Hovedformålet i denne ph.d.-afhandling, som udgår fra H:S Rigshospitalet, Laboratoriet for medicinsk allergologi, er at se på IgE-kapaciteten hos type 1-allergikere sammenlignet med raske individer. Den grundlæggende faktor, der er til forskel mellem en allergiker og en rask person, er specifikt IgE-antistof over for et protein/allergen. Hvorfor en persons immunforsvar vælger at rejse et IgE-svar over for et ellers harmløst protein, er nøglen til forståelse af allergi.
Tre spørgsmål er søgt besvaret i afhandlingen:
-
Er der forskel på atopiske patienter og raske individers evne til at undergå et isotype switch til IgE?
-
Er frekvensen af IgE-producerende celler større hos atopikere end hos raske kontroller, herunder også det specifikke IgE?
-
Producerer atopikeres B-celler eller plasmaceller mere IgE pr. celle sammenlignet med det raske individ?
I ingen af de målte parametre var der nogen forskel på, om birkeallergikerne havde fået aktiv eller placebobehandling. Frekvensen af IgE-producerende celler i blodet var højest hos atopisk dermatitis-patienter, mindre hos birkeallergikerne og mindst hos de raske kontroller, hvilket korrelerede med serum-IgE. I atopisk dermatitis-gruppen blev membrant IgE mRNA ikke øget efter anti-CD40 og IL-4-stimulation på niveau med de tre andre grupper. Specifikke IgE-producerende celler i PBMC fra allergikere blev fundet fem måneder efter birkesæson, hvilket tyder på en nysyntese af birkespecifikke celler også uden for sæson. Aktivering af B-celler hos kontroller og allergikere syntes identisk.