Ph.d.-afhandlingen består af fem originale arbejder og en oversigt, baseret på studier udført som klinisk assistent på Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd og Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning, Skejby Sygehus, i perioden 1999-2002.
Studiet fokuserede på lovende rekombinantfremstillede vækstfaktorers evne til at modulere knoglehelingen i eksperimentelle klinisk relevante kaninmodeller.
Vækstfaktorer er lokalt secernerede signalpeptider, der gennem binding til en celle, påvirker dens handlinger. Vascular Endothelial Growth Factor (VEGF) stimulerer endotelcel-le, proliferation og øger blodflow i vævet, og Bone Morphogenetic Protein-2 (BMP-2) stimulerer udifferentierede celler til differentiering mod knogledannende cellelinjer.
I en eksperimentel nonunion-model stimulerede VEGF knoglehelingen i samme grad som autolog knoglegraft, og er en potentiel afløser for knoglegraft i dårligt vaskulariserede knogledefekter og brud. Derimod havde hverken VEGF-stimulering eller VEGF-hæmning en effekt på knogledannelsen under eksperimentel knogleforlængelse a.m. Ilizarov, men påvirkede blodflowet i omkringliggende knogle. Dette indicerer, at dannelsen af blodkar ikke begrænser knogleregenerationen under knogleforlængelse, og at VEGF ikke kan anvendes i disse velvaskulariserede områder.
BMP-2 implantation og BMP-2 kombineret med en resorberbar barrieremembran forebyggede eksperimentel atrofisk nonunion-dannelse, hvilket peger mod en ny indikation for anvendelsen af BMP-2.