Halvdelen af 12-15-årige med knæsmerter har fortsat smerter efter et år

INTRODUKTION

Knæsmerter forekommer hos 25% af danske unge. Disse 25% repræsenterer en bred gruppe med knæsmerter af forskellig sværhedsgrad og ætiologi. Holdningen er ofte, at størstedelen af knæsmerter hos børn og unge forsvinder af sig selv uden behov for behandling. Dette er dog endnu ikke undersøgt. Formålet med dette studie er at 1) sammenligne sportsdeltagelse i fritiden, livskvalitet og BMI for unge på 12-15 år med og uden selvrapporterede knæsmerter, 2) undersøge hvor mange unge på 12-15 år, der fortsat har knæsmerter et år efter, at de første gang rapporterede herom, og 3) undersøge hvilke faktorer der er associeret til øget sandsynlighed for fortsat at have knæsmerter efter et år.

MATERIALE OG METODER

I alt 768 unge på 12-15 år fra skoler i Aalborg Kommune udfyldte i september 2011 et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet indeholdt demografiske
oplysninger om alder, køn, højde og vægt samt spørgsmål om nuværende smerter, hyppigheden af smerterne, sportsdeltagelse i fritiden samt helbredsrelateret livskvalitet. For at høre, om de fortsat havde knæsmerter, blev eleverne, der i 2011 rapporterede om knæsmerter, kontaktet igen i september 2012. Wilcoxons rangsumstest blev anvendt til at sammenligne fysisk aktivitetsniveau, livskvalitet og BMI mellem unge med og uden knæsmerter. Andelen af unge, der fortsat havde knæsmerter efter et år, blev rapporteret som en procentdel. En multipel logistisk regressionsanalyse blev anvendt til at undersøge, hvorvidt køn, alder, sportsdeltagelse i fritiden, livskvalitet og hyppigheden af knæsmerter var associeret til sandsynligheden for fortsat at have knæsmerter efter et år.

RESULTATER

Ved den første kontakt i september 2011 rapporterede 215 ud af 768 unge om knæsmerter (punktprævalens af knæsmerter 28%). Unge med og uden knæsmerter var sammenlignelige med hensyn til alder, køn og BMI, hvorimod unge med knæsmerter havde højere sportsdeltagelse i fritiden og lavere livskvalitet end unge uden knæsmerter. Efter et år blev der opnået kontakt til 164/215 elever svarende til en opfølgningsprocent på 84,8. Resultaterne viste, at 48,8% (n = 80) fortsat havde knæsmerter. Det kvindelige køn (oddsratio (OR) = 3,66, 95% konfidens-interval (KI): 1,09-12,33) og sportsdeltagelse i fritiden flere end to gange pr. uge (OR = 2,01; 95% KI: 1,20-3,36) og lavere livskvalitet var associeret til større sandsynlighed for fortsat at have knæsmerter efter et år. Desuden havde unge med daglige knæsmerter en 6,31 gange større sandsynlighed (95% KI: 1,21-33,01) for at have knæsmerter efter et år end unge, der sjældent havde knæsmerter ved første kontakt i september 2011.

KONKLUSION

Unge med selvrapporterede knæsmerter havde et højere aktivitetsniveau og en lavere livskvalitet end unge uden knæsmerter. Halvdelen af unge med knæsmerter i 2011 havde fortsat knæsmerter et år senere, hvorfor udsagnet om, at knæsmerter hos unge forsvinder af sig selv, ikke kan understøttes. Unge med en højere hyppighed af knæsmerter, et højere aktivitetsniveau i fritiden samt en lavere livskvalitet havde større sandsynlighed for fortsat at have knæsmerter efter et år.

KORRESPONDANCE: Michael Skovdal Rathleff, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital, 9000 Aalborg. E-mail: misr@rn.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen.

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(11):A4725.