer. Dette er forsøgt i befolkningsundersøgelser ved FCFS (Tabel 2 ). Det ses, at forekomsten af allergisk rinit, defineret som både tilstedeværelsen af IgE-sensibilisering og relevante symptomer i 1998 var 22,5% (95% konfidensinterval 18,7-26,2%) [4]. Eftersom København er et område med høj forekomst [1], må forekomsten forventes at være noget lavere i landet som helhed. Alligevel må allergisk rinit betragtes som værende den hyppigste kroniske sygdom blandt yngre voksne i Danmark.

Undersøgelser af en grønlandsk befolkning viste en signifikant stigning i forekomsten af IgE-sensibilisering fra 1987 til 1998 [5], hvilket støtter opfattelsen af, at forekomsten af allergisk luftvejssygdom stiger i en befolkning, efterhånden som denne adapterer en »vestlig« livsstil.

Astma

Der er ikke konsensus om definitionen af astma i epidemiologiske undersøgelser. Astma, som forekommer uden påviselig IgE-sensibilisering, benævnes ikkeallergisk astma. Ofte skelnes der ikke mellem allergisk og ikkeallergisk astma i befolkningsundersøgelser. I sundheds- og sygelighedsundersøgelserne ses en jævn stigning i forekomsten af selvrapporteret astma fra 1987 til 2000 (Tabel 1) [1]. I Østerbroundersøgelserne fandt man en stigning i forekomsten af selvrapporteret astma fra 1,5% til 4,8% i perioden 1976-1978 til 1991-1994 blandt 20-35-årige personer [6]. I undersøgelser ved FCFS fandt man en stigning i forekomsten af symptomer på allergisk astma blandt 15-41-årige personer fra 1989 til 1998 [2]. Den tidligere nævnte stigning i forekomsten af IgE-sensibilisering i samme baggrundspopulation støtter hypotesen om, at der er sket en reel stigning i forekomsten af allergisk astma [3].

Mulighederne for overvågning af astmaforekomsten ved hjælp af centrale registre er for nylig blevet gennemgået [7]. I Landspatientregisteret (LPR) registrerer man kun den lille del af de patienter, som indlægges på sygehus med astmatilfælde. LPR synes derfor at være mindre anvendeligt til overvågning af den generelle forekomst af astma i samfundet. Data fra LPR viser en stigning i antallet af indlæggelser for astma for helt små børn, men ikke for større børn og voksne [7]. Ændringer i kodningspraksis, bedre muligheder for effektiv ambulant medicinsk behandling og ændringer i tærsklen for indlæggelse kan endvidere gøre det vanskeligt på baggrund af data fra LPR at vurdere ændringer i forekomsten af astma over tid.

Årsager til stigningen

Mange faktorer har været foreslået som værende blandt årsagerne til stigningen i forekomsten af allergisk luftvejssygdom. En gennemgang af disse og de tilgrundliggende hypoteser ligger uden for rammerne af denne artikel. Det er usandsynligt, at en markant stigning over få årtier kan forklares med genetiske faktorer. Årsagerne må derfor findes i ændringer i vores livsstil og miljø, hvilket især tog fart i perioden omkring 1960. Sammenfattende må det dog konkluderes, at årsagerne til stigningen i allergisk luftvejssygdom endnu anses for at være ukendte eller utilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede. Det er interessant, at høfeber i et historisk perspektiv er en sygdom for de velstillede og tidligere, hvor sygdommen var sjælden, endda har været anset for at være et tegn på høj social status.

Endvidere er forekomsten af allergisk luftvejssygdom højere i industrialiserede lande end i udviklingslande. I Danmark er denne sociale gradient i dag mindre udtalt. Høfeber er dog fortsat hyppigere blandt personer med høj uddannelse, mens dette ikke er tilfældet for astma [1] .

Konsekvenser for individ og samfund

Allergisk rinit er forbundet med forringet livskvalitet og større fravær fra job eller skole [8]. De samfundsøkonomiske om- kostninger, der er forbundet med allergisk rinit i Danmark, er ukendte, men er på grund af den høje forekomst næppe ubetydelige. Personer med allergisk rinit har en høj risiko for at have eller få astma [2, 8]. Allergisk rinit og allergisk astma kan betragtes som værende en og samme sygdom (allergisk luftvejssygdom), hvor allergisk astma er en alvorligere grad af sygdommen [2, 8].

Personer med astma har et dårligere selvvurderet helbred, nedsat livskvalitet, hyppigere helbredsbetinget jobskifte eller arbejdsophør, større sygefravær, et øget forbrug af receptpligtig medicin og flere kontakter til egen læge og speciallæge [9]. De direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med astma i Danmark for 2000, er blevet beregnet til 1,9 mia. kr. [10]. I Canada og USA har lignende analyser ført til varierende estimater i området 400-1.000 dollars for de direkte og indirekte omkostninger pr. astmapatient [8].

Udgifterne til astmamedicin i Danmark har været stigende i perioden 1995-2000, hvilket dog primært er et resultat af en stigning i den gennemsnitlige pris pr. døgndosis. Astma kan have dødelig udgang, men antallet af registrerede dødsfald relateret til astma synes at være lavt og faldende [7], hvilket formentlig skyldes bedre anfaldsforebyggende behandling og en øget viden om sygdommen.

Sammenfatning og perspektiv

Forekomsten af allergisk luftvejssygdom er høj i den danske befolkning. Selv om der kun er få objektive data for udviklingen i forekomsten af allergisk luftvejssygdom, peger vores nuværende viden på, at der er sket en markant stigning over de seneste årtier.

Dette er konsistent med udviklingen i andre velstillede lande. På grund af den høje og stigende forekomst udgør allergisk luftvejssygdom et betydeligt sundheds- og samfundsøkonomisk problem.

En satsning på primær forebyggelse vil være ønskelig ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Iværksættelse af evidensbaserede strategier for primær forebyggelse er imidlertid ikke mulig med vores nuværende viden. En forstærket indsats inden for den epidemiologiske grundforskning er derfor nødvendig for at identificere de tilgrundliggende faktorer i vores livsstil og miljø.

Allan Linneberg, Københavns Amts ForskningsCenter for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup, DK-2600 Glostrup. E-mail: alli@glostruphosp.kbhamt.dk

Antaget: 20. februar 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet

Ovenstående artikel bygger på en større litteraturgennemgang end litteraturlistens ti numre. Oplysninger om denne baggrundslitteratur kan fås fra forfatteren.