Skip to main content

Forgiftningsdødsfald blandt narkomaner i Danmark i 2002

Lektor Anni Steentoft, lektor Birgitte Kringsholm, lektor Axel Carsten Hansen, cand.scient. Dorte Rollmann, cand.pharm. Kirsten Wiese Simonsen, cand.pharm. Irene Breum Müller, lektor Sys Stybe Johansen, cand.pharm. Henning Willads Petersen & cand.scient. Anette P.F. Petersen Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Århus Universitetshospital, Retsmedicinsk Institut, og Syddansk Universitet, Retsmedicinsk Institut

31. okt. 2005
13 min.


Introduktion: Formålet med undersøgelsen var at undersøge forgiftningsdødsfald blandt narkomaner i 2002, med specielt henblik på forgiftningsmønstre og geografiske forskelle. Resultatet af undersøgelsen relateres til tilsvarende undersøgelser udført i 1991 og 1997.

Metode: Materialet omfattede alle forgiftningsdødsfald i 2002 blandt narkomaner, der var blevet undersøgt ved de tre retsmedicinske institutter i Danmark.

Resultater og diskussion: Antallet af dødelige forgiftninger blandt narkomaner udgjorde 175 i hele landet, hvilket var et fald på 19% i forhold til 1997. Faldet forekom i Østdanmark, på Fyn og i Sønderjylland, mens der i den øvrige del af Jylland sås en stigning. De dødelige forgiftninger udgjorde 71% af det samlede antal dødsfald blandt narkomaner mod 81% i 1997 og 75% i 1991. Forgiftninger med heroin/morphin udgjorde 44% af forgiftningsdødsfaldene, hvilket var et fald i forhold til 71% i 1997 og 57% i 1991. Faldet i antallet af dødsfald med heroin/morphin sås over hele landet. Antallet af forgiftningsdødsfald forårsaget af methadon var derimod steget i hele landet fra 31% i 1991, 21% i 1997 og til 41% i 2002, mest markant på Fyn og i Jylland. De hyppigst påviste lægemidler og/eller narkotika var i 2002 ligesom i 1997 methadon, heroin/morphin, cannabis og diazepam, hvor methadon i 2002 var hyppigere forekommende end heroin/morphin.

Konklusion: Undersøgelsen viste et samlet fald i antallet af forgiftningsdødsfald blandt narkomaner med et markant fald i antallet af heroin/morphinforgiftninger og en fordobling i antallet af methadondødsfald.

Denne undersøgelse omfattede forgiftningsdødsfald blandt narkomaner i 2002 på baggrund af materiale fra de tre retsmedicinske institutter i henholdsvis København, Århus og Odense. Undersøgelsen blev sammenholdt med tidligere publicerede undersøgelser fra 1991 og 1997 [1, 2]. Ligesom det var tilfældet for de tidligere undersøgelser [3, 4, 5], indgik data fra 2002 i en fælles nordisk undersøgelse af forgiftningsdødsfald blandt narkomaner. Undersøgelserne i 1997 og 2002 omfattede kun forgiftningsdødsfald, hvorimod undersøgelsen i 1991 omfattede alle dødsfald blandt narkomaner.

For at belyse et eventuelt blandingsmisbrug på dødstidspunktet blev der ved undersøgelserne i 1991, 1997 og 2002 foretaget en bred toksikologisk screening for almindeligt anvendte misbrugsstoffer.

Materiale og metoder

Materialet omfattede alle forgiftningsdødsfald i 2002 blandt narkomaner (n = 175), der var blevet undersøgt ved de tre retsmedicinske institutter i henholdsvis København (Sjælland, omliggende øer og Bornholm), Århus (Jylland, undtagen Sønderjylland) og Odense (Fyn og Sønderjylland).

I undersøgelsen anvendte man samme definition af en narkoman som i de fælles nordiske undersøgelser: »En person, der ifølge oplysninger fra politirapport og/eller obduktionsrapport er injektionsmisbruger og/eller misbruger af stoffer, der er omfattet af The Single Convention on Narcotic Drugs, schedule 1 (heroin, morphin, ketobemidon, cocain m.m.) og/eller Convention on Psychotropic Substances 1971, schedule 1 og 2 (amfetamin, LSD m.m.)«.

