Skip to main content

Hver syvende akutte medicinske indlæggelse kan forebygges

Henrik Koldborg Jepsen 1 , Carsten Hendriksen 2 , Henrik Nielsen 3 , Birgitte Nybo 4 & Hans Perrild 1 1) Endokrinologisk, Gastroenterologisk Afdeling I, Bispebjerg Hospital 2) Afdelingen for Sammenhængende Patientforløb, Bispebjerg Hospital 3) Kardiologisk Afdeling Y, Bispebjerg Hospital 4) Lungemedicinsk Afdeling L, Bispebjerg Hospital

24. maj 2013
3 min.


INTRODUKTION

De fleste medicinske patienter, der indlægges, modtages på akutte medicinske afdelinger (AMA). Ifølge en dansk undersøgelse fra 2003, der benyttede Appropriateness Evaluation Protocol (AEP), var 14,5% af alle akutte indlæggelser uhensigtsmæssige og kunne have været håndteret på en anden måde. Igennem flere år er der set et stigende pres på de medicinske sengeafsnit. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser, som kunne være hånderet anderledes og dermed være forebygget.

MATERIALE OG METODER

I en periode på 21 dage fra 20. september til 11. oktober 2010 blev alle patienter indlagt på AMA på Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden inkluderet i undersøgelsen. Indlæggelserne blev retrospektivt evalueret af en reservelæge ved hjælp af AEP-kriterierne med henblik på kategorisering som hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig. I tvivlstilfælde blev indlæggelsen revurderet af tre overlæger inden for specialerne endokrinologi/gastroenterologi, lungemedicin og kardiologi, og de blev på den baggrund endelig kategoriseret.

RESULTATER

I perioden blev 470 patienter inkluderet og evalueret for hensigtsmæssighed. Det vurderes, at 65 indlæggelser, svarende til 14%, kunne have være undgået. Et eller flere AEP-kriterier var opfyldt for 397 indlæggelser, og 28 blev efter lægelig vurdering kategoriseret som uhensigtsmæssige. I 73 af indlæggelserne var ingen af AEP-kriterierne opfyldt, 36 af disse blev reklassificeret som hensigtsmæssige.

Inden for 24-48 timer blev 143 patienter udskrevet direkte fra AMA, hvoraf 42 patienter kunne have været håndteret anderledes end ved akut indlæggelse. I 99 tilfælde var patienten ikke blevet tilset af indlæggende læge forud for indlæggelsen, og heraf var kun 17 uhensigtsmæssigt indlagt.

I alt 200 patienter havde behov for intravenøs væsketerapi, heraf havde 59 dette som det eneste AEP-kriterium, og af disse var kun ti uhensigtsmæssigt indlagt.

KONKLUSION

Antallet af akutte medicinske indlæggelser, der kunne have været forhindret, er ifølge vores undersøgelse uændret i forhold til tidligere tilsvarende undersøgelser fra 2003. Vi fandt ikke belæg for at konkludere, at patienter, der ikke er blevet tilset forud for indlæggelsen, hyppigere er uhensigtsmæssigt indlagt.

Omfanget af ældre, der alene indlægges med henblik på væsketerapi, udgør ifølge undersøgelsen ikke nogen betydende andel af de uhensigtsmæssige indlæggelser.

AEP-kriterierne er et anerkendt, validt og udbredt screeningsinstrument til evaluering af hensigtsmæssigheden af indlæggelser. Håndteringen af akutte medicinske patienter er ofte kompleks, og AEP-kriterierne synes ikke at kunne stå alene i vurderingen af disse patienter. Vores undersøgelse viser, at indlæggelser klassificeret som uhensigtsmæssige i mange tilfælde er fagligt rimelige, men at sengedagsbelastende indlæggelser kan forebygges. Disse indlæggelser ville med fordel kunne have været håndteret med en subakut henvisning til et ambulatorium eller et akut diagnostisk center med adgang til hurtig diagnostik i form af blodprøver og billeddiagnostiske muligheder og samarbejde med primærsektoren om den efterfølgende udskrivelse i vagtdøgnet.



KORRESPONDANCE: Henrik Koldborg Jepsen, Endokrinologisk/gastroenterologisk Afdeling I, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV. E-mail: hksnit@gmail.com

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(3):A4595.