Skip to main content

Forskel i komplikationer registreret i database og patientjournaler

Komplikationer i relation til screeningskoloskopi er sjældne, men registreres upræcist i Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase.

Redigeret af Ismail Gögenur, ig@dadlnet.dk

15. jan. 2019
2 min.

Screening for tarmkræft blev initieret i Danmark i begyndelsen af 2014 med det formål at reducere incidensen samt dødeligheden efter kolorektalcancer. Ved screening er det muligt at detektere adenomer, som kan fjernes koloskopisk, og derved kan man forebygge udviklingen af cancer. Screeningen foregår ved at indsende en afføringsprøve og efterfølgende indkaldes til koloskopi, såfremt den er positiv for blod. For at et screeningsprogram kan fungere optimalt, skal sygeligheden og dødeligheden i forbindelse med den diagnostiske procedure være minimal. I Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase (DTS) har resultaterne i forbindelse med screeningskoloskopier været monitoreret siden indførelsen af det danske screeningsprogram. I studiet af Mikkelsen et al rapporteres, at overensstemmelsen mellem komplikationer registreret i screeningsdatabasen og i patientens journaler er dårlig. Der opnås således kun en sensitivitet for enhver komplikation på 29,4% (95% konfidens-interval (KI): 20,8-39,3). Den positive prædiktive værdi er på 88,2% (95% KI: 72,6-96,7). Til gengæld finder man ved journalgennemgang, at incidensen af en hvilken som helst komplikation er på 0,7% (95% KI: 0,57 – 0,84). Perforationer forekommer hos en ud af 1.000 borgere.

Professor, overlæge, dr.med. Lene H. Iversen vurderer: ”Det er prisværdigt, at de første ti måneders komplikationsrapportering i DTS er valideret. En sådan validering burde foretages af alle kvalitetsdatabaser, så vi ved, hvor godt rapporteringen afspejler virkeligheden. I DTS er der således også konstateret en betydelig underrapportering af komplikationer med en sensitivitet på 29%. Dette resultat bør dog ikke overraske, det faktum taget i betragtning, at alvorlige komplikationer registreret i DTS er baseret på brug af mindst én af fire helt nye diagnosekoder etableret ved screeningens implementering. Struktureret undervisning i korrekt brug af diagnose- og procedurekoder vil afhjælpe denne og andre underrapporteringer. I drøftelsen om screeningsafledte komplikationer er det vigtigt at fremhæve, at komplikationer hovedsageligt ses hos borgere, som får lavet polypektomi under koloskopien, nemlig godt 11 ud af 1.000 personer sammenlignet med godt en ud af 1.000 personer, hvis der ikke foretages polypektomi”.

Mikkelsen EM, Thomsen MK, Tybjerg J et al. Colonoscopy-related complications in a nationwide immunochemical fecal occult blood test-based colorectal cancer screening program. Clin Epidemiol 2018;10:1649-55.

Interessekonflikter: ingen