Functional aspects of experimental neonatal upper urinary tract obstruction

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Klinisk Institut, Aarhus Universitet, hvor det eksperimentelle arbejde er udført. Afhandlingen omfatter tre artikler og en oversigt baseret på eksperimentelle studier udført på grise.

Afhandlingens formål var at undersøge den mulige gevinst for nyrefunktionen ved at ophæve afløbshindringen af ureter efter en periode med kongenit partiel obstruktion. Ved at benytte en model med nyfødte og to uger gamle grise kunne dette gøres under og ved afslutningen af nyrens nefrondannelse, svarende til den humane intrauterine nyreudvikling samt ved senere opstået manifestation.

Afhandlingen indbefatter et metodestudie, hvor reproducerbarheden af de to konventionelle nyrefunktionsundersøgelser DTPA-renografi og DMSA-scintigrafi undersøges i unge grise. Dette studie viser stor variation i resultaterne fra DTPA-renografier af umodne nyrer, hvorimod DMSA-scintigrafier vises at give højt reproducerbare resultater. Ud over at støtte metoderne i afhandlingens øvrige studier demonstrerer disse resultater problemer associeret med funktionsundersøgelser af umodne nyrer.

Studierne af eksperimentel ureterobstruktion induceret i nyfødte og to uger gamle grise blev udført ved at påføre disse en ensidig partiel ureterobstruktion. Denne blev ophævet efter fire uger, og resultaterne blev sammenlignet med resultater fra både kontrolgruppe og en gruppe med persisterende ureterobstruktion inddelt efter initial randomisering. Alle blev fulgt i tolv uger med undersøgelser efter fire og tolv uger. Disse bestod af morfologiske og funktionelle undersøgelser med MR, renografi og nyrescintigrafi. Uafhængigt af udviklingsgraden var undersøgelsen i stand til at demonstrere svær morfologisk påvirkning uden tilsvarende reduktion af de påvirkede nyrers totale funktion. De scintigrafiske data viste dog tegn på fokal nyreskade. Disse kunne i visse tilfælde bedres efter aflastning og ophævelse af obstruktionen, hvilket dog kun fandtes i nyrer obstrueret sent i nefrogenesen.

Samlet viser afhandlingen begrænsninger og fordele ved henholdsvis renografi og scintigrafi ved evalueringen af en umoden nyre med høj sammenligningsgrad til den humane nyre. Studierne indikerer, at fokal nyreskade kan findes i den tilsyneladende normalt fungerende hydronefrotiske nyre med potentiel bedring ved aflastning af ureter. Dette giver anledning til at revurdere den gængse opfattelse af nyrefunktion ved kongenit hydronefrose.