Forgiftningsdødsfald, hvor forgiftningen var forårsaget af to eller flere stoffer, blev i denne undersøgelse registreret under det stof, der skønnedes at have haft størst betydning for forgiftningen. Der blev foretaget en toksikologisk screening for heroin/morphin, methadon, ketobemidon, dextropropoxifen, codein, cocain, amphetamin, cannabis, benzodiazepiner, barbiturater og alkohol i alle tilfælde, hvor der var tilstrækkeligt materiale. Såfremt der ved undersøgelsen fandtes andre stoffer, blev de taget med i opgørelsen. Heroin nedbrydes hurtigt til 6-monoacetyl-morphin og videre til morphin efter indtagelse og bestemmes derfor som morphin ved de retskemiske undersøgelser. Af den grund blev heroin/morphin anført ved dødsfald, hvor der var påvist morphin.

Vurderingen af de fundne koncentrationer blev foretaget ud fra institutternes erfaringsmateriale [6, 7] samt ud fra talmateriale i litteraturen [8-12].

Resultater

Ved de tre retsmedicinske institutter blev der i 2002 undersøgt 175 forgiftningsdødsfald blandt narkomaner. Dette udgjorde 71% af samtlige undersøgte dødsfald blandt narkomaner, hvilket var en mindre andel end i 1997 (81%) og i 1991 (75%). Antallet af forgiftningsdødsfald faldt med 19% fra 1997 til 2002. Der sås et fald på Sjælland og omliggende øer samt på Fyn og i Sønderjylland, mens der sås en stigning i resten af Jylland på 22% (Tabel 1 ).

Aldersfordelingen viste, at der forekom flest dødsfald i gruppen af de 35-39-årige (Figur 1 ). 64% af de døde narkomaner var i 2002 ældre end 35 år imod 57% i 1997 og 36% i 1991.

Aldersgennemsnittet steg fra 32 år i 1991 til 36 år i 1997 og til 38 år i 2002 med en spændvidde fra 19 år til 66 år. Kvinder udgjorde 16% af forgiftningsdødsfaldene. Antallet af udlændinge var 5% mod 7% i 1997. Hovedparten (74%) blev fundet døde i egen eller bekendtes bolig. Tre procent blev fundet døde på et offentligt toilet, og 7% døde på et hospital. Stofferne var injiceret ved størstedelen af de undersøgte forgiftningsdødsfald, og kun i få tilfælde var der tale om rygning eller snifning.

Af de undersøgte dødsfald fandt 34% sted i hovedstadsområdet, dvs. i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns Amt (41% i 1997), og af disse døde ca. tre fjerdedele i Københavns Kommune. Der var 11% døde i Århus Amt og 7% i Fyns Amt. Fyrre af de døde narkomaner (23%) var i methadonbehandling på dødstidspunktet. Dette tal var ti l sammenligning 17% i 1997 og 21% i 1991. Tallet er et minimumstal, da der ikke forelå oplysning om methadonbehandling ved alle dødsfald. For 30 dødsfald i denne gruppe var dødsårsagen methadon, enten alene (23 tilfælde) eller i kombination med andre stoffer.

På landsplan døde flest (44%) som følge af en heroin/ morphinforgiftning, hvilket er et væsentligt fald i forhold til 1991 og 1997, hvor tallet lå på hhv. 57% og 71% (Tabel 2 ). Dette fald ses i hele landet (Tabel 3 ) med det procentvis største fald på Fyn og i Sønderjylland. I forhold til 1997 ses en fordobling i antallet af methadondødsfald i hele landet (Tabel 2 og 3). Alene i området for Retsmedicinsk Instituts område i Århus ses mere end en tredobling i forhold til antallet i 1997. Inden for Retsmedicinsk Instituts område i København var det totale antal methadondødsfald steget med 18% fra 1997 til 2002. På Fyn forekom der ingen methadondødsfald i 1997, men fire i 2002 (Tabel 3). Andelen af dødsfald forårsaget af ketobemidon har ikke ændret sig fra 1991 til 2002 (Tabel 2), hvor 5% af forgiftningerne skyldtes ketobemidon.

I 2002 sås ingen dextropropoxyphenforgiftninger, mens der i 1997 kun forekom et enkelt dødsfald med dextropropoxyphen. Ved 16% af forgiftningsdødsfaldene i 2002 skønnede man, at to eller flere stoffer havede bidraget væsentligt til forgiftningen mod 18% i 1997 og 15% i 1991. Det drejede sig bl.a. om methadon som medvirkende dødsårsag i otte af de 76 heroin/morphindødsfald.

