Skip to main content

Incidens og prævalens af hospitalserhvervede infektioner på medicinske afdelinger

Martin Haubro Petersen, Morten Olskjær Holm, Svend Stenvang Pedersen, Annmarie Touborg Lassen & Court Pedersen Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital

7. jan. 2011
3 min.

Introduktion

Hospitalserhvervede infektioner er årsag til betydelig morbiditet og til tider endda mortalitet hos patienter på såvel medicinske som kirurgiske afdelinger. I Danmark er der hidtil udelukkende gennemført punktprævalensundersøgelser med det formål at belyse hyppigheden af hospitalserhvervede infektioner. Der er blevet fundet prævalenser fra 2% op til næsten 50%. De laveste prævalenser er fundet hos patienter, der var indlagt på karkirurgiske afdelinger, og de højeste på intensivafdelinger. Vi er ikke bekendte med, at der tidligere er foretaget danske incidensundersøgelser. Formålet med det aktuelle studie var at beskrive incidensen og prævalensen af hospitalserhvervede infektioner (HAI) på internmedicinske afdelinger samt at undersøge betydningen af forskellige potentielle risikofaktorer.

Materiale og metoder

Opgørelsen var designet som et kohortestudie, der var baseret på data indsamlet fra elektroniske patientjournaler efter udskrivelse. Inklusionsperioden strakte sig over 45 dage i foråret 2009 med en opfølgningsperiode på 14 dage efter, at den sidste patient var inkluderet. Det eneste kriterium for inklusion var, at patienten skulle være indlagt på en af syv forskellige medicinske afdelinger på Odense Universitetshospital i mere end 48 timer. Patienter, der havde været hospitalsindlagt inden for de seneste 30 dage, blev ekskluderet. Hospitalserhvervet infektion blev defineret i henhold til kriterier udarbejdet af Center for Disease Control and Prevention, Atlanta, USA, 2008.

Resultater

I alt indgik 506 patienter med 4.580 indlæggelsesdøgn i undersøgelsen. Incidensen var 1,7 pr. 100 risikodøgn; 95% konfidensinterval (KI) 1,4-2,2. Der blev registreret 62 tilfælde af hospitalserhvervede infektioner fordelt på 55 forskellige patienter, hvilket svarer til en totalprævalens på 9,7%; 95% KI 8,7-10,6. Eksponering for blærekateter forøgede risikoen for hospitalserhvervet urinvejsinfektion med en faktor 4,9; 95% KI 1,8-13,5, men i øvrigt kunne vi ikke påvise nogen signifikant betydning af andre undersøgte risiko- eller eksponeringsfaktorer.

Incidensen var uafhængig af varigheden af indlæggelsen i de første 10-14 dage, mens prævalensen steg tilnærmelsesvist lineært med indlæggelsestiden. De hyppigste hospitalserhvervede infektioner var norovirus-gastroenteritis (19), urinvejsinfektioner (15) og øvre luftvejs-infektioner (15). Herudover blev opgjort: pneumoni (4), nedre luftvejs-infektioner (2), bakteriæmi (2), Clostridium difficile -gastroenteritis (2), hudinfektion (1) og underlivsinfektion (1) (Figur 1 ).

Konklusion

Den fundne prævalensrate på 9,7% svarer nogenlunde til, hvad der tidligere er fundet på medicinske afdelinger i Danmark. Incidensen på 1,7 pr. 100 risikodøgn var forholdsvis konstant over indlæggelsestidens første 10-14 dage, og vores data tyder således på, at risikoen for hospitalserhvervet infektion pr. døgn er nogenlunde den samme hos patienter med henholdsvis kort og lang indlæggelsestid. Samlet set er forekomsten af HAI høj, og der er behov for tiltag, der kan reducere denne. Vores opgørelse tyder på, at der på medicinske afdelinger er et særligt behov for tiltag, der kan mindske risikoen for urinvejsinfektioner samt infektioner med fækal-oral smittevej.

Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2010;57(11):A4210.