Skip to main content

Hymen imperforatum kan forårsage abdominale smerter og primær amenoré

Vibeke Nielsen & Christian Vyrdal Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland

17. maj 2013
4 min.


Hymen imperforatum (HI) er en tilstand med manglende perforation af hymen og dermed manglende afløb af menstruationsblod fra vagina. Det er en relativt sjælden sygdom med en incidens på 0,05-0,1% [1, 2].

Sygdommen erkendes oftest først efter udredning for flere andre differentialdiagnoser, men er nem både at diagnosticere og behandle, når man har først har fået ideen.

Vi beskriver to forløb, som er repræsentative for tilstanden.

SYGEHISTORIER

I. En 13-årig pige med neurofibromatose type 1 blev indlagt via egen læge under diagnosen tumor på 6-7 cm i introitus. Gennem 1,5 år havde hun haft intermitterende abdominale smerter og havde følt en udfyldning i skeden, der generede ved f.eks. cykling.

Patienten var virgo og havde aldrig haft menstruation. Hun havde ikke været alment påvirket. Ved inspektion fandtes hymen fremhvælvende ca. 7 cm og totalt aflukkende for vagina. Ved abdominal ultralyd (UL)-skanning sås vagina distenderet og væskefyldt og målte 17 × 8 × 7 cm.

Patienten fik den efterfølgende dag foretaget en magnetisk resonans-skanning, der viste ophobning af menstruationsblod i vagina, uterus og højre salpinx (Figur 1). Senere samme dag fik hun foretaget hymenektomi med udtømning af ca. 800 ml brunligt, gammelt blod. Efterforløbet var ukompliceret, og patienten blev udskrevet dagen efter.

II. En 12-årig pige blev første gang henvist til et pædiatrisk ambulatorium i en alder af otte år og ni måneder pga. mistanke om pubertas præcox og accelereret vækst. Undersøgelser viste på henvisningstidspunktet accelereret knoglealder, der svarede til 10-11-års-alder, vækstkurve +3 standarddeviationer, brystudvikling til Tannerstadie (TS) 1, pubesbehåring til TS 2 og normale hormonniveauer (luteiniserende hormon (LH), follikelstimulerende hormon (FSH), estradiol og seksualhormonbindende globulin). Patienten havde turevise abdominalia, og smerterne havde medført flere antibiotikabehandlinger via egen læge på mistanke om urinvejsinfektion. I ambulatoriet blev smerterne behandlet med laksativ på mistanke om obstipation.

I tiårsalderen var der hos pigen set parakliniske tegn til begyndende pubertet i form af stigende LH og FSH ved gentagne spotmålinger. Klinisk sås der nu i 12-års-alderen udvikling af pubesbehåring til TS 2-3 og brystudvikling til TS 2-3. Patienten blev regelmæssigt tilset i pædiatrisk ambulatorium, hvor man afventede menstruation i den forventning, at en tidlig pubertet ville knække patientens vækstkurve.

Da patienten var 12 år og seks måneder, blev hun indlagt akut på en gynækologisk afdeling pga. nedre abdominale smerter. Ved undersøgelse af de ydre genitalier fandtes hymen frembulende og aflukkende for vagina. Ved rektaleksploration var vagina hård og spændt. Der blev udført abdominal UL-skanning, der viste forstørrede og væskefyldte uterus og salpinges.

Patienten fik foretaget hymenektomi med udtømning af 500 ml brunligt sekret. Hun fik infektionsprofylakse i et døgn og blev udskrevet. Ved senere kontrol havde hun ingen men.

DISKUSSION

Disse to sygehistorier er repræsentative for HI og viser, at patienterne kan komme gennem længere udredningsforløb med risiko for overbehandling. HI er vigtig at huske som differentialdiagnose, da den er nem at stille ved inspektion, og behandlingen er enkel.

Langt de fleste tilfælde af HI opdages først i teenageårene. Pga. det lukkede afløb fra vagina vil menstruationsmateriale ophobe sig i første omgang i vagina (hæmatokolpos), derefter i uterus (hæmatometra) og salpinges (hæmatosalpinges) og til sidst som retrograd menstruation (hæmatoperitoneum), som i værste fald kan give endometriose [3].

HI skal overvejes som differentialdiagnose hos piger, der er 11-16 år, har primær amenoré, normalt udviklede sekundære kønskarakteristika og nedre abdominale smerter særligt med cyklisk præg. Andre hyppige symptomer er akut urinretention (40-60%), nedre rygsmerter (40%) og forstoppelse (27%) [4].

Objektivt findes normale sekundære kønskarakteristika, og inspektion vil i de fleste tilfælde afsløre diagnosen, da der vil kunne ses en blåfarvet frembuling af hymen i introitus.

HI behandles operativt ved i hymen at lave en stellat incision, som går fra kl. 2 til kl. 8 og fra kl. 10 til kl. 4 (hvis hymen ses som en urskive). Denne teknik bruges for at undgå skade på urethra. Efterfølgende sættes der suturer i kanten for at sikre, at hymen ikke vokser sammen.

I forhold til de kulturer, hvor blødning ved første samleje er vigtig, er der beskrevet teknikker, hvor der laves en mindre incision og anlægges et Foleykateter i 14 dage [1].

Prognosen i henhold til infertilitet og recidiv er god [2, 5]. HI er kun yderst sjældent relateret til andre anomalier i genitalierne [2]. Der er dog risiko for senere udvikling af dyspareuni (30%) og dysfunktionel uterinblødning (19%) [2].



KORRESPONDANCE: Vibeke Nielsen, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa. E-mail: vpowervibeke@gmail.com

ANTAGET: 6. september 2012

FØRST PÅ NETTET: 18. februar 2013

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">


  1. Acar A, Balci O, Karatayli R et al. The treatment of 65 women with imperforate hymen by a central incision and application of Foley catheter. BJOG 2007;114:1376-9.

  1. Joki-Erkkilä MM, Heinonen PK. Presenting and long-term clinical implications and fecundity in females with obstructing vaginal malformations. J Pediatr Adolesc Gynecol 2003;16:307-12.

  2. Rock JA, Zacur HA, Dlugi AM et al. Pregnancy success following surgical correction of imperforate hymen and complete transverse vaginal septum. Obstet Gynecol 1982;59:448-51.

  3. Mou JW, Tang PM, Chan KW et al. Imperforate hymen: cause of lower abdominal pain in teenage girls. Singapore Med J 2009;50:e378-9.

  4. Liang CC, Chang SD, Soong YK. Long-term follow-up of women who underwent surgical correction for imperforate hymen. Arch Gynecol Obstet 2003;269:5-8.