Hemodynamic and neuroendocrine responses to changes in sodium intake in healthy subjects and patients with compensated heart failure

Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet i perioden 2001-2005 på Damec Research A/S, H:S Rigshospitalet, og på Kardiologisk klinik Y, H:S Bispebjerg Hospital.

Formålet med afhandlingen var at belyse de hæmodynamiske og neuroendokrine effekter af ændringer i saltindtagelsen hos raske personer og hos patienter med kompenseret hjerteinsufficiens i behandling med diuretika, hæmmere af renin-angiotensin-aldosteron-systemet og betablokkere. Ved anvendelse af en non-invasiv genåndingsmetode, som blev selvstændigt kvalitetsvurderet, kunne de hæmodynamiske effekter af en uges moderate ændringer i saltindtagelsen (70 mmol/dag vs. 250 mmol/dag) måles i siddende og liggende stilling samt under fysisk arbejde. Salt- og vandbalancen blev vurderet ved bestemmelse af plasma- og ekstracellulærvolumen, døgnudskillelsen af natrium samt ved bestemmelse af udvalgte neuroendokrine parametre.

Høj saltindtagelse ekspanderede det intravaskulære volumen, sænkede pulsen og forøgede hjertets minut- og slagvolumen mere udtalt i siddende end i liggende stilling, mens blodtrykket forblev uændret som følge af en kompensatorisk systemisk vasodilatation. Plasmakoncentrationerne af salt- og vandretinerende hormoner blev signifikant reduceret. Det relative hæmodynamiske og neuroendokrine respons ved høj saltindtagelse var lige udtalt hos patienter med hjerteinsufficiens og hos raske aldersmatchede kontrolpersoner.

Resultaterne af studierne viste således, at høj saltindtagelse tolereres uden excessiv salt- og vandretention. Derfor kan patienterne muligvis have gavn af den samtidige forøgede arterielle fyldning, den systemiske vasodilatation samt suppressionen af de vasoaktive hormoner. Hermed rejses tvivl om rigtigheden ved at tilråde patienter med medicinsk behandlet kompenseret hjerteinsufficiens generel saltrestriktion.