Forskellige diæters effekt på vægten og kardiovaskulær risiko

Forskellige diæter og slankekure kan grupperes efter indhold af makronæringsstoffer som kulhydrater, fedtstoffer og proteiner, fx Atkins diæt, som er fattig på kulhydrater. En ny netværks-metanalyse samler resultater fra 121 randomiserede forsøg med forskellige diættyper og beskriver udviklingen i vægt og kardiovaskulære risikofaktorer efter 6 og 12 måneder. I de inkluderede forsøg indgår næsten 22.000 deltagere, som havde en gennemsnitsalder på 49 år og et BMI på 33 kg/m2. Studiet viser, at efter 6 måneder medfører de fleste diæter et gennemsnitligt vægttab på 4-5 kg, som efter 12 måneder reduceres til 2-3 kg. Et lignende mønster ses med hensyn til de kardiovaskulære risikofaktorer, som dog efter 12 måneder ikke var signifikant forskellige mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen undtaget for middelhavsdiæt, som havde en gavnlig effekt på LDL-kolesterol.

Professor Kjeld Hermansen, afdeling for diabetes og hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital kommenterer: »Relevansen af denne netværksmetaanalyse er stor, da prævalensen af fedme er næsten tredoblet de seneste godt 40 år. Men mange af de foretagne sammenligninger af effekter på vægt og kardiovaskulære risikofaktorer indebærer stor risiko for bias og lav evidensgrad. En betydelig svaghed er tillige, at der ikke foreligger målinger af forsøgsdeltagernes aktuelle indtag af fødevarer eller makronæringsstoffer. Så vi ved ikke, hvor godt de 14 forskellige diæter er blevet fulgt. Endvidere er der alene fokus på kvantiteter af makronærings-stofferne (E %), men ikke på kvaliteten af kostens fedt og kulhydrat, som har betydelige biokemiske og fysiologiske konsekvenser. Og vi spiser jo fødevarer – ikke makronæringsstoffer. I tabel 1 i artiklen opgives Middelhavskost til at indeholde 21 – 30 E% fedt. PREDIMED studiet med et fedtindhold på 40E% indgår imidlertid i analysen. Så enten er der en fejl i Tabel 1 – eller hele studiet bør reanalyseres. Alt i alt er konklusionen dog, at det er muligt at opnå et moderat vægttab og forbedring af kardio-vaskulære risikofaktorer over 6 måneder. Men efter 12 måneder er effekterne minimale uden sikker vinderdiæt. Der bør fremover fokuseres på, hvordan man sikrer, at et opnået vægttab kan opretholdes. Vi har også brug for en bedre forståelse af genotypens betydning, så vi kan forudsige de individuelle effekter af bestemte kostformer og dermed skræddersy vore anbefalinger afhængig af genotypen«.

Ge L, Sadeghirad B, Ball GDC et al. Comparison of dietary macronutrient patterns of 14 popular named dietary programmes for weight and cardiovascular risk factor reduction in adults. BMJ 2020;369:m696

Interessekonflikter: ingen