Skip to main content

Genoplivning med automatisk ekstern defibrillering uden for hospital

Læge Morten Bundgaard-Nielsen, overlæge Steen Pehrson & overlæge Niels J. Frandsen H:S Hvidovre Hospital, Anæstesiologisk Afdeling, H:S Rigshospitalet, Kardiologisk Laboratorium, og Amager Hospital, Kardiologisk Afdeling

31. okt. 2005
4 min.

Pludselig uventet hjertestop uden for hospital har en ringe prognose med en samlet overlevelse på 5% ifølge data fra den landsdækkende nationale database for hjertestop uden for hospital. Tidlig defibrillering er afgørende for prognosen ved ventrikelflimren (VF), som udgør en stor del af de arytmier, der hyppigst er tale om ved diagnosen hjertestop. Tidlig defibrillering kan bl.a. opnås ved placering af defibrillatorer decentralt [1]. I USA har man på stærkt befærdede offentlige steder såsom lufthavne, sportshaller og storcentre opstillet såkaldte automatiske eksterne defibrillatorer (AED).

I det følgende bringes en sygehistorie fra Københavns Lufthavne, hvor en patient med VF er blevet genoplivet ved brug af en lokalt placeret AED. Dette er ikke tidligere beskrevet i Danmark.

Sygehistorie

En 61-årig udenlandsk mand faldt om i et SAS-fly i Københavns Lufthavne, og en ombordværende læge iværksatte basal genoplivning. I flyet var der en AED, og man kunne ti minutter efter hjertestoppets indtræden tilslutte denne til patienten. Da man fulgte instruktionen, blev patienten stødt en gang pga. VF og slog herefter over i sinusrytme. Patienten blev indbragt vågen og cirkulatorisk stabil til et hospital. Her fandt man, at han havde haft et non-ST-elevations-myokardieinfarkt med stigning i koronarenzymer. Patienten blev sat i behandling med heparin, betablokker, angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmer og magnyl. Fem dage senere kunne patienten efter at have opnået normalt resultat ved en arbejdstest udskrives i velbefindende og neurologisk intakt til senere opfølgning med koronararteriografi.

Diskussion

I det omtalte tilfælde skete vellykket genoplivning med brug af en AED, før ambulancetjenesten nåede frem. Patientens overlevelse kan tilskrives effektiv basal genoplivning samt konvertering af VF ved tilført DC-stød. Der er hos de fleste større flyselskaber, der benytter danske lufthavne, placeret AED-enheder på langdistanceflyene.

I Danmark er tidsrummet fra indtrådt hjertestop til defibrillering søgt gjort kort ved en aktiv indsats for at bringe defibrillatorbehandlingen til patienten ved ambulancetjenester og lægeambulancer. Den skønnede tid fra indtrådt hjertestop til tilkobling af en defibrillator er ifølge den landsdækkende database for hjertestop uden for hospital median otte minutter for patienter med VF. Tidligere undersøgelser fra USA har vist lovende resultater ved anvendelse af AED-enheder, bl.a. i et kasino [2] og i Chicagos lufthavne [3]. Senest er der i en stor undersøgelse fundet øget overlevelse ved hjertestop som følge af decentral AED-opsætning og træning af lægfolk i at benytte dem [1].

AED-enheder har vist sig at være meget sikre at anvende for selv utrænede lægfolk, bl.a. ved verbal instruktion fra enheden. En undersøgelse har vist, at børn på sjette klassetrin var i stand til at udføre behandlingen hurtigt og korrekt.

Internationalt er der udkommet retningslinjer for anvendelse af AED-enheder [4]. I disse anbefales det, at AED-enheder placeres på steder, hvor der skønsmæssigt indtræder hjertestop mindst en gang hvert femte år, og som samtidig er uden for etableret ambulancetjeneste med ankomst inden for fem minutter.

I Danmark er der ikke officielle retningslinjer eller rekommandationer vedrørende offentlig opstilling og anvendelse af AED-enheder. Sundhedsstyrelsen har den opfattelse, at anvendelse af AED-enheder ikke er en lægefaglig handling [5]. Dette åbner muligheden for øget opsætning og udbredelse af AED-enheder, som kan anvendes af lægfolk. Det samfundsmæssige økonomiske perspektiv er i denne forbindelse ikke nærmere undersøgt, og der er endvidere rejst spørgsmål af etisk karakter. Eksempelvis nævner Pehrson & Haarbo muligheden for, at man påfører personer og faggrupper i samfundet en behandlerrolle af en hyperakut tilstand med meget høj mortalitet, hvilket nogle formentlig vil opleve som en psykisk belastning [5].

Offentlig opsætning og anvendelse af AED-enheder er et led i genoplivningskæden, hvor der kan sættes ind med dokumenteret effekt [1]. Fortsat opmærksomhed på forbedring af alle elementer i genoplivningskæden (erkendelse og alarmering, basal genoplivning, tidlig defibrillering og sikker transport til rette sted) er essentiel i bestræbelsen på fortsat at bedre prognosen for hjertestop uden for hospital. Der pågår for tiden projekter med placering af AED-enheder uden for hospital bl.a. ved metroen i København, hvor der nu er opsat mindst en AED-enhed på hver station.


Morten Bundgaard-Nielsen, Anæstesiologisk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre.

E-mail: m.bundgaard@dadlnet.dk

Antaget: 24. januar 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet


Summary

Summary Recuscitation with automated external defibrillators outside hospital Ugeskr Læger 2002;167:1173-1174 International recommendations advise the installation of AED units in public places to improve the outcome of sudden cardiac arrest. In Denmark there are no governmental initiatives or recommendations for the use or installation of automated external defibrillators in public places, though the Danish Resuscitation Council is encouraging the placement and use of AED units in selected areas. This article describes the first case in which a patient with ventricular fibrillation was successfully resuscitated in Copenhagen airport with an AED unit placed in an aeroplane.

Referencer

  1. The public access defibrillation trial investigators. Public-acces defibrillation and survival after out-of-hospital cardiac arrest. N Engl J Med 2004;351:637-46.
  2. Valenzuela TD, Roe DJ, Nichol G et al. Outcomes of rapid defibrillation by security officers after cardiac arrest in casinos. N Engl J Med 2000;343: 1206-9.
  3. Caffrey SL, Willoughby PJ, Pepe PE et al. Public use of automated external defibrillators. N Engl J Med 2002;347:1242-7.
  4. Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care. An International Consensus on Science. Resuscitation 2000;46:73-91.
  5. Pehrson S, Haarbo J. Hjertestop uden for hospital: mekanismer og behandling med automatisk ekstern defibrillering. Ugeskr Læger 2003;165:1009-12.