Forsikringsselskabet TRØSTEN

Efter anmodning fra Selskabets lægelige sagkyndige skal jeg hermed give flere oplysninger om min arbejdsulykke.

Han skriver i sit brev, at jeg bør forklare mig nærmere, og jeg håber derfor, at følgende detaljer vil være tilstrækkelige. Som nævnt i min anmeldelse, har jeg opgivet Dårlig Planlægning som årsag til ulykken.

Jeg er murer af profession. På ulykkesdagen arbejdede jeg alene med skorstenen på det flade tag af et 5-etages nybyg. Da jeg var færdig med skorstenen, opdagede jeg, at jeg havde cirka 200 kilo nye mursten tilovers. I stedet for selv at slæbe murstenene ned, bestemte jeg mig for at fire stenene ned i en tønde ved hjælp af en talje, som heldigvis var fastmonteret på bygningens 5. etage.

Efter at have fastgjort tovet nede på arbejdspladsen, gik jeg op på taget, lagde alle murstenene i tønden og svingede tønden ud. Derpå gik jeg ned igen på arbejdspladsen, løsnede tovet, som jeg holdt godt fast i for at sikre en sagte og pæn nedfiring af de 200 kilo mursten. Som angivet i min skadesanmeldelse punkt 8, er min vægt cirka 60 kilo.

På grund af overraskelsen over pludselig at blive trukket hurtigt i vejret, mistede jeg selvkontrollen og glemte at slippe tovet. Selvfølgelig fløj jeg ganske hurtigt op langs bygningsmuren. I nærheden af 2. etage mødte jeg tønden, som fløj nedad med samme imponerende fart. Dette forklarer kraniebruddet, de mindre skrammer samt det brækkede kraveben, som nævnt i min skadesanmeldelse. Blot med en ubetydelig forsinkelse fortsatte jeg opad og standsede først, da højre pegefinger satte sig fast i taljen (som nævnt i andet afsnit af skadesanmeldelsen).

Heldigvis havde jeg på dette tidspunkt genvundet min åndsnærværelse, så det lykkedes mig at holde fast i tovet, trods alle de pinefulde smerter, som jeg begyndte at føle. Men på samme tidspunkt ramte tønden med stenene arbejdspladsen, så bunden gik ud af tønden. Befriet for vægten af murstenene vejede tønden cirka 20 kilo.

Jeg henviser igen til min vægt på cirka 60 kilo i punkt 8. Som Selskabets lægelige sagkyndige sikkert kan forestille sig, fløj jeg nu hastigt ned ad langs bygningsmuren. I nærheden af 2. etage mødte jeg tønden, som da var på vej op. Dette er årsagen til de to ankelbrud, de alvorlige rifter i ben og underkrop samt den brækkede fortand.

Men nu begyndte lykken heldigvis at tilsmile mig: Sammenstødet med tønden så ud til at sinke mig så tilpas meget, at det begrænsede skaderne, da jeg ramte dyngen med mursten på arbejdspladsen. Heldigvis brækkede jeg blot tre ryghvirvler.

Desværre må jeg meddele, at da jeg lå der i murstensdyngen, ude af stand til at bevæge mig, alt imens jeg betragtede den tømme tønde med hul lige igennem fem etager ovenover, blev jeg på ny åndsfraværende. Jeg slap derfor mit greb om tovet med det resultat, at den tomme tønde kom nedad med stor fart mod murstensdyngen.

Tønden ramte mig over bryst og næse med det resultat, at næsen brækkede, kæben gik af led, og fire ribben brækkede.

Efter denne ulykkelige hændelse har jeg gået 90 procent invalid.

Med højagtelse,

Jul. Nissen, tidligere murer.

Interessekonflikter: Ingen nævneværdige. »Brevet« er skrevet af alment praktiserende læge, cand.pharm. Anders Tuxen