Infertility and assisted reproduction in Denmark

Disputatsarbejdet er gennemført ved Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, og baseres på ni tidligere publicerede arbejder og en sammenfattende redegørelse. Formålene var (1) kritisk at gennemgå befolkningsundersøgelser om infertilitet og at undersøge forekomsten i Danmark (2) udvikle målinger af psykosociale konsekvenser af infertilitet og (3) analysere disses indbyrdes sammenhænge.

Afhandlingen baseres på: (1) Kvindesundhedsundersøgelsen, en befolkningsundersøgelse blandt 15-44-årige kvinder (n = 1.907 25-44-årige), Københavns Amt. (2) En kvalitativ interviewundersøgelse blandt 16 par i fertilitetsbehandling, Amtssygehuset i Herlev. (3) Infertilitetskohorten, en prospektiv, longitudinel undersøgelse omfattende alle nye par (n = 2.250 deltagere), der påbegyndte fertilitetsbehandling ved en af fem klinikker (Amtssygehuset i Herlev, Brædstrup Sygehus, Odense Universitetshospital, H:S Rigshospitalet, Trianglen). (4) Et kursus i kommunikation og stresshåndtering blandt par (n = 74 deltagere) i fertilitetsbehandling, H:S Rigshospitalet. Data fra (3) og (4) omfatter studier fra The Copenhagen Multi-centre Psychosocial (COMPI) Research Programme (www.compipro.dk).

Befolkningsstudierne var forskellige mht., hvem der blev inkluderet i tælleren og i nævneren i prævalensen af infertilitet. En forudsætning for at estimere pålidelige infertilitetsprævalenser er, at kun kvinder, som har forsøgt at få mindst et barn, inkluderes i risikopopulationen. I befolkningsstudiet var livstidsprævalensen af infertilitet 26,4%, og blandt de 35-44-årige kvinder var 5,8% ufrivilligt barnløse. Kort uddannelse var signifikant associeret med lavere grad af behandlingssøgning. Etårsopfølgningen af Infertilitetskohorten viste, at 32,4% havde født efter assisteret befrugtning; 24,2% var aktuelt gravide og 2,7% af disse graviditeter var spontant opstået.

At have svært ved at tale med sin partner om infertilitet og anvendelse af en orienterende kommunikationsstrategi, hvor man ikke taler om de følelsesmæssige aspekter af infertilitet, var forbundet med forøget risiko for infertilitetsrelateret stress. Hemmeligholdelse af infertiliteten var blandt mænd en prædiktor for lav benefit for parforholdet af infertilitet. Interventionsstudiet viste, at det var muligt for deltagerne at forandre deres kommunikation med nære personer. Blandt kvinder var højt niveau af infertilitetsrelateret stress prædiktor for lavere tilfredshed med behandlingen. Et stort mindretal af fertilitetspatienter oplever infertilitet og behandling som meget belastende, og det vurderes som nødvendigt at udvikle og evaluere psykosociale interventioner, der kan imødekomme disse patienters særlige behov for støtte.