Skip to main content

HPA-aksens funktion i eksperimentel kronisk neuropatisk smerte og undersøgelse af den analgetiske effekt af antidepressiva i forskellige smertemodeller

Cand.pharm. Signe Farsø Bomholt: Forf.s adresse: NeuroSearch A/S, Pederstrupvej 93, DK-2750 Ballerup. E-mail: sfb@neurosearch.dk Forsvaret fandt sted den 23. november 2005. Bedømmere: David Jessop , England, Philip J. Larsen og Søren Sindrup . Vejledere: Bente Finsen og Gordon Blackburn-Munro .

28. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, og er baseret på to publicerede videnskabelige artikler og et manuskript. Afhandlingen vurderer hypothalamus-hypofyse-binyrebark (HPA)-aksens betydning for kroniske smerter i rotter og undersøger den analgetiske virkning af forskellige antidepressiva i rottemodeller for smerte. I rotter med kronisk neuropatisk smerte og kontrolrotter var der ingen forskel i den basale genekspression af kortikotropinfrigørende hormon (CRF), men i rotter med kronisk neuropatisk smerte var der et nedsat CRF- mRNA-respons på stress. I modsætning hertil var der ingen forskel i plasma-adrenokortikotrofisk hormon (ACTH) og kortikosteronniveau, hverken basalniveau eller stressinduceret niveau. Ligeledes inducerede stress en sammenlignelig øgning i c-fos og FosB protein i den paraventrikulære kerne af hypothalamus. Disse resultater indikerer, at den basale HPA- akse-funktion er uændret i denne rottemodel for neuropatisk smerte, og at HPA-aksen responderer normalt på en ny stresspåvirkning. For yderligere at undersøge HPA-aksens involvering i kronisk smerte blev effekten af intracerebroventrikulær administration af CRF testet i modeller for kronisk smerte. Disse studier indikerer, at CRF spiller en signifikant, men mindre rolle i kronisk smerte-modeller i rotter. Hvis HPA-aksen alligevel er involveret i udviklingen af kronisk smerte foreslås det, at antidepressiva kan modulere en eventuel dysfunktion af HPA-aksen, og derfor blev forskellige antidepressiva testet i en række smertemodeller. Resultaterne af disse undersøgelser viste, at stoffer, der både påvirker serotonin og noradrenalin, har de mest potente antinociceptive effekter.