Misbrugsmønster

Gennemsnitlig blev der påvist 3,3 stoffer i 2002 og 2,4 stoffer i 1997. Herudover blev der påvist alkohol i 29% af forgiftningsdødsfaldene, og alkoholpromillen var større end 0,5 promille i 25% af dødsfaldene. Hos 26% af de døde i 2002 forelå der foruden oplysninger om narkotikamisbrug også oplysninger om alkoholmisbrug. Dette er et fald i forhold til 1997, hvor 41% havde et alkoholmisbrug.

Det hyppigst forekommende stof i 2002 var methadon, der blev påvist i 93 (53%) af de undersøgte forgiftningsdødsfald (Tabel 4 ). Dette er en stigning i forhold til 1997, hvor 31% var positive for methadon, som kun var det tredjehyppigste stof. Heroin/morphin var det næsthyppigste stof, som blev påvist i 84 tilfælde (48%). Dette var et fald i forhold til 1997 (71%), men svarer til hyppigheden i 1991, hvor knap halvdelen (47%) var positive for heroin/morphin [1, 2]. Et stof af benzodiazepintypen blev påvist i 41% af dødsfaldene med diazepam som det mest almindeligt forekommende (26%). I 1991 blev cocain kun påvist i et enkelt forgiftningsdødsfald, mens det blev påvist hos 15% i 2002 i lighed med undersøgelsen fra 1997. Cocain er således et af de hyppigst forekommende misbrugsstoffer.

Hyppigheden af ketobemidon var 12%. I 2002 blev amphetamin påvist hos 7% , hvilket var en stigning fra 4% i 1997. Man undersøgte ikke for cannabis på Retsmedicinsk Institut i Odense, mens det blev påvist i henholdsvis 30% og 54% af de tilfælde, der blev undersøgt i København og Århus. Dette er en stigning i forhold til 1997, hvor de tilsvarende tal var henholdsvis 27% og 40%. I 1997 blev der ikke påvist methadon i dødsfaldene på Fyn og i Sønderjylland, mens det var tilfældet i en tredjedel af dødsfaldene i 2002.

I København screenes der rutinemæssigt for buprenorphin ved narkomandødsfald, men ikke i Århus og Odense. Buprenorphin blev kun påvist i et enkelt tilfælde.

I denne undersøgelse blev der påvist antidepressiva i 19% af dødsfaldene. Det hyppigst påviste antidepressivum var citalopram (11%).

Diskussion

Ved alle dødsfald, som antages at have forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer, skal der ifølge et cirkulære fra Justitsministeriet fra 1970 foretages medikolegal obduktion samt tilhørende retstoksikologiske undersøgelser.

Det foreliggende materiale må antages at være repræsentativt og dække hovedparten af de forgiftningsdødsfald blandt narkomaner, der forekom i Danmark i 2002.

Således har man ved en tidligere undersøgelse konkluderet, at kun 5% af det totale antal døde narkomaner ikke blev registreret på de Retsmedicinske Institutter [13]. Selv om der ikke foreligger en nyere undersøgelse heraf, må det antages, at det kun er få dødsfald, der ikke bliver undersøgt på de retsmedicinske institutter.

Der sås en stigende andel af dødsfald blandt ældre narkomaner over 35 år i perioden 1991-2002. Stigningen i dødsfald blandt ældre narkomaner kan være et udtryk for, at det er de ældre narkomaner, der dør nu. I en undersøgelse af forgiftningsdødsfald blandt narkomaner på Fyn har man dog også vist, at der er en betydelig rekruttering blandt ældre, hvor hver tredje narkoman havde passeret de 25 år ved deres stofdebut [14]. Der sås ingen ændring i kønssammensætningen i forhold til 1991 og 1997, og andelen af udlændinge var også uændret. Af hensyn til overskueligheden har vi i Tabel 2 anført det stof, der havde afgørende betydning for forgiftningens dødelige forløb. Imidlertid vurderedes knap en sjettedel af sagerne at være kombinationsforgiftninger, hvor to eller flere stoffer havde bidraget væsentligt til dødsfaldet. Alkohol og stoffer af benzodiazepintypen var ofte forekommende og har uden tvivl haft betydning for flere af disse forgiftningers dødelige forløb.

