Intensiv behandling af hypertensionspatienter nedsætter dødeligheden

Prævalensen af hypertension i Vesteuropa og USA er høj, og på verdensplan har 1 mia. mennesker hypertension (defineret af WHO som et blodtryk > 140/90). Det estimeres, at over 20% af den voksne danske befolkning har hypertension. Flere studier har vist, at hypertension er forbundet med risiko for alvorlig morbiditet og død, men der mangler randomiserede undersøgelser til at belyse, om mere intensiv behandling, end der p.t. praktiseres, nedsætter morbiditeten og mortaliteten. Observationelle studier tyder på, at der findes en lineær sammenhæng mellem øget risiko for kardiovaskulær sygdom og stigende blodtryk, når det systoliske blodtryk er > 115 mmHg.

I studiet inkluderede man 9.361 personer, der havde et systolisk blodtryk > 130 mmHg og øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, men ikke diabetes eller tidligere apopleksi. Deltagerne blev randomiseret (1:1) til enten et behandlingsmål på et systolik blodtryk < 140 mmHg (standardbehandlingsgruppen, typisk tostofbehandling) eller et systolisk blodtryk < 120 mmHg (intensiv behandling, typisk trestofbehandling). Efter et år var gennemsnitsblodtrykket 121 mmHg i intensivbehandlingsgruppen og 136 mmHg i standardbehandlingsgruppen, og derefter forblev blodtrykkene i begge grupper konstant gennem hele studiet. Studiet blev afbrudt efter en median opfølgningstid på 3,26 år, fordi der var signifikant færre events i den intensivt behandlede gruppe end i standardbehandlingsgruppen i det primære kompositte endepunkt, (1,65% pr. år vs. 2,19% pr. år; hazard ratio (HR) i den intensivt behandlede gruppe: 0,75; 95% konfidens-interval (KI): 0,64-0,89; p < 0,001). Events var akut myokardieinfarkt, andre kardiovaskulære events, apopleksi, hjertesvigt og død af kardiovaskulære årsager. Død af alle årsager var signifikant lavere i den intensivt behandlede gruppe end i standardbehandlingsgruppen (HR: 0,73; KI: 0,60-0,90; p = 0,003). Der var signifikant flere tilfælde af hypotension, synkoper, nyresvigt og elektrolytforstyrrelser i den intensivt behandlede gruppe.

Overlæge Ulla Overgaard Andersen, Kardiologisk Afsnit, Hillerød Sygehus, kommenterer: »Ved fortolkningen af resultaterne må man lægge vægt på, at man kan opnå meget ved at intensivere hypertensionsbehandlingen, men får så en større population med bivirkninger af behandlingen. Erfaringsmæssigt ved man, at patienter med bivirkninger vil have tilbøjelighed til at passe behandlingen dårligt eller eventuelt helt opgive den. Dermed får resultaterne i dette studie en sundhedspolitisk vinkel, fordi man skal være klar med en omprioritering i sundhedssystemet, hvor der afsættes flere ressourcer til en intensiv hypertensionsbehandling med individualiserede behandlingsregimer af hensyn til bivