Skip to main content

Genterapi for særlig form af alvorlig, kombineret immunmangel

Alvorlig immundefekt kan skyldes defekt i Artemis-genet. Artemisproteinet er et DNA-reparationsenzym med en central rolle for rearrangering af T- and B-cellereceptorer. Et nyt studie undersøger virkningen af genterapi ved tilstanden.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk 

21. mar. 2023
2 min.

DNA-reparationsenzymet Artemis spiller en central rolle for rearrangement af T- og B-cellereceptorer. Defekter i genet (og dermed proteinet) medfører en tilstand med alvorlig immundefekt: såkaldt Artemis-deficient severe combined immunodeficiency (ART-SCID). Et nyt arbejde rapporter om et fase 1-2-studie med lenteviralbaseret genterapi for tilstanden og bringer dermed fornyet håb for denne alvorlige tilstand.

Professor, overlæge, dr.med. Peter Garred, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Svær kombineret immundefekt (SCID) er en er en gruppe sjældne arvelige tilstande, der er karakteriseret ved mangel på T- og B-lymfocytter og ofte naturlige dræber (NK)-celler. Hvis gendefekterne bliver opdaget tidligt, kan der foretages knoglemarvstransplantation med helbredende virkning. Den mest kendte form for SCID er forårsaget af adenosindeaminase (ADA)-mangel. ART-SCID skyldes mutationer i genet DCLRE1C (DNA cross-link repair 1C) og udgør 2-3 % af SCID-tilfældene. ART-SCID-patienter har vist sig at have dårlig respons på allogen knoglemarvstransplantation med øget risiko for afstødning og graft versus host-sygdom. Et alternativ til allogen knoglemarvstransplantation hos ART-SCID-patienter er anvendelse af genmodificerede autologe hæmatopoetiske stamceller. For nylig blev der publiceret et studie, hvor der indgik ti spædbørn med ART-SCID, og hvor autologe hæmatopoetiske stamceller blev transfekteret med DCLRE1C-genet. Hos alle børnene opnåede man immunrekonstitution i opfølgningsperioden. Der sås ingen tegn på malign transformation eller klonal ekspansion af de transfekterede celler. Alle børnene var klinisk raske ved studiets afslutning. En nyskabning ved dette genterapiforsøg er anvendelse af ​​en endogen genspecifik promotor til at kontrollere genekspressionen i stedet for et viralt regulatorisk element, som har været brugt tidligere, og som øger chancen for malign transformation af de transfekterede celler. Nye vektorer, som sikrer rigtigt proteinudtryk og genredigering, hvor der foretages modifikationer direkte på det syge gen, er på vej og giver håb om, at mange sygdomstilstande bliver til tilgængelige for sikker og kurativ genterapi«. 

INTERESSEKONFLIKTER: ingen