Glykæmisk kontrol hos diabetikere under indlæggelse på hospital er ikke optimal

INTRODUKTION

Hyperglykæmi under indlæggelse er associeret med postoperative komplikationer, længere indlæggelsestid samt øget mortalitet. Resultater fra flere randomiserede kontrollerede forsøg tyder på, at strikt glykæmisk kontrol forbedrer disse outcomes . Samtidig er det yderst vigtigt at undgå hypoglykæmi. I internationale kliniske retningslinjer (American Diabetes Association) anbefaler man, at p-glukose < 10 mmol/l under indlæggelse. Fra tidligere udenlandske studier er det rapporteret, at hyperglykæmi under indlæggelse er hyppigt forekommende, samt at insulinbehandlingen ofte er suboptimal. Det er ikke tidligere belyst, om dette også gælder i en dansk population. Dette pilotstudie har derfor undersøgt den glykæmiske kontrol hos diabetespatienter, der var indlagt med anden grundsygdom på henholdsvis en medicinsk og en kirurgisk afdeling.

MATERIALE OG METODER

Fra en medicinsk og en kirugisk afdeling blev alle indlagte patienter med diabetes prospektivt inkluderet i løbet af tre måneder i foråret 2010. Patienter med diabetes, en anden indlæggelsesårsag og med en indlæggelsesvarighed på mindst tre døgn blev inkluderet løbende hver onsdag. Primærdata var diabetesskemaer, som indeholdt de foregående tre døgns information om p-glukose-målinger, fast insulinbehandling samt ordination og administration af supplerende insulin. Ekslusionskriterierne var indlæggelse på grund af dysreguleret diabetes samt administration af intravenøs insulin.

RESULTATER

I alt indgik 111 indlæggelsesdage med 399 p-glukose-målinger fordelt på 27 patienter fra den medicinske afdeling og ti patienter fra den kirurgiske afdeling. P-glukose blev målt henholdsvis 4 (1-7) og 2,5 (1-6) (median og spændvidde) gange dagligt pr. patient i de to afdelinger. Det mediane niveau p-glukose var 8,6 mmol/l (4,0-21,6 mmol/l), og der var ikke betydende forskel mellem afdelingerne. Med baggrund i de tidligere fundne associationer mellem hyperglykæmi og komplikationer under indlæggelse blev andelen patienter med vedvarende højt blodsukker beregnet. Ca. en tredjedel af patienterne havde en daglig median p-glukose > 10 mmol/l, og ca. 10% havde en daglig median p-glukose > 14 mmol/l. Enkelte høje p-glukose-målinger forekom hyppigt, og ca. 60% havde mindst en p-glukose-måling > 10 mmol/l. Hypoglykæmi (< 3 mmol/l) forekom hos ca. 7% af patienterne i den medicinske afdeling, men blev ikke set i den kirurgiske afdeling. Der blev ikke observeret tendens til forbedring af den glykæmiske kontrol i løbet af de tre observationsdage. Generelt fik patienterne insulin efter et basal-bolus-princip, men supplerende insulin blev også ordineret til patienter, som ikke fik fast insulin. Supplerende insulin blev ordineret til 78% af patienterne på den medicinske afdeling ved p-glukose > 12 mmol/l. De tilsvarende tal fra den kirurgiske afdeling var henholdsvis 30% og > 14 mmol/l. I 37% af de tilfælde, hvor supplerende insulin var indiceret og ordineret, blev det ikke givet. Relevant intensivering i den faste insulinordination blev sjældent foretaget, hverken i forhold til antallet af patienter, som fik fast insulin, eller i forhold til ordineret insulindosis.

KONKLUSION

Til trods for en acceptabel median p-glukose var hyperglykæmi hyppigt forekommende, og klinisk inerti blev observeret både i forhold til intensivering af fast insulindosis og administration af supplerende insulin.

Danish medical bulletin: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(8):A4306

Ekstern finansiering: ingen

Forsøgsregistrering: ingen

Interessekonflikter: ingen