Hypotyroidisme efter operation for struma ovarii

Thyroideavæv findes i op til 15% af mature cystiske teratomer (dermoidcyster) [1, 2]. Struma ovarii er en ovarietumor, hvor mere end 50% af tumoren består af thyroideavæv, oftest som en del af et teratom, men den kan også ses som en del af serøse eller mukøse cystadenomer. Struma ovarii udgør ca. 1% af alle ovarietumorer og ca. 3% af alle dermoidcyster [1, 3].

Plaut påviste, at thyroideavævet i struma ovarii morfologisk, biokemisk og farmakologisk var identisk med vævet i glandula thyroidea [4]. Trods dette er de fleste patienter med struma ovarii asymptomatiske og har tilsyneladende normal thyroideafunktion, men ca. 5% af patienterne får hypertyroide symptomer evt. tyrotoksikose [1, 3, 5].

Denne sygehistorie omhandler en asymptomatisk patient med struma ovarii, som i det postoperative forløb udviste biokemiske tegn til hypotyrose.

SYGEHISTORIE

En 42-årig kvinde, para 2, tidligere gynækologisk rask, blev henvist efter et tilfældigt fund af en 6-7 cm stor ovariecyste, som ved ultralydskanning blev fundet overvejende solid, men også indeholdende flere mindre cystiske områder. CA-125 var 31 U/ml (referenceværdi: < 35 U/ml). Ved laparoskopi fandt man ovariet omdannet til en 7 cm stor cystisk tumor med mange kar på overfladen. Der blev foretaget enkeltsidig salpingo-ooforektomi. Tumoren mindede makroskopisk om en dermoidcyste, og frysemikroskopi viste »formentlig dermoidcyste – ingen tegn på malignitet«. Der var et ukompliceret postoperativt forløb. Den endelige mikroskopi viste, at cysten domineredes af follikulært opbygget thyroideavæv (Figur 1). Diagnosen var struma ovarii, ingen tegn på malignitet.

Patienten havde forud for henvisning og operation ikke haft symptomer på thyroidealidelse. Tre uger efter operationen blev thyroideastimulerende hormon-niveau målt til 5,5 mIE/l (referenceværdi: 0,4-4,0 mIE/l), niveauet af perifere thyroideahormoner var normalt. Patienten blev henvist til en endokrinologisk afdeling, og man påbegyndte behandling med levothyroxin 50 mikrogram hver anden dag, senere øgedes dosis til 50 mikrogram dagligt, og efter seks måneders behandling påbegyndtes udtrapning af behandlingen med henblik på seponering.

DISKUSSION

Diagnosen struma ovarii stilles oftest i forbindelse med mikroskopi af en fjernet tumor. Som i denne sygehistorie er der ofte tale om et tilfældigt fund i forbindelse med ultralydskanning, eventuel ses der symptomer i form af smerter, abdominal udfyldning med tryk på omgivende organer samt ascites (Meigs syndrom) og i ca. 5% af tilfældene får patienterne symptomer på hypertyrose, eventuel tyrotoksikose [1, 3, 5]. Makroskopisk minder tumoren om en dermoidcyste med glat overflade, den er solid eller cystisksolid, oftest mindre end 10 cm i diameter og ensidig, af og til finder man dog en dermoidcyste i det modsidige ovarium [2].

De fleste tilfælde findes hos præmenopausale kvinder, men tilstanden er også beskrevet hos kvinder højt op i seniet [1, 5].

Ved ultralydskanning ses en tumor, som oftest er cystisk-solid, multilokulær og med anekkogent eller lavekkogent indhold i cysterne [2]. Savelli et al fandt ved Doppler-undersøgelse med flow i en del tilfælde velafgrænsede, runde, solide, hyperekkogene områder, formentlig bestående af thyroideavæv, og benævnte disse strukturer struma pearls.

CA-125 er fundet uden værdi, og anden billeddiagnostik i form af computertomografi og magnetisk resonans-skanning har ikke vist sig at være mere anvendelig end ultralydskanning.

Struma ovarii behandles kirurgisk som dermoidcyster.

I 0,3-5% af tilfældene finder man malign omdannelse af thyroideavævet [1, 2], oftest i et lille område. Mikroskopisk drejer det sig om papillifære eller follikulære cancere, og hos ca. 5% finder man metastaser. I tilfælde af malignitet er der med operation og adjuverende radioaktiv jod 131-behandling hos 88 patienter fundet en tiårsoverlevelse på 89% og en 25-års-overlevelse på 84% [3].

Selvom det antages, at thyroideavævet i struma ovarii oftest er funktionelt inaktivt, kan ændringer i thyroideafunktionen indtræde postoperativt [3]. Denne sygehistorie er således et eksempel på udvikling af en hypotyroid tilstand efter operation for struma ovarii, og selvom dette kun er beskrevet få gange i litteraturen, må det anbefales, at thyroideafunktionen kontrolleres i det postoperative forløb.

KORRESPONDANCE: Marjoes Zikkenheimer, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød. E-mail: mzikkenheimer@hotmail.com

ANTAGET: 21. september 2012

FØRST PÅ NETTET: 10. december 2012

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

TAKSIGELSE: Marianne Lidang, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, takkes for fremskaffelse af mikroskopibilleder.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">

1. Yoo SC, Chang KH, Lyu MO et al. Clinical characteristics of struma ovarii.J Gynecol Oncol 2008;19:135-8.

2. Savelli L, Testa AC, Timmerman D et al. Imaging of gynaecological disease (4): clinical and ultrasound characteristics of struma ovarii. Ultrasound Obstet Gynecol 2008;32:210-9.

3. http://emedicine.medscape.com/article/256937-clinical (23. feb 2012).

4. Plaut A. Ovarian struma: a morphologic, pharmacologic, and biologic examination. Am J Obstet Gynecol 1933;25:35 1-60.

5. Roth LM, Talerman A. The enigma of struma ovarii. Pathology 2007;39:139-46.