Hiv i Danmark og Grønland 1995-2004. Effekten af højaktiv antiretroviral terapi og karakteristik af den hiv-inficerede population

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Syddansk Universitet, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, og indeholder fem publicerede originalarbejder og en oversigt. Arbejdet med afhandlingen påbegyndtes i 2003. På det tidspunkt var det tydeligt, at der var sket et dramatisk fald i dødeligheden blandt hiv-smittede som følge af indførelsen af moderne kombinationsbehandling ( highly active antiretroviral therapy, HAART) i 1995-1996. Der var dog international bekymring for, om effekten af HAART ville aftage på længere sigt på grund af langtidsbivirkninger og udvikling af virus med resistens over for multiple antiretrovirale stofklasser, førende til behandlingssvigt. Antallet af hiv-patienter i behandling med HAART i Danmark og Grønland var ukendt, og det samme var sygdoms-stadiet på diagnosetidspunktet. Formålet med denne afhandling var derfor at undersøge: 1) udviklingen over tid i markører for behandlingssvigt, resistens og smitterisiko, 2) viral suppression som prognostisk markør for langtidseffekten af HAART, 3) udviklingen over tid i karakteristika blandt HIV-patienter i Danmark og 4) effekten af HAART i Grønland. Studierne var baseret på data fra Den Danske hiv Kohorte, et observationelt studie af samtlige hiv-patienter i Danmark og Grønland, samt Det Centrale Personregister. Vi fandt at incidensraten af treklasses antiretroviralt behandlingssvigt faldt over kalendertid, og at prævalensen blandt patienter i behandling med HAART var stabil. Prævalensen af hiv-inficerede personer i risiko for at transmittere resistent virus var ligeledes faldende. Der sås dog en stigning i potentiel non-nukleosid-analog revers transkriptase-hæmmer (NNRTI)-resistens blandt patienter, som var behandlingsnaive før start på HAART. Viral suppression i perioden 6-18 måneder efter start på HAART var associeret med overlevelse og klinisk bedring på længere sigt. Episoder med manglende suppression øgede risikoen for død og ringe immunologisk bedring og kunne være markører for dårlig adherence, og behandlingspauser øgede risikoen yderligere. Vi fandt et fald i det årlige antal dødsfald i Danmark efter introduktion af HAART samt et stabilt årligt antal nye hiv-infektioner, uden at der var tegn til en øgning i andelen af patienter, som var unge eller som havde tegn på fremskreden sygdom. I Grønland var den hiv-inficerede befolkning midaldrende og overvejende smittet heteroseksuelt. Selv i patienter, som var i behandling med HAART, var dødeligheden mere end ti gange så høj som i baggrundsbefolkningen. På trods af et højt antiretroviralt pres på hiv i den smittede danske befolkning synes den truende stigning af såvel patienter med multiklasses behandlingssvigt som infektiøse patienter med resistent hiv foreløbig at være bremset. Det er dog af største vigtighed at opretholde tæt overvågning af behandlingssvigt og resistensudvikling i fremtiden.