Skip to main content

Højt alkoholforbrug har største helbredsmæssige konsekvenser blandt personer med lav socioøkonomisk status

Analyse af store skotske kohortestudier med over 50.000 deltagere viser, at de velstillede er mindre sårbare for helbredsskadelige effekter af stor alkoholindtagelse.

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

8. jun. 2017
2 min.

Alkoholrelaterede helbredsskader er en vigtig årsag til ulighed i sundhed. Enkelte studier har tidligere antydet, at de helbredsskadelige effekter af stort alkoholforbrug rammer forskelligt i forhold til brugerens sociale status. En ny stor undersøgelse har analyseret risikoen for at få helbredsskadelige effekter af alkohol blandt ca. 50.000 deltagere i skotske kohortestudier og relateret de skadelige effekter til personens socioøkonomiske status bedømt ved forskellige parametre som uddannelse, bopæl, arbejde og økonomi. Den socioøkonomiske status modificerede signifikant den skadelige effekt af alkohol på helbredet. F.eks. var risikoen for alkoholrelateret hospitalsindlæggelse og død blandt personer med højt forbrug ca. ti gange højere sammenlignet med personer med lavt forbrug i gruppen med lav social status, men i gruppen med høj social status var en tilsvarende risiko ”kun” ca. seks gange højere.

Professor, forskningschef Janne Tolstrup, Center for Alkoholforskning, Syddansk Universitet, kommenterer: ”Det er velkendt, at skadelige effekter af alkohol rammer hårdere blandt personer med lav socioøkonomisk status såsom personer med ingen eller kort uddannelse sammenlignet med personer med høj socioøkonomi såsom højtuddannede. På den måde bidrager studiet ikke med meget nyt. Studiet har sin berettigelse, fordi det er stort, og fordi der er anvendt forskellige mål for socioøkonomi, heriblandt et mål for det område, man bor i. Resultaterne viser tydeligt, at for hvert af de fire mål, der er anvendt, forekommer alkohol at være mest skadeligt, hvis man er lavtuddannet, tjener få penge, bor et dårligt sted eller har et job, som kun kræver få eller ingen kvalifikationer. Og der er vel at bemærke tale om gradienter for alle fire mål. Hvad angår årsagen til disse fund, er vi dog nok ikke blevet meget klogere, selv om forfatterne har forsøgt at teste, om et vist alkoholforbrug forårsager lav socioøkonomisk position, og at omvendt kausalitet således er på spil. Selv om denne analyse var relativt simpel, gav resultaterne ikke anledning til at tro, at det var tilfældet. En alternativ forklaring, som ikke afprøves, er betydningen af andre risikofaktorer, som korrelerer med social status. Der er justeret for få potentielle konfoundere og ikke for f.eks. fysisk eller mental sundhed”.

Katikireddi SV, Whitley E, Lewsey J et al. Socioeconomic status as an effect modifier of alcohol consumption and harm: analysis of linked cohort data. Lancet Public Health, online 10. maj 2017.

 

 

Interessekonflikt: ingen.