I 2002 sås på landsplan næsten samme antal forgiftningsdødsfald forårsaget af methadon som af heroin/morphin, og i Østdanmark var antallet af methadondødsfald højere end antallet af heroin/morphindødsfald. Dødsfald, hvor sygdom har været en medvirkende dødsårsag, er ikke medregnet. Over hele landet sås et markant fald i antallet af heroin/morphindødsfald og en stigning i antallet af methadondødsfald, der var størst i provinsen. Den kraftigste stigning sås i Århus med en tredobling af antallet af methadondødsfald fra 1997 til 2002. I Odense forekom methadon overhovedet ikke i opgørelsen fra 1997, men er i denne opgørelse dødsårsagen i 22% af tilfældene.

Det er meget væsentligt at følge, om dette mønster er specielt for et enkelt år, eller om det er en tendens, der fortsætter. Forklaringen på det faldende antal heroin/morphindødsfald kan muligvis være, at forsyningen af heroin til det illegale marked har været faldende f.eks. på grund af krigen i Afghanistan. Det afspejler sig også i politiets statistik over den konfiskerede mængde heroin i 2002, hvor der er sket et væsentligt fald i forhold til de foregående år [15]. I undersøgelsen af narkotika på gadeplan i 2002 fandtes andelen af heroin at være lavere end i 1997 [16].

Cirkulæret om methadonbehandling [17] trådte i kraft pr. 1. januar 1996 med en overgangsordning indtil 1. januar 1997, hvorved amterne overtog ansvaret for ordination, udlevering og kontrol med methadon. Herefter sås en kraftig stigning i antallet af personer i længerevarende substitionsbehandling med methadon [18]. Indtil 1996 var methadonregistreringen alene baseret på recepter. Efter lovændringen i 1996 blev personer, som fik udleveret methadon uden forudgående recept fra amternes behandlingssteder også medregnet i statistikken. Dette medvirkede til en stor stigning fra 1996 til 1997. Fra 1997 til 2001 er der yderligere sket en stigning på ca. 1.000, således at der ved udgangen af 2001 var ca. 5.000 personer i længerevarende methadonbehandling. Ud fra de foreliggende oplysninger var det ikke muligt at afgøre, hvor mange af narkomanerne, der var i behandling med methadon, da de døde, og hvorvidt behandlingen var suppleret med illegalt erhvervet methadon.

Selvom også buprenorphin anvendes i substitutionsbehandling af narkomaner, påvistes stoffet kun i et enkelt tilfælde i København og var ikke dødsårsagen. De t burde derfor overvejes at anvende buprenorphin i større udstrækning i substitutionsbehandlingen.

Hyppigheden af cocain lå nogenlunde konstant fra 1997 til 2002. Gennem årene er der foretaget undersøgelser af narkotika på gadeplan, hvor cocain siden 1998 har været det næsthyppigst forekommende stof [16]. Til trods for at amphetamin findes i alle dele af landet, og at der hvert år konfiskeres store mængder amphetamin [15], forekom der kun to dødsfald med amfetamin, begge fra området for Århus Retsmedicinske Institut. Der sås kun et enkelt dødsfald med ecstasy i 2002. Da codein forekommer som sporstof i illegal heroin, påvises codein ofte i døde narkomaner.

Antidepressiva påvises hyppigt ved narkomandødsfald, hvor langt det hyppigst påviste antidepressivum er citalopram. Det er en tendens, der ses i hele landet (Tabel 4), hvor næsten hver femte af de døde narkomaner har haft behov for et antidepressivum.

Denne undersøgelse har vist, at der er sket en væsentlig ændring i misbrugsmønsteret samt i de stoffer, der forårsager forgiftningsdødsfald i Danmark. I 2002 var heroin/morphin ikke længere det hyppigst påviste stof ved forgiftningsdødsfald blandt narkomaner. Det var nu methadon, som tidligere indtog en tredjeplads. Gennem 1990'erne skete der en stigning i antallet af heroindødsfald, en stigning, som i denne opgørelse fra 2002, var afløst af et markant fald i forhold til 1997. Over hele landet sås en halvering i antallet af heroindødsfald, og samtidig sås en voldsom stigning i antallet af methadondødsfald, der i 2002 var på samme niveau som antallet af heroin/morphindødsfald. Det er en udvikling, som giver anledning til bekymring, og vi anbefaler derfor, at den følges nøje fremover.


