Health care contacts after preventive health screenings and discussions in general practice - and the influence of self-reported risk factors

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Institut og Forskningsenhed for Almen Praksis, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Formålet er at analysere effekten af forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler på antallet af kontakter til almen praksis og hospitaler, samt at analysere om selvvurderet helbred (self-rated health , SRH) og andre selvrapporterede risikofaktorer for sygdom kan forudsige konsultationer i almen praksis og hospitalsindlæggelser.

Studierne bygger på et randomiseret kontrolleret forsøg, Sundhedsprojekt Ebeltoft, med en kontrolgruppe og to interventionsgrupper, der fik tilbud om henholdsvis forebyggende helbredsundersøgelser og helbredsundersøgelser efterfulgt af helbredssamtaler.

Over seks år var der ikke forskel på antal konsultationer i kontrolgruppen og i gruppen, som fik tilbud om helbredsundersøgelser. Derimod var der en samlet stigning i antallet af konsultationer i gruppen, som fik tilbudt helbredssamtaler. Der var et gradvist fald i de årlige rater for konsultationer i de to interventionsgrupper over seks år. Der var ikke nogen samlet forskel på kontakter til hospitalerne. De årlige rater for indlæggelser viste et signifikant mønster med et fald fire til fem år efter starten på undersøgelsen for interventionsgrupperne sammenlignet med kontrolgruppen.

Moderat og dårligt/meget dårligt SRH var associeret med et øget antal konsultationer. Sammenhængen mellem SRH og indlæggelser varierede med rygerstatus og alkoholforbrug. Samlet set er lavt SRH en risikofaktor for et øget antal kontakter til sundhedsvæsenet.

Resultaterne fra denne ph.d.-afhandling kan bidrage til vurdering af effekter af forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler i almen praksis.