Haematological malignancies and bacteraemia: Risk and prognosis

Formålet med ph.d.-afhandlingen var at undersøge sammenhængen mellem bakteriæmi og malign hæmatologisk sygdom. De fire delstudier var baseret på data fra Cancerregisteret, det patientadministrative system (PAS) i Nordjyllands Amt, den Nordjyske bakteriæmidatabase og CPR.

I første studie undersøgte vi kvaliteten af registreringen af en malign hæmatologisk sygdom i PAS og fandt en komplethedsgrad på 91,5% (95% konfidensinterval (CI): 89,6-93,1) og en positiv prædiktiv værdi (PPV) på 84,5% (95% CI: 82,2-86,5), når Cancerregisteret var reference. Denne misklassifikation havde imidlertid beskeden effekt på den estimerede dødelighed.

I andet studie fandt vi, at mikrobiologiske agens var ensartet fordelt mellem bakteriæmipatienter med og uden malign hæmatologisk sygdom. Patienter med malign hæmatologisk sygdom havde højere dødelighed af bakteriæmi end patienter uden malign sygdom (mortalitetsrateratio 1,6 (95% CI 1,3-2,0)). Dødeligheden var dog tilsvarende forhøjet blandt patienter med andre typer cancer.

Tredje studie viste, at forekomsten af bakteriæmi i modsætning til mortaliteten varierede betydeligt mellem de forskellige typer af malign hæmatologisk sygdom. Grampositiv og gramnegativ bakteriæmi havde samme prognose, mens polymikrobiel bakteriæmi eller fungæmi havde dårligere prognose end grampositiv bakteriæmi.

Det sidste studie viste en næsten lineær sammenhæng mellem alder og stigende dødelighed. Øget forekomst af andre sygdomme kunne ikke forklare den høje mortalitet blandt de ældre.

De danske populationsbaserede registre er med deres longitudinelle perspektiv velegnede til at studere sammenhængen mellem bakteriæmi og malign hæmatologisk sygdom.