Halve sandheder om halvledere

Informationsteknologiens effekter i samfundet er ikke kun positive. Ved fremstilling af såkaldte chips, dvs. små integrerede kredsløb, anvendes tusindvis af forskellige kemiske stoffer og materialer, herunder mange stærkt toksiske eller kræftfremkaldende såsom arsin (arsenbrinte) og en række opløsningsmidler (1). I første omgang har man beroliget sig med, at fremstillingen foregår i såkaldt rene rum. Da formålet med disse rum kun er at sikre et meget lavt støvniveau, filtreres luften grundigt, men giftige luftarter fjernes ikke. For at mindske energiforbruget recirkulerer man endda luften. Misforståelsen om den rene lufts renhed har derfor paradoksalt nok ført til en øget risiko for kemiske eksponeringer (1).

Der kom først offentlig fokus på sundhedsrisici, da man opdagede forurening af grundvandet med opløsningsmidler fra to elektronikvirksomheder i Californien. Undersøgelser førte siden til dokumentation af øget abortrisiko, forlænget ventetid til graviditet og lignende påvirkninger blandt kvindelige ansatte (2, 3). Disse risici forekom, selv om den »rene« produktion tilsyneladende var i overensstemmelse med gældende grænseværdier. Myndighederne søgte derefter at få arbejdsgiverne med i en undersøgelse af de ansatte i Silicon Valley. Men Intel, IBM og andre store virksomheder fik stoppet initiativet (1).

Diskussionen har også været ført i Europa, og det britiske arbejdstilsyn (Health and Safety Executive ) har netop afsluttet den første epidemiologiske undersøgelse af kræfthyppigheden blandt ansatte på en skotsk chipfabrik (4). Dødelighed og kræftforekomst blev fulgt for knap 4.400 ansatte, hvoraf en del dog ikke var eksponeret for toksiske stoffer. Dette antal kan synes at være stort, men der forekom kun 71 dødsfald i en opfølgningsperiode på godt 12 år i gennemsnit. Til sammenligning har man benyttet kræfthyppigheden i Skotland, og disse tal er så korrigeret for sociale faktorer ved hjælp af Carstairs index.

Den samlede kræftforekomst fandtes at være tæt på den forventede hos både mænd og kvinder. Men forekomsten af lungekræft (11 tilfælde) samt kræft i mavesækken blandt kvinder var signifikant forøget. Samtidig forekom der 20 tilfælde af brystkræft, hvilket var en øgning på 30%; øgningen var statistisk signifikant hos kvinder, der var ansat i 1982 eller senere. Hos mænd var kræft i hjernen signifikant forøget.

Ikke desto mindre annoncerede virksomheden selv, at arbejdsforholdene nu var blevet frikendt. Health and Safety Executive havde selv medvirket til denne fejltolkning bl.a. ved at korrigere den forventede kræftforekomst for sociale faktorer, selv om det sociale miljø netop omfatter eksponering for farlige stoffer på arbejdet. Samtidig må man tage i betragtning, at den økonomisk aktive del af befolkningen har en mindre sygdomsrisiko. Forfatterne mener endda, at hjernekræft ikke er erhvervsbetinget, da den ikke på forhånd var forventet (4). Men tidligere undersøgelser har faktisk fokuseret netop på denne kræftform (1).

Det konkluderes dog i undersøgelsen, at resultaterne skal tages alvorligt, at de understøtter den bekymring, som var årsag til, at undersøgelsen blev igangsat (4). En gruppe arbejdsmedicinere har nu kaldt til aktion for at skaffe ordentlig viden på dette felt (5). Med en million ansatte er denne voksende industri af stor betydning, og forholdene blandt de ansatte i udviklingslandene er formentlig betydelig værre end i Europa og USA (1, 5).

Som i så mange andre sammenhænge er den teknologiske udvikling langt foran forebyggelsen. Paradoksalt nok har den industri, som danner basis for den moderne informationsteknologi, ikke selv for længst etableret et informationssystem for at overvåge og sikre de ansattes helbred. At sandheden om halvlederne endnu kun er halv, bør imidlertid ikke tjene som undskyldning for erhvervslivets ledere til ikke at satse på meningsfuld forebyggelse. Ellers vil fremtidens forebyggelse sakke endnu længere bagud i forhold til den hurtige teknologiske udvikling.

Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning.