Skip to main content

Hyperhomocysteinemia due to folate deficiency.

Liselotte Sabroe Ebbesen: Forf.s adresse: Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning, Skejby Sygehus, Brendstrupgaardsvej, DK-8200 Århus N eller Kirsebærhaven 13, DK-8660 Skanderborg. E -mail: lse@dadlnet.dk Forsvaret finder sted fredag den 19. september 2003, kl. 14.00, Auditorium B, Skejby Sygehus. Bedømmere: Ottar Nygaard, Norge, Søren Risom Kristensen og Ebba Nexø . Vejledere: Jørgen M. Ingerslev, Torben Falck Ørntoft og Ulrik Baandrup .

1. nov. 2005
2 min.

Impact on haemostasis and vascular biology

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning, Koagulationslaboratoriet, samt Molekylær Diagnostisk Laboratorium, Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitet/Skejby Sygehus, og er baseret på tre (fire) artikler som er hhv. publiceret i/indsendt til internationale tidsskrifter. Hyperhomocysteinæmi (HH) er via epidemiologiske studier kendt som risikofaktor for trombose, men den patogenetiske sammenhæng er stadig uafklaret.

En dyreeksperimentel model med HH-dyr, induceret ved fodring med en folinsyrefattig kost, blev anvendt. I alt tre dyreserier blev undersøgt.

Resultater viste, at fuldblodskoagulationen er ændret i trombogen retning karakteriseret ved en øget hastighed i blodets størkningsevne, øget elasticitet af det dannede blodko-agel, men med en forlænget initieringsfase af koagulationen.

Genekspressionsstudier af blodceller, målende ca. 8.800 geners ekspression, viste opregulation af integrin beta 3, glykoprotein V, PECAM-1 og Rap 1b, medvirkende til en øget trombocytaktivering, hvilket måske kan forklare den øgede hastighed i blodets størkningsevne. Nedregulation af renal kallikrein kan være årsag til den forlængede initieringsfase via et nedsat basalt trombinpotentiale (målt ved TAT og FII:C) samt nedregulation af kontaktaktiveringskoagulationsfaktorerne (FXII:C, FX:C og FII:C). Tegn til hæmmet fibrinolyse ved HH blev fundet via øget PAI-1 og nedsat tPA. FVII:C og TF var upåvirket af HH. Ændringerne i enkeltfaktorerne kunne reverteres ved behandling med folinsyreholdig diæt til HH-dyr.

HH's indvirkning på aterosklerose blev belyst i model med ballon-induceret neointimadannelse i a. carotis com. Der fandtes en mindre mængde neointima i HH-dyr end i kontroldyr.