Skip to main content

Forskelle i anastomoselækage-kompleksiteten efter øsofago-gastrisk resektion for cancer i to højvolumencentre

Patient with conservatively treated anastomotic insufficiency.
Patient with conservatively treated anastomotic insufficiency.

Lars Bo Svendsen1, Lone Susanne Jensen2, Jakob Holm1, Steen Christian Kofoed1, Hans Pilegaard3, Louise Preisler1, Marianne Vinbæk2, Bodil Brandt5, Morten B. Svendsen4 & Dansk Esophagus, GEJ og Ventrikelcancer Gruppe

9. dec. 2013
3 min.

Introduktion

Kirurgi for karcinom i øsofagus og den gastro-øsofageale overgang udført som Ivor Lewis’ tostadieresektion har en betydelig komplikationsrate. Den kirurgiske tilgang, herunder de perioperative procedurer, undergår fortsat ændringer, og registrering i en database muliggør overvågning af bl.a. komplikationer.

Materiale og metoder

En databaseundersøgelse med udtræk fra øsofagus-kardia-ventrikel-databasen (DECV). Data blev – i det omfang det var nødvendigt – suppleret med retrospektivt indhentede data fra hospitalsjournaler omfattende operationsdata, peri- og postoperative anæstesirelaterede data, komorbiditet, komplikationer og deres konsekvens i form af reoperationer, ophold på intensivafdeling, død og indflydelse på langtidsprognosen. Der blev foretaget en analyse af to højvolumenafdelinger, hvor alle cancerpatienter med reseceret øsofagus og gastrøsofageal overgang (GEJ) var registreret i DECV. Alle patienterne fra 2003 blev behandlet efter nationale retningslinjer, men centrene havde forskellig tilgang til operative procedurer, idet det ene center opererede åbent med konservativ holdning til diverse per- og perioperative procedurer (pyloroplastik, oversyning af suturlinjer, ventrikelsonde, faste postoperativt osv.), mens det andet center havde indført accelererede forløb i 2002 og minimalinvasiv kirurgi i 2008. På basis af registreringerne i databasen og ovenstående data blev der foretaget en analyse af de patienter, der udviklede anastomoseinsufficiens (AI). AI blev inddelt i fire sværhedsgrader. Operative, per-, peri- og postoperative faktorer, der eventuelt kunne have indflydelse på forløbene, blev analyseret.

Resultater

Der blev reseceret 881 cancerpatienter (Center 1: 438; Center 2: 443) i perioden, og i alt 79 patienter havde AI (Center 1: 36; Center 2: 43). AI forekom langt tidligere (dag 6) i Center 2 end i Center 1, ligesom patienterne oftere var septiske og havde længere ophold på intensivafdeling. Det blev konstateret, at laparoskopisk frigørelse af ventrikelrøret med efterfølgende torakoskopiske anastomoser var en selvstændig betydende faktor for forekomsten af AI, mens neoadjuvant onkologisk terapi var uden indflydelse i multivariansanalyser. I Center 2 anvendtes inotropika i længere tid perioperativt til korrektion af perioperativ hypotension (24 timer) end i Center 1 (tre timer). I Center 1 sås, at AI forekom hyppigst sent i forløbet, selv når der var konstateret intakt anastomose på rutinerøntgenundersøgelse af øsofagus, og patienterne havde påbegyndt peroral fødeindtagelse.

Konklusion

Resultater af undersøgelsen viser forskelle i præsentationsformen af AI mellem to danske højvolumencentre, som formentlig er betinget af forskelle i de
kirurgiske og anæstesiologiske rutiner samt i den postoperative pleje. Etableringen af DECV har givet mulighed for at erkende variationer i kirurgisk kvalitet, her eksemplificeret ved anastomosekomplikationer. En vigtig forudsætning for erkendelsen af disse er et standardiseret gradueringssystem.

Korrespondance: Lars Bo Svendsen, Afdeling C-Tx, 2-12-2, Rigshospitalet,
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: lars.bo.svendsen@regionh.dk

Interessekonflikter: .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(12):A4733.