Skip to main content

Gastrointestinal blødning og invagination ved Peutz-Jeghers' syndrom

Elisabeth Christiansen1 & Rasmus Nielsen2 1) Pædiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus, og2) Pædiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital

28. okt. 2011
4 min.


Peutz-Jeghers' syndrom (PJS) er en autosomal dominant sygdom med variabel penetrans og skyldes oftest mutation i genet STK11/LKB1 på kromosom 19. PJS er karakteriseret ved hæmatomatøse polypper lokaliseret i gastrointestinalkanalen, mukokutan hyperpigmentering hyppigst lokaliseret omkring munden og øget cancerrisiko. Incidensen er i litteraturen estimeret til at ligge mellem 1:50.000 og 1:200.000 [1]. Der er for nylig fastlagt overvågningsprogram for PJS-patienter pga. risiko for udvikling af både gastrointestinal cancer og andre cancerformer. Her præsenteres et forløb af PJS med symptomer i form af både gastrointestinal blødning og efterfølgende invagination.

Sygehistorie

En 15-årig tidligere sund og rask pige blev indlagt på grund af anæmi. Patienten havde været syg i syv dage med kvalme, hovedpine og svimmelhed samt en enkelt dag med subfebrilia og turevise mavesmerter. Ved den objektive undersøgelse bemærkedes hyperpigmentering af læberne.

Paraklinisk fandtes hæmoglobin på 4,4 mmol/l (mikrocytær, hypokrom anæmi med lavt ferritin på 10 mmol/l). Der blev primært påbegyndt behandling med jerntilskud, hvilket medførte et fint retikulocytrespons (100 mia./l). Anamnestisk havde man ikke mistanke om en ernæringsbetinget jernmangel, hvorfor mistanken blev rettet mod en mulig blødningskilde. Ved øsofago-gastro-duodenoskopi blev der fundet flere store polypper i ventriklen (Figur 1 ). Histologien var forenelig med hæmatomatøse polypper, som det ses ved PJS. Ved koloskopi fandt man ligeledes multiple polypper dels i den terminale ileum, dels spredt i colon. Efterfølgende blev patienten genindlagt akut med kraftige mavesmerter og opereret for en invagination, der udgik fra polypper, som var lokaliseret i jejunum.

Diskussion

Debuttidspunktet for PJS ligger gennemsnitligt i 13-års-alderen, ca. 50% af patienterne vil have symptomer inden 20-års-alderen [2]. De hyppigste komplikationer i forbindelse med PJS er invagination (40%), mavesmerter (23%) og/eller anæmi/blødning per rectum (14%) [3].

Genetisk testning af patienter med PJS er mulig, indtil videre er den eneste identificerede mutation, der kan relateres til udvikling af PJS fundet i tumor-supressor-genet STK11 også kaldet LKB1, der er lokaliseret på kromosom 19p13.3. I flere nyligt publicerede studier er der blevet fundet mutationer hos 80-94% af patienterne med PJS [1]. Den eksakte molekylære mekanisme bag den fænotypiske udvikling af PJS og mekanismen bag LKB1-genets funktion er endnu ikke klarlagt [2, 4, 5].

Patienter med PJS har ud over tendens til polypdannelse i gastrointestinalkanalen en øget risiko for udvikling af cancer ikke bare i gastroentestinalkanalen, men også i mammae, cervix uteri, ovarier, lunger, pancreas, endometriet og testes. Livstidsrisikoen angives lidt forskelligt i litteraturen. I en metaanalyse af Gianderlo fra 2000, hvor der blev inkluderet 209 patienter fra seks studier, fandt man en relativ risiko på 15,2%. Gennemsnitalderen for cancerudvikling var 42,9 år, og den kumulative risiko for cancer i en alder af 65 år var 93% [3, 4]. Efterfølgende er der publiceret analyser med lignende resultat [1, 3, 4].

Udfordringerne ved disse patienter er at fastlægge et relevant screeningsprogram, så en eventuel nyopstået cancer kan påvises og behandles i tide, og hos de unge patienter at undgå komplikationer i forbindelse med polypper, såsom invagination. En gruppe af eksperter inden for området samledes derfor i 2007 for at udarbejde kliniske retningslinjer for opfølgning af disse patienter.

I Tabel 1 videregives i en omskrevet form deres forslag til kontrol/udredningsprogram [1].

Gruppen har valgt at undlade screening af ovarier, pancreas, thyroidea og lunger pga. manglende validitet eller risiko ved screening og muligheden for at screene for relevant cancertype [1].

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Elisabeth Christiansen, Pædiatisk Afdeling, Kolding Sygehus, 6000 Kolding. E-mail: elisabeth_christiansen@yahoo.dk

ANTAGET: 25. februar 2011

FØRST PÅ NETTET: 23. maj 2011

INTERESSEKONFLIKTER: ingen




Summary

Summary Gastrointestinal bleeding and intussusception caused by Peutz-Jeghers syndrome Ugeskr Læger 2011;173(44):2800-2801 Peutz-Jeghers syndrome (PJS) is an inherited, autosomal dominant disorder characterised by haematomatous polyps in the gastrointestinal tract and mucocutaneus hyperpigmentation. A girl 15 years of age presented with microcytic, hypochrome anaemia. Endoscopy revealed several polyps in the stomach and colon. The patient was later operated due to an intussusception from polyps in the jejunum. Histology proved the polyps to be haematomatous as seen in PJS. Patients with PJS have an increased risk of developing both gastrointestinal and extra-gastrointestinal cancers. Screening recommendation for PJS is outlined.

Referencer

  1. Beggs AD, Latchford AR, Vansen HFA et al. Peutz-Jeghers syndrome: a systematic reveiw and recommendations for management. Gut 2010;59:975-86.
  2. Gammon A, Jasperson K, Kohlmann W et al. Hamartous polyposis syndromes. Best Prsct Res Clin Gastroenterol 2009;23:219-31.
  3. Cienfuegos JA, Baixauli J, Zozaga G et al. Peutz-Jeghers syndrome and duodenal-jejunal adenocarcinoma therapeutic inplications. Rev Esp Enferm Dig 2009;101:875-9.
  4. Kopacova M, Tacheci I, Rejchrt S et al. Peutz Jeghers syndrome: diagnostic and therapeutic approach. World J Gastroenterol 2009;15:5397-540.
  5. de Leng WWJ, Jansen M, Carvalho R et al. Genetic defects underlying Peutz-Jeghers syndrome (PJS) and exclusion of the polarity-associated MARK/Par1 gene family as potential PJS candidates. Clin genet 200772:568-73.