Anni Steentoft, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, DK-2100 København Ø.
E-mail: anni.steentoft@forensic.ku.dk

Antaget: 6. august 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet







Summary

Summary Fatal poisonings among drug addicts in Denmark in 2002 Ugeskr Læger 2005;167: 1954-1957 Introduction: The purpose of this study was to investigate fatal poisonings among drug addicts in 2002 and to compare the results with those from similar investigations in 1991 and 1997. Materials and methods: This study included all fatal cases of intoxication among drug addicts in Denmark in 2002, investigated at the three Institutes of Forensic Medicine in Denmark. Results: The number of fatal intoxications decreased by 19% from 1997 to 2002. Ae decrease was seen in the eastern part of Denmark and Funen/South Jutland, whereas the number increased in other parts of Jutland. The number of fatal heroin/morphine intoxications decreased from 57% in 1991 and 71% in 1997 to 44% in 2002, while the number of fatal methadone poisonings increased from 31% in 1991 to 21% in 1997 to 41% in 2002. This tendency was observed in the entire country. In 2002, as in 1997, the most commonly detected drugs were methadone, heroin/morphine, cannabis and diazepam. In 2002, methadone was detected more frequently than morphine. Discussion: This investigation shows a decrease in the number of fatal poisonings among drug addicts caused by heroin/morphine and a doubling of the number of fatal poisonings caused by methadone.

Referencer

  1. Steentoft A, Kaa E, Simonsen KW et al. Narkomandødsfald i Danmark. Ugeskr Læger 1994;156:6215-9.
  2. Steentoft A, Simonsen KW, Kringsholt B et al. Forgiftningsdødsfald blandt narkomaner i Danmark i 1997. Ugeskr Læger 2000;162:5205-8.
  3. Steentoft A, Teige B, Vuori E et al. Fatal intoxications in the Nordic countries. Z Rechtsmed 1989;102:355-65.
  4. Steentoft A, Teige B, Holmgren P et al. Drug addict deaths in the Nordic countries: a study based on medicolegally examined cases in the five Nordic countries in 1991. Forensic Sci Int 1996;77:109-18.
  5. Steentoft A, Teige B, Ceder G et al. Fatal poisoning in drug addicts in the Nordic countries. Forensic Sci Int 2001;123:63-9.
  6. Worm K, Steentoft A, Kringsholm B. Metadon og narkomaner. Ugeskr Læger 1993;155:2245-7.
  7. Steentoft A, Worm K. Fatal intoxications with Ketogan. J Forensic Sci Soc 1994;34:181-5.
  8. TIAFT. Therapeutic and toxic drug concentrations. Bull Int Ass Forensic Tox 1996;13:1-34.
  9. Schulz M, Schmoldt A. Therapeutic and toxic blood concentrations of more than 800 drugs and other xenobiotics. Pharmazie 2003;58:447-74.
  10. Winek CL, Wahba WW, Winek CJr et al. Drug and chemical blood-level data 2001, Forensic Sci Int 2001;122:107-23.
  11. Repetto MR, Repetto M. Therapeutic, toxic and lethal concentrations of 73 drugs affecting respiratory system in human fluids. Clin Toxicol 1998;36: 287-93.
  12. Druid H, Holmgren P. A compilation of fatal and control concentrations of drugs in postmortem femoral blood. J Forensic Sci 1997;42:79-87.
  13. Kringsholm B. »Skjulte« narkomandødsfald i Danmark i 1968-1979. Ugeskr Læger 1982;144:341-4.
  14. Simonsen KW, Andersen LS, Jensen BT et al. Forgiftningsdødsfald blandt narkomaner i Fyns Amt i 1995 og 1996. Ugeskr Læger 1999;150:6918-22.
  15. Rigspolitichefen. Politiets årsberetning. København, 2002.
  16. Sundhedsstyrelsen, Narkotika på gadeplan. København: Sundhedsstyrelsen, 2002.
  17. Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om udøvelse af lægegerning (Lægelig behandling for stofmisbrug). Lov 435, 14/06/1995.
  18. Sundhedsstyrelsen. Statistik 2002, Alkohol, narkotika og tobak. København: Sundhedsstyrelsen, 2002.