The impact of pharmacological antilipolysis on glucose- and protein metabolism in growth hormone deficient patients

Ph.d.-afhandlingen baseres på tre studier vedrørende glucose- og proteinmetabolismen hos voksne, væksthormondeficiente patienter udført ved medicinsk afdeling M, Århus Kommunehospital. Studierne blev gennemført under korttids- (12-16 timer) og længerevarende (fire uger) farmakologisk antilipolyse med Acipimox. Ideen om substratkonkurrence blev oprindelig fremsat af Randle i 1963, og denne hypotese tillagt tidligere observationer af 1) GH's lipolytiske effekt og 2) GH's insulinantagonistiske og proteinbesparende virkninger lagde grunden til hypotesen om, at disse egenskaber af GH er et resultat af GH's lipolytiske virkning. Korttids-Acipimox-behandling medførte en nedsat lipidoxidation og en øget glucoseoxidation, mens substratoxidationen efter fire ugers Acipimox-behandling var uændret. Insulinfølsomheden blev reduceret af GH sammenlignet med et kontrolstudium og sammenlignet med insulinfølsomheden under behandling med Acipimox uafhængigt af samtidig GH-administration. Farmakologisk antilipolyse medførte proteinkatabolisme, der delvis blev kompenseret ved øget proteinsyntese. GH påvirkede ikke proteinmetabolismen. Det konkluderes, at: 1) den insulinantagonistiske effekt af GH beror på aktivering af lipolyse, selv om andre virkningsmekanismer ikke kan udelukkes, 2) sænkning af niveauet af cirkulerende FFA medfører proteinkatabolisme, 3) farmakologisk antilipolyse er fortsat virkningsfuldt hos GH-deficiente patienter efter fire ugers behandling og 4) på trods af lavere niveauer af FFA efter fire ugers behandling med Acipimox er lipidoxidationen uændret sammenlignet med placebo, hvilket antyder, at andre lipider end cirkulerende FFA forbrændes i denne situation.