Infektioner hos ældre

Ældre håber de fleste på at blive, alternativet er ikke noget at stræbe efter. Man vænner sig til at læse statistikker, hvori ældre opgives som alle over 50 år, omend tanken strejfer: »Det har jo ikke noget med mig at gøre – det angår syge, ældre mennesker«. Ældre er som andre store grupperinger: kvinder, mænd, børn og mange andre en broget skare, som vi på den ene side kvier os ved at vurdere over én kam – alene af skræk for at komme til at diskriminere, men som vi vel har en fælles forståelse af eksisterer trods alle forbehold. Ifølge Danmarks Statistik vil der i 2050 være 600.000 indbyggere i alderen 80-100 år mod 232.683 i den aldersgruppe i 2013.

Selvom mange sygdomsbilleder, herunder også infektionssygdomme, hos vor tids ældre præges af
diverse konkurrerende lidelser – måske en konsekvens af at disse mennesker har levet i en tid før betydningen af kost, rygning, alkohol, motion (KRAM)-faktorer for alvor blev erkendt – indløser vi nu effekten af en række medicinske landvindinger. Mange maligne sygdomme kan »holdes i skak« og får kronisk karakter, patienter med neurologiske sygdomme eller sequelae efter apopleksi lever – eller holdes i live med en række tiltag. Der findes snart sagt ikke en sund og rask patient på hospitalerne længere. En ung mand med en lobær pneumoni bliver vist frem for de studerende som en medicinsk raritet. Da den moderne bioteknologi holdt sit indtog for 30-40 år siden, var forventningerne høje til det paradigmeskift, det ville føre til i medicinsk behandling. Men disse teknologier kom i nogen grad til kort over for det symptomkompleks, som den typiske ældre medicinske patient frembyder, hvor ellers enkle tilstande som urinvejsinfektioner og pneumoni kan føre til indlæggelse. At der imidlertid er en biologisk forklaring på, at vi med stigende alder har sværere ved at klare infektioner, gennemgås i dette nummer af Ugeskrift for Læger [1] – blandt andet bliver vore telomerer kortere med konsekvens for vore leucocytters evne til at proliferere. Metaforen »livets klippekort« giver stærke associationer. Vore forventninger til diagnostisk udredning er og bør fortsat være høj, som det gennemgås i artiklen om udredning af ældre med feber [2]. Vi opdateres om nogle hyppige og velkendte årsager til infektioner hos ældre: urinvejsinfektioner og pneumoni og mindes om valg af dosering af antibiotika til ældre med vigende nyrefunktion [3] og også om visse sygdommes ændrede epidemiologi. Hiv er et eksempel på en kronisk infektionssygdom, som nu slår igennem i de ældre aldersgrupper takket være den effektive tilgængelige behandling [4]. Der er måske også flere ældre, der udviser det, vi kalder seksuel risikoadfærd, i en højere alder end vi tidligere har antaget, og det kan vel tolkes i retning af, at flere ældre holder sig i gang på alle livets fronter. Ældre patienter bør, hvad forklaringen end er, tilbydes hiv-test på lige fod med yngre patienter, og det faktum, at et øget antal borgere er opvokset i andre verdensdele, bør skærpe vores opmærksomhed på andre kroniske infektioner såsom tuberkulose og hepatitis.

Der er fortsat mange aspekter af aldringsprocessen, vi ikke forstår. Det er imidlertid ganske tydeligt ud fra statistikken, at ældre taber kampen i uacceptabelt høje tal under influenzasæsonen. Gerstoft & Helleberg redegør for en række udestående spørgsmål vedrørende efficacy af de tilgængelige influenza- og pneumokokvacciner [5]. Danmark burde være et optimalt sted at undersøge den mest optimale behandling og vaccination af ældre mod influenza og pneumokoksygdom. Der er tilstrækkelige »hårde endemål« at måle på – og gode år at redde.

Korrespondance:
Åse Bengård Andersen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C. E-mail: aase.bengaard.andersen@rsyd.dk

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk