Skip to main content

Ingvinal endometriose

Afdelingslæge Henrik Lajer, overlæge Jens Kristensen & overlæge Jens Jørgen Kjer Glostrup Hospital, Endometriose Enheden, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling

30. jan. 2009
6 min.


Ingvinal endometriose er en sjælden manifestation af endometriose. Fire tilfælde præsenteres. I tre af disse blev korrekt diagnostik forsinket på grund af differentialdiagnostiske vanskeligheder i forhold til ingvinal hernie. I to cases blev patienten opereret på mistanke om hernie. Ingvinale udfyldninger hos præmenopausale kvinder bør give mistanke om endometriose ved samtidig dysmenoré og/eller dyb dyspareuni. I disse tilfælde kan magnetisk resonans-skanning ofte bidrage til diagnostikken. Eventuel operation bør udføres i gynækologisk regi med henblik på abdominal laparoskopi med fuld kirurgisk excision.

Prævalensen af endometriose er ukendt, men lidelsen skønnes at påvirke mindst 10% af alle fertile kvinder. Sygdommens hyppigste symptomer er dysmenoré og dyb dyspareuni. I sjældne tilfælde vil endometriose kunne optræde i lysken og for såvel praktiserende læge som kirurg kunne frembyde differentialdiagnostiske vanskeligheder i forhold til hernier [1-3]. Vi beskriver fire tilfælde, der blev henvist til Endometriose Enheden på Glostrup Hospital i perioden 2004-2007.

Sygehistorier

I. En 38-årig kvinde, der var henvist af egen læge til Kirurgisk Afdeling med måneders anamnese med smerter i højre lyske og fornemmelse af udfyldning, der forværredes ved brug af bugpressen. Ultralyd (UL) viste 1 × 2 × 3 cm stort område, der var foreneligt med femoralhernie med indhold af oment. Peroperativt fandtes ikke femoralhernie. Udfyldningen identificeredes til anulus ingvinalis superficialis, og den distale del af ligamentum rotundum blev fundet indlejret i et 2-3 cm stort konglomerat, der blev excideret. Mikroskopi viste endometriose. Kvinden blev på Gynækologisk Afdeling sat i p-pille-behandling med lange cykli, hvilket gav god effekt på de resterende smerter.

II. En 26-årig kvinde var henvist af egen læge til praktiserende kirurg med 1-2-års anamnese med smerter og knude i højre lyske. Knuden blev excideret. Mikroskopi viste endometriose. Udfyldningen recidiverede efter få måneder, og patienten henvistes til Gynækologisk Afdeling. Anamnesen viste ti år med moderat dysmenoré og cyklisk variation i hævelsen i højre lyske. Kvinden tog p-piller. Der foretoges reexcision af endometriose i form af et 4 × 4 cm stort konglomerat adhærent til periost på symfysen samt sener og muskulatur i m. obliquus externus. Samtidig laparoskopi viste ingen endometriose intraabdominalt. Kvinden fortsatte på p-piller og var recidivfri efter to år.

III. En 30-årig kvinde var henvist af en praktiserende gynækolog til Gynækologisk Afdeling med mangeårig anamnese med smertefuld hævelse i højre lyske. Cyklisk smertevariation med maksimum intramenstruelt. Der fandtes en palpatorisk ansamling i højre lyske, som ved UL udmåltes til 1 × 1,5 cm. Supplerende magnetisk resonans (MR)-skanning viste 14 × 19 × 24 mm stort område suspekt for endometriose i den laterale del af højre rectusmuskel 1 cm under hudniveau (Figur 1 ). Kvinden blev behandlet med p-piller med god effekt.

IV. En 30-årig kvinde, der var henvist af egen læge til Kirurgisk Afdeling på mistanke om hernie med årelang anamnese med øm hævelse i højre lyske. Smerten var cyklisk med maksimum intramenstruelt. Patienten tog p-piller. Klinisk fandtes en 1-2 cm stor udfyldning i højre lyske, suspekt for femoral hernie. Man foretog en UL-vejledt finnålsbiopsi. Mikroskopien viste endometriose, og patienten henvises til Gynækologisk Afdeling. Ved laparoskopi fandt man endometriose i fossa vesico-uterina og ved højre anulus inguinalis profundus. Man foretog excision af en 3 cm stor endometrioseansamling i højre lyske. Kvinden blev postoperativt sat i p-pille-behandling.

Diskussion

Endometriose, endometriekirtel- og stromavæv uden for uterinkaviteten kan forekomme såvel peritonealt som i en dybere infiltrerende form. Sidstnævnte er beskrevet svarende til en lang række lokalisationer såsom tarmen, ureteres, blæren, bugvægscikatricer og septum rectovaginale [4]. Årsagen til endometriose er ukendt, men i den peritoneale form menes retrograd menstruation gennem salpinges at have betydning, ligesom et element af såvel hæmatogen som lymfogen spredning vil kunne forklare litteraturens tilfælde af endometriose i fjernere lokalisationer som lungerne. I tilfældet ingvinal endometriose er forklaringen formodentlig passage langs det rotunde ligament med efterfølgende implantation i lysken.

Sufficient behandling af endometriose kan omfatte hormonel terapi, såsom p-piller i lange cykli, kontinuert gestagen eller Levonova-spiral samt kirurgisk intervention. I en række tilfælde vil hormonel behandling være tilstrækkelig, hvilket understreger vigtigheden af korrekt diagnostik ved de første patientkontakter, således at unødig kirurgi undgås. I tre af ovennævnte tilfælde blev patienten henvist direkte fra egen læge til kirurgisk behandling på mistanke om ingvinalt hernie. I to af disse tilfælde blev patienten opereret i kirurgisk regi. I tilfælde hvor inguinal endometriose er differentialdiagnostisk sandsynligt, vil eventuel operation i gynækologisk regi være hensigtsmæssigt, idet samtidig laparoskopi og gynækologisk opfølgning bør være planlagt og omhyggelig operativ excision en nødvendighed for at undgå recidiv. Ved udfyldninger i ingvinalregionen hos fertile kvinder bør endometriose overvejes ved cyklisk smertevariation med intramenstruelt maksimum, eventuel smertelindring under p-pille-indtag samt dyspareuni. Tilstedeværelsen af en højresidig ingvinal udfyldning bør styrke mistanken, idet dette synes at være et prædilektionssted [5]. Forklaringen synes at være den mekaniske beskyttelse som colon sigmoideum udgør for venstre anulus inguinalis profundus. Diagnostikken kan suppleres med MR-skanning, hvor aflejringer af methæmoglobin og hæmosiderin er karakteristiske for endometriose. Endvidere vil CA-125 ofte findes ukarakteristisk forhøjet. UL-fundet vil ofte være uspecifikt.


Summary

Inguinal endometriosis

Ugeskr Læger 2009;171(6):437

Inguinal endometriosis is a rare manifestation of endometriosis. Four cases are presented. In three of these cases proper diagnosis was delayed due to differential diagnostic difficulties as the symptoms in these cases were interpreted as hernia. In two cases the patient underwent hernia surgery. In inguinal lump cases in fertile women, endometriosis should be considered if accompanied by dysmenorrhoea or deep dyspareunia. In such cases MRI (magnetic resonance imaging) scans often yield further diagnostic information. If surgery is needed, it should be performed in a gynaecological setting to facilitate full surgical intervention including abdominal laparoscopy and exci sion.


Henrik Lajer, Kollelevbakken 16, DK-2830 Virum.
E-mail: lajer@dadlnet.dk

Antaget: 8. november 2007

Interessekonflikter: Ingen angivet

Taksigelse: Overlæge Eva Fallentin , Radiologisk Afdeling, Glostrup Hospital takkes for hjælp til billedmaterialet.



Summary

Summary Inguinal endometriosis Ugeskr Læger 2009;171(6):437 Inguinal endometriosis is a rare manifestation of endometriosis. Four cases are presented. In three of these cases proper diagnosis was delayed due to differential diagnostic difficulties as the symptoms in these cases were interpreted as hernia. In two cases the patient underwent hernia surgery. In inguinal lump cases in fertile women, endometriosis should be considered if accompanied by dysmenorrhoea or deep dyspareunia. In such cases MRI (magnetic resonance imaging) scans often yield further diagnostic information. If surgery is needed, it should be performed in a gynaecological setting to facilitate full surgical intervention including abdominal laparoscopy and excision.

Referencer

  1. Miranda L, Settembre A, Capasso P et al. Inguinal endometriosis or irreducible hernia? A difficult preoperative diagnosis. Hernia 2001;5:47-9.
  2. Kapan M, Kapan S, Durgun AV et al. Inguinal endometriosis. Arch Gynecol Obstet 2005;271:76-8.
  3. Licheri S, Pisano G, Erdas E et al. Endometriosis of the round ligament: description of a clinical case and review of the literature. Hernia 2005;9:294-7.
  4. Seydel AS, Sickel JZ, Warner ED et al. Extrapelvic endometriosis: diagnosis and treatment. Am J Surg 1996;171:239.
  5. Candiani GB, Vercellini P, Fedele L et al. Inguinal endometriosis: pathogenetic and clinical implications. Obstet Gynecol 1991;78:191-4.