Skip to main content

Hvilke oplysninger har politikere brug for, når de skal tage stilling til en ny screeningsmetode?

2. nov. 2005
2 min.

Dette spørgsmål var udgangspunktet for et debatmøde på Københavns Kommunehospital den 30. november 2001. Mødet blev afholdt af Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering og Dansk selskab for almen medicin i fællesskab.

Politikerne kunne godt ønske sig et klart og sikkert svar på spørgsmålet: Gavner screening for en bestemt sygdom, eller skader det? I løbet af aftenen stod det helt klart, at et sådant entydigt svar kan lægerne aldrig give. I hvert fald ikke, hvis man med et entydigt svar mener, at forskellige læger skal tale med samme stemme eller forsøge at nå en fælles konsensus. Dertil er lægernes holdninger og interesser for forskellige.

Screeningsdebatten havde fået ny aktualitet ved offentliggørelsen af Cochraneundersøgelsen om mammografiscreening kort tid forinden. Leder af Det Nordiske Cochrane Center, overlæge Peter Gøtzsche, fremlagde resultaterne, der viste, at den totale dødelighed ikke påvirkes af screeningsprogrammer, men at screening i stedet medfører, at nogle kvinder får fjernet brystet uden grund. Auditoriets 100 pladser var fuldt besat, ikke mindst af læger, der gerne ville have lov til at give deres syn på de kontroversielle resultater. Flere forsøgte, bl.a. med medbragte overheads, at overbevise Gøtzsche om fejl i rapporten, tilsyneladende uden held.

Professor i epidemiologi, Elsebeth Lynge, fremlagde fordele og ulemper ved screeningsprogrammer og endte med at mene, at hun stadigvæk tror på de svenske undersøgelser, der ligger til grund for at anbefale mammografiscreening. Så en af de tilstedeværende politikere konkluderede, at nu kunne han blot vælge at lytte til den oplægsholder, der havde sagt, hvad han gerne ville høre.

Overlæge Ole Hartling , medlem af Det Etiske Råd, fremhævede, at det er vigtigt, at man informerer kvinderne om så vel fordele som ulemper, hvis man ønsker et screeningsprogram indført. Han anbefalede i øvrigt, at man udnytter lægernes tid til at tage sig af syge mennesker i stedet for at gå ud og få fat i de raske. Et råd der blev bakket op af radiologer i salen pga. problemer med at få kvalificeret arbejdskraft.

Amtsrådspolitiker Tonny Husted ønskede i sit afsluttende indlæg, at Sundhedsministeriet og Folketinget ville tage sagen om mammografiscreening op på ny, eftersom der med rapporten fra Cochranecentret nu foreligger vigtige nye oplysninger.

Jeg mener selv, at screeningsprogrammer desværre bliver indført uden at WHO's screeningskriterier fra 1968 er opfyldt - der mangler stadig forskning om screeningsprogrammers virkninger og bivirkninger, forskning med både kvanti- tative og kvalitative metoder og forskning, der inddrager perspektivet fra de raske og fra patienterne.

København

Hanne Hollnagel