Functional ischemic mitral regurgitation

Disputatsafhandlingen udgår fra Hjerte-, lunge-, karkirurgisk Afdeling, Skejby Sygehus, og Klinisk Institut, Aarhus Universitet, og består af ni originale arbejder, som er udført ved afdelingen samt Georgia Institute of Technology og Stanford University i USA.

I afhandlingen redegøres for den foreliggende viden om funktionel iskæmisk mitralklapinsufficiens (FIMR), som er en ikkesjælden og alvorlig komplikation til iskæmisk hjertesygdom, og som - uafhængig af venstre ventrikels funktion og uanset behandlingsform - er forbundet med betydeligt forøget mortalitet. På baggrund af egne og beslægtede undersøgelser ønskes at bibringe bedre indsigt i de tilgrundliggende patofysiologiske mekanismer for sygdommens opståen for herved at skabe basis for forbedrede behandlingsmetoder på et mere rationelt grundlag.

Mitralklapapparatet er en kompleks struktur, der omfatter annulus mitralis, den anteriore og posteriore mitralflig, som er forankret af chordae tendineae og papillærmusklerne til venstre ventrikels væg. En række strukturelle og funktionelle korrelater til iskæmisk myokardiel dysfunktion er gennem tiderne fremført som ultimative faktorer for udvikling af FIMR. Papillærmuskeldysfunktion, annulus dilatation, regionale væg-bevægelsesabnormaliteter, ændringer i venstre ventrikels størrelse og form eller kontraktilitet kan hver især - i hvert fald teoretisk - medføre inkomplet lukning af mitralklappen ved at påvirke forankringen af mitralfligene gennem chordae tendineae. I de senere år har en række af egne og beslægtede in vitro- og dyreeksperimentelle studier imidlertid vist, at FIMR ikke alene kan tilskrives isolerede patofysiologiske processer, men at venstre ventrikel-dysfunktion gennem en uhensigtsmæssig kraftpåvirkning af og interaktion mellem mitralklapapparatets enkelte komponenter kan medføre FIMR.

Forøget indsigt i tilgrundliggende mekanismer for FIMR har skabt grundlag for at udvikle mere rationelle procedurer, som tilgodeser det fundamentale problem: Dysfunktion og dilatation af venstre ventrikel. Disse alternative behandlingsstrategier har enten haft til formål at korrigere eller kompensere en uhensigtsmæssig subvalvulær påvirkning af en anatomisk normal mitralklap. Således har opsigtsvækkende eksperimentelle studier advokeret for at overskære de basale chordae til forreste mitralflig for at modvirke den ugunstige effekt af papillærmuskeldisplacering, men i egne og beslægtede studier har dette indgreb vist sig at hæmme venstre ventrikels pumpefunktion.

I afhandlingen advokeres for, at differentierede kirurgiske behandlingsstrategier må overvejes og individualiseres til de enkelte patienter, f.eks. i form af mitral annuloplastik i kombination med subvalvulær kirurgisk rekonstruktion.