Denne ph.d.-afhandling er udført ved Institut for Medicinsk Biokemi, Aarhus Universitet.
α-Synuclein-aggregater er en dominerende komponent i de karakteristiske nervecellelæsioner, Lewy-legemerne, ved Parkinsons sygdom, og mutationer i α-synuclein-genet kan direkte udløse sygdommen. Formålet med ph.d.-projektet var at identificere ligander for α-synuclein-aggregater, karakterisere deres interaktioner, kortlægge eventuelle funktionelle konsekvenser af deres interaktion for herved at belyse, hvordan aggregaterne kan bidrage til neurodegenerationen. Perspektivet var at afdække nye sygdomsfremkaldende mekanismer, som vil kunne gøres til mål for terapi.
En række α-synuclein-aggregatbindende proteiner blev identificeret i rottehjerneekstrakt, heriblandt HMGB-1, p25α og 20S (proteolytiske del af 26S-proteasomet). De tre proteiner kunne binde direkte til α-synuclein-aggregater, og de udviste præference for den aggregerede form frem for den opløselige monomere form af α-synuclein.
Derudover udviste de tre proteiner en anormal subcellulær lokalisation i de degenererende neuroner ved Parkinsons syge, hvor de findes i Lewy-legemer med aggregeret α-synuclein. Fundet indikerer en dysregulering af deres normale funktioner og en mulig rolle i neurodegenerationen.
Det viste sig, at p25α stimulerer aggregationen af α-synuclein, hvilket kunne medvirke til udvikling af Parkinsons syge. I modsætning til p25α, blev de to andre proteiners funktion hæmmet af α-synuclein-aggregater.
Disse data kan måske medvirke til udvikling af behandlingsstrategier for hæmning domineret af patologiske α-synuclein-aggregater og for hæmning af aggregaternes toksiske egenskaber.