Forskning i almen medicin i de baltiske lande

Når man sidder på stranden ved Joudkrante, Litauen og skuer ud over Østersøen, er man som dansker fortrolig med omgivelserne. De ligner til forveksling vores egne strande, der også ligger lige derovre på den anden side. Vender man sig om og begiver sig ind i landet, vil man dog hurtig finde ud af at Litauen er et land, hvor dagsordenen og den historiske baggrund ser ganske anderledes ud. Denne nærhed og fjernhed på samme tid er et fascinationspunkt ved de baltiske lande.

Jeg deltog i september 2002 som inviteret underviser i arrangementet »A Primary Care Research Workshop« i Klaipeda, Litauen. Arrangør var organisationen Forum Balticum, der startedes i 1994 og ledes af distriktslæge, med.dr. Ingvar Ovhed, Blekinge Forsknings- och Uttviklingsenheten, Karlskrona. Forum Balticum arbejder for at udvikle forskningskompetencen i primærsektoren i Østersøområdet gennem afholdelse af konferencer og workshopper hver andet år. Der er et fast samarbejde med Department of Public Health and Primary Care, Oxford University, Royal Free Hospital, London og Samhällsmedicinska institutionen, Lunds Universitet, som alle leverer lærere til arrangementerne. Aktiviteterne er overvejende finansieret af svenske statslige midler. Målet med arbejdet er nu primært at understøtte den udvikling der er i gang i Estland, Letland, Litauen og Kaliningradområdet, Rusland, inden for forskning i almen praksis.

Arbejdsformen er projektorienteret. I grupper på 10-12 deltagere og tre vejledere diskuteres deltagernes egne projekter efter personlig præsentation. Projekterne skal helst være i planlægningsfasen. Vejlederne organiserer sig med en ordstyrer og to »opponenter«, men i øvrigt er alle deltagere aktive. Undervejs gennemgås relevante metoder kortfattet, når behovet melder sig.

Desuden afholdes der metodeseminarer om centrale emner som sampling procedures, critical reading, qualitative research design og questionnaire design. Endelig er der enkelte forelæsninger om generelle emner som The research process.

Deltagere er læger fra de baltiske lande og Kaliningrad-området. I de baltiske lande er almen praksis under opbyggelse. Som i andre østeuropæiske lande har befolkningen ved almindelige helbredsproblemer henvendt sig på store specialiserede poliklinikker på sygehusene. Sundhedsministeriet i Litauen ønsker nu at fremme en opbygning af primær sundhedssektor med etablering af private gruppepraksis. Der er imidlertid stor mangel på læger, der er uddannet i almen medicin, og indtil videre kører det traditionelle polikliniksystem ved siden af de nye gruppepraksis. Speciallæger i intern medicin, pædiatri mv. omskoles i øjeblikket til praktiserende læger. Der ligger en stor opgave i at vænne befolkningen til det nye system.

I denne opbygningsfase er der selvsagt brug for kendskab til videnskabelig metode inden for sundhedstjenesteforskning for at måle på kvaliteten og konsekvenserne af de nye tiltag. Mange af deltagernes projekter var da også undersøgelser af sundhedsvæsenets funktion. De baltiske og russiske lægers videnskabelige skoling er gennemgående beskeden og der er stort behov for efteruddannelse, således at man kan opbygge en akademisk repræsentation af faget sideløbende med den kliniske. Der er ildsjæle i spidsen for udviklingen, som med få ressourcer udretter mange ting. Arrangøren af workshoppen, institutleder dr. Arnoldas Jurgutis fra universitetet i Klaipeda, er én af disse.

Sessionerne i workshoppen var præget af deltagernes entusiasme og koncentration. Der var pionerånd i lokalerne. Som underviser rejste man hjem med en forvisning om, at forskningen nok skal komme i gang. Dette til trods for fundamentale vanskeligheder. De baltiske læger og lægerne i Kaliningradområdet er uddannet i en russisksproget sammenhæng, og der er en betydelig sproglig barriere. Lægerne fra de baltiske stater er godt på vej til at overvinde denne gennem kendskab til engelsk, mens kommunikationen med de russiske deltagere var meget hæmmet. Når russerne fremlagde projekter tolkede litauerne til engelsk. Undervisernes kommentarer skulle så samme vej tilbage. Det er klart, at udvikling af sprogkundskaber bør have meget høj prioritet i området.

Med Litauens og de øvrige baltiske landes indtræden i EU vil mulighederne for støtte til at udvikle landenes sundhedsvæsen formentlig øges. Med det veludviklede danske koncept for primærsektoren og den generelle velvilje i landene over for Skandinavien har vi alle muligheder at spille en væsentlig rolle i fremtiden. På forskningssiden bør der satses på, at balterne bliver en del af det internationale forskningssamarbejde. Det kan ske ved styrkelse af forskeruddannelsen med en international vinkel. Yngre baltiske forskere inden for almen medicin og andre specialer bør tilbydes ophold i danske forskningsmiljøer, deltagelse i ph.d.-kurser på vore forskerskoler og vejledning af danske forskere.

Litauen er et spændende land at besøge. Man fornemmer stærkt en stor stolthed over den genvundne frihed. En ny tid er begyndt, men landet er også præget af mangel på ressourcer og en dårlig vedligeholdelsesstand af boliger og bygninger. I hovedstaden Vilnius er en gennemgribende og tiltrængt restaurering af byens mange historiske bygninger og kirker i gang. Som et kuriosum kan fortælles: En af kirkerne under restaurering fungerede i Sovjettiden som museum for ateismens historie, så der er noget at gå i gang med. I Klaipeda, der ligger ved Østersøkysten, står menuen ofte på fisk. Vi var på udflugt med en ældre fisker i hans beskedne båd, og mens vi gik rundt i de flotte vandreklitter ved havet, tilberedte han en af de bedste fiskesupper, jeg har smagt. Den fortjener et billede.