Skip to main content

Husdyrs virkning på kardiovaskulær risiko

Hans Ibsen

11. dec. 2017
7 min.

»The existential relationship between humans and

domesticated animals encompasses the very nature of what it means to live in harmony with other creatures, as well as tracking in the path of the development of

human civilization«
– et citat fra en meget læsevær-dig leder: »Of cats and dogs and matters of the heart« [1].

Kardiovaskulære sygdomme er en førende årsag til død og invaliditet. Mange risikofaktorer er identificeret, heriblandt forhøjet kolesterolniveau, forhøjet blodtryk, diabetes, tobaksrygning, adipositas, fysisk inaktivitet, depression, social isolation m.m.

Alle, der har husdyr, er naturligvis enige i, at de har en meget positiv indvirkning på alment velbefindende og stressniveau. Det er sundt for helbredet!

Og det handler specielt om hunde – i mindre grad om katte, fugle, fisk og andre kæledyr.

Der er flere institutioner, der vil bibringe os en dybere forståelse for de positive effekter af hunde for helbred og velbefindende, eksempelvis et visionært statement fra the Human Animal Bond Research Initiative (HABRI), som udsiger »that the human relationship with pets and animals makes for a better world by bringing about significant improvements in both human health and quality of life«.

HABRI’s mission er »to encourage informed decisions that support the presence of pets and animals in society by advancing the science that demonstrates the positive roles they play in the integrated health of individuals, families, and communities« [2]. Centers for Disease Control and Prevention beskriver de positive virkninger: »Pet ownership can decrease blood pressure, cholesterol and triglyceride levels, and also feeling of loneliness; it can also increase opportunities for exercise, outdoor activities, and socialization« [3].

Relationen mellem husdyr og ejer har brede variationer. De komplekse fysiske, emotionelle og mentale processer, der er involveret i samhørigheden med husdyr, har ført til en erkendelse af, hvad der benævnes som animal-assisted therapy [4], som kan demonstrere det brede spektrum af biokemiske og neurologiske effekter samt de specifikke kardiovaskulære fordele, såvel som effekt på livskvalitet – og livslængde! Er der en videnskabelig dokumentation? – og er der overhovedet behov for en sådan? – husk Robert Storm Petersen:

– Du, hva’ er det at være Akademiker?

– Det er, naar man har læst sig til, hvad

andre ved.

 

Hvad siger data?

I en række undersøgelser – såvel observations- som interventionsstudier – har man dokumenteret, at personer, der har husdyr – mest markant for hunde! – har lavere blodtryk og hjertefrekvens end personer uden hund, også når man i observationsstudierne korrigerer for en lang række konfoundere. Data vedrørende katte er mindre overbevisende [1, 4-6].

Hvilke mekanismer kan nu være forklaringen på, at der er en helbredsgevinst ved husdyr: lavere blodtryk, lavere kolesterolniveau, reduceret stress, mindre depression, mindre ensomhedsfølelse, større fysisk aktivitet, bedre sociale kontakter – alt sammen førende til mindre central autonomisk nerveaktivitet.

Der findes en række eksperimentelle studier [7-9], der viser, at når man udsætter såvel voksne som børn for stressende opgaver (matematik m.m.) har de, der har hund, mindre stressrelateret stigning i blodtryk og hjertefrekvens. Og hvis man har hund med ved opgaveløsningen er den positive effekt endnu større. Det er bedre, når man har hunden med ved starten af opgaveløsningen, end hvis den introduceres senere i forløbet [7-9].

I undersøgelser, hvor forsøgspersoner under udførelse af stressende opgaver blev randomiseret til en lånehund versus ingen hund, sås der mindre stressrelateret stigning i blodtryk og hjertefrekvens hos dem med lånehunden [7-9].

Det er også påvist, at en hund reducerer hjertefrekvens og hjemmeblodtryksrespons på stress mere end behandling med angiotensinkonverterende enzym-hæmmer [8]. En hund er således en effektiv inhibitor af det sympatiske nervesystems reaktion på stress.

Blot det, at man opfatter et husdyr som værende betydningsfuldt for en, reducerer den kardiovaskulære reaktivitet [10, 11]. Data viser, ud over positiv effekt på kardiovaskulære hændelser, husdyrs gunstige effekt på depression, kognitive funktioner, og – ikke overraskende – ensomhedsfølelse ved en ægtefælles død [10]. Ældre mennesker med husdyr bliver mindre stressede af alvorlige hændelser i livet end ikkehusdyrejere. Bedre psyko-socialt helbred i relation til husdyr synes at føre til hurtigere helbredelse efter sygdom [11].

I et stort kinesisk studie [12, 13] med godt 9.000 børn i alderen 5-17 år havde børn med hund lavere blodtryk og mindre risiko for udvikling af hypertension over en årrække – ja selv dem, der havde været eksponeret for hund in utero, havde mindre risiko for hypertension! Blodtrykket hos børn er en vigtig prædiktor for senere udvikling af højt blodtryk. Relationen mellem blodtryk og andre husdyr, såsom katte og fugle, var ikke overbevisende.

I et nyligt publiceret australsk studie [14] bringes der vigtige data. Godt 6.000 personer, der var i alderen 65-84 år og havde behandlet hypertension, indgik i undersøgelsen og blev fulgt i mere end ti år – 67% havde haft husdyr, og 36% havde husdyr i undersøgelsens forløb. Husdyrejere var karakteriseret ved i højere grad at være gift/være i parforhold, havde højere fysik aktivitet og højere uddannelse samt større alkoholforbrug, forhold der blev korrigeret for i de statistiske analyser. Den kardiovaskulære mortalitet var 22% lavere hos tidligere husdyrsejere og 26% hos aktuelle ejere af husdyr. Gevinsten kunne findes hos katteejere og hundeejere, på trods af, at katteejere havde lavere fysisk aktivitet! Hundeejere med høj fysisk aktivitet havde et lavere antal besøg hos praktiserende læger – sic! Hundeejere, som sparsomt luftede deres hund, gik det dårligere end mere aktive hundeejere.

 

American Heart Association (AHA) har i 2013 publiceret et statement [15], der byggede på en omfattende litteraturgennemgang, hvoraf det fremgik, at der var en kausal sammenhæng mellem at have hund og den kardiovaskulære risikoprofil, samt at der syntes at være kausalitet med reduceret risiko for kardiovaskulære sygdomme. Hos personer uden kardiovaskulære sygdomme fandt man ud fra begrænsede data ingen sikker effekt af hundehold på mortalitet. Derimod var mortaliteten hos personer med iskæmisk hjertesygdom fire gange mindre hos dem med hunde end hos dem uden hund. Hos personer, der havde været indlagt på en intensivafdeling med akut myokardieinfarkt, var etårsmortaliteten markant lavere hos hundeejere 6% (3 ud af 53) end hos ikkehundeejere 28% (11 ud af 39). I publikationen påpeges det dog, at yderligere prospektive studier på dette vigtige område vil være betydningsfulde.

Livsstilstiltag med potentiel gunstig effekt på helbredet, herunder hjertekredsløbssygdomme er et vigtigt forskningsområde.

Relation mellem husdyr og kardiovaskulær risiko er overbevisende, og der findes næppe den hundeejer (indbefattet denne forfatter), der vil sætte spørgsmålstegn ved en kausal sammenhæng.

Jeg mener, at man kan tilslutte sig AHA’s vigtigste anbefalinger fra 2013 [15] uden betænkeligheder – det australske [14] og det kinesiske arbejde fra 2017 [13] understøtter dette: 1) Pet ownership, particularly dog ownership, may be reasonable for reduction in CVD risk (class IIb; level of evidence B). 2) Pet adoption, rescue, or purchase should not be done for the primary purpose of reducing CVD risk (class III; level of evidence C).

Men hvis man går og drømmer om et husdyr, kan ovenstående viden bruges som et lod i vægtskålen!

 

Korrespondance: Hans Ibsen. E-mail: ibsen.hans.dk@gmail.com

Antaget: 16. november 2017

Interessekonflikter: Forfatteren har en forkærlighed for islandske fårehunde. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk


Denne artikel bygger på en publikation i Lægemagasinet, december 2016 [16]

Referencer

LITTERATUR

  1. Avolio A, Tan I, Butlin M. Of cats and dogs and matters of the heart. J Hypertens 2017;35:718-20.

  2. www.habri.org (15. nov 2017).

  3. www.cdc.gov/healthypets/health-benefits/index.html (15. nov 2017).

  4. Creagan ET, Bauer BA, Thomley BS et al. Animal-assisted therapy at Mayo Clinic: the time is now. Complement Ther Clin Pract 2015;21:
    101-4.

  5. Ogechi I, Snook K, Davis BM et al. Pet ownership and the risk of dying from cardiovascular disease among adults without major chronic medical conditions. High Blood Press Cardiovasc Prev 2016;23:245-53.

  6. Anderson WP, Reid CM, Jennings GL. Pet ownership and risk-factors for cardiovascular-disease. Med J Aust 1992;157:298-301.

  7. Allen KM, Blascovich J, Tomaka J et al. Presence of human friends and pet dogs as moderators of autonomic responses to stress in women. J Pers Soc Psychol 1991;61:582-9.

  8. Allen K, Shykoff BE, Izzo JL Jr. Pet ownership, but not ace inhibitor therapy, blunts home blood pressure responses to mental stress. Hypertension 2001;38:815-20.

  9. Allen K, Blascovich J, Mendes WB. Cardiovascular reactivity and the presence of pets, friends, and spouses: the truth about cats and dogs. Psychosom Med 2002;64:727-39.

  10. Moretti F, De Ronchi D, Bernabei V et al. Pet therapy in elderly patients with mental illness. Psychogeriatrics 2011;11:125-9.

  11. Raina P, Waltner-Toews D, Bonnett B et al. Influence of companion animals on the physical and psychological health of older people: an analysis of a one-year longitudinal study. J Am Geriatr Soc 1999;47:
    323-9.

  12. Zhou Y, Qian Z, Vaughn MG et al. Epidemiology of elevated blood pressure and associated risk factors in Chinese children: the SNEC study.
    J Hum Hypertens 2016;30:231-6.

  13. Xu S, Trevathan E, Qian Z et al. Prenatal and postnatal exposure to pet ownership, blood pressure, and hypertension in children: the Seven Northeastern Cities study. J Hypertens 2017;35:259-65.

  14. Chowdhurry EK, Nelson MR, Jennings GLR et al on behalf of the ANBP2 Management Committee. Pet ownership and survival in the elderly
    hypertensive population. J Hypertens 2017;35:769-7.

  15. Levine GN, Allen K, Braun LT et al. Pet ownership and cardiovascular risk: a scientific statement from the American Heart Association. Circulation 2013;127:2353-63.

  16. Ibsen H. Husdyrs virkning på kardiovaskulær risiko – »en ven med fire poter« og blodtryk. Lægemagasinet 2016;(6):20-1.