Immuno-diagnosis of infection with Mycobacterium tuberculosis using IP-10

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Infektionsmedicinsk Afdeling og Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Afhandlingen består af tre publicerede arbejder.

Tuberkulose (TB) er en verdensomspændende epidemi. En tredjedel af verdens befolkning er inficerede med M. tuberculosis (Mtb)-bakterien. Hvert år får ni millioner mennesker den aktive form af sygdommen, og ca. to millioner dør. WHO har anslået, at der i løbet af de næste 20 år vil dø 70 millioner mennesker, hvis ikke der gøres drastiske tiltag til at stoppe spredningen af sygdommen.

De fleste tilfælde af TB kan kureres, men begrænset adgang til sundhedsfaciliteter er en stor forhindring i mange udviklingslande. Epidemien skal søges begrænset ved, at man identificerer og behandler de smitsomme patienter. Med nye behandlingsregimener og udviklingen af nye diagnostiske test, er målrettet screening og behandling af latent inficerede individer, der er i risiko for at få den aktive form for sygdommen, også i udviklingslande, blevet mulig.

I snart 100 år har den eneste tilgængelige test til diagnostik af latent inficerede, været tuberkulinhudtesten (Mantoux-testen), en upræcis test. For nylig er en ny generation af specifikke test blevet markedsført. Med disse test måler man et immunrespons mod specifikke antigener in vitro. De nye test er langt mere præcise end hudtesten, men de er dyrere og besværlige at udføre.

Målet med nærværende afhandling er at afsøge nye måder at forbedre immundiagnostikken af infektion med Mtb på. Vi har afprøvet hypotesen, om at alternative biomarkører til IFN-γ kan bruges til at forbedre de eksisterende test. Ved at screene et panel af potentielle biomarkører identificerede vi kemokinerne IP-10 og MCP-2 samt cytokinet IL-2 som lovende kandidater. Vi har udviklet diagnostiske algoritmer for hver markør og afprøvet disse i klinisk relevante patientpopulationer.

Vi har påvist, at samtlige af de testede kandidatmarkører har et diagnostisk potentiale, der er sammenligneligt med IFN-γ. Vi observerede nogen diskordans mellem IP-10- og IFN-γ-responser hos inficerede patienter, hvilket indikerer, at markørerne kan kombineres og hermed supplere hinanden, så testen forbedres yderligere.

MCP-2 og i særdeleshed IP-10 udtrykkes i signifikant højere mængde end IFN-γ, hvilket åbner muligheden for udvikling af mere præcise og muligvis laboratorieuafhængige test. Skulle det lykkedes at udvikle en sådan ulandsvenlig test, kunne det være muligt at målrette behandling til latent inficerede individer, der er i risiko for udvikling af aktiv sygdom globalt.