Illness perceptions in primary care patients

Denne ph.d.-afhandlings formål var at undersøge betydningen af sygdomsopfattelse for patienttilfredshed og det efterfølgende forløb hos patienter i almen praksis. Undersøgelsen blev gennemført i Århus Amt blandt 38 praktiserende læger og 1.785 patienter med en dansk udgave af det engelske 'Illness Perception Questionnaire'.

Negativ sygdomsopfattelse, såsom at helbredsproblemet ville være langvarigt og få store konsekvenser, var associeret til nedsat fysisk og psykisk helbred to år frem. Derudover var negativ sygdomsopfattelse associeret med større forbrug af sundhedsydelser både tre år forud for besøget hos lægen og to år frem. Med hensyn til patienttilfredshed var især patienter, der rapporterede negative følelser i forbindelse med deres helbredsproblem og følte sig usikre på, hvad de fejlede, mindre tilfredse.

Patienter, der konsulterede læger, der havde deltaget i et kursus i kommunikation og behandling af medicinsk uforklarede symptomer (MUS), var mere tilfredse - især de, der havde følt sig usikre på, hvad de fejlede. Lægerne var langt bedre til at identificere patienternes sygdomsopfattelse, når både patient og læge mente, at helbredsproblemet var af rent fysisk karakter. Patienter, hvor lægen havde diagnosticeret helbredsproblemet som veldefineret fysisk, men som selv havde en psykologisk forståelse, rapporterede en nedgang i psykisk helbred et år frem. Både lægens MUS-diagnose og patientens psykologiske forståelse prædikterede en nedgang i selvrapporteret fysisk helbred og større forbrug af sundhedsydelser to år frem.

Resultaterne viser, at sygdomsopfattelse har indflydelse på konsultationen og det efterfølgende forløb, og at det kan være en gevinst at inddrage sygdomsopfattelse i behandlingen i almen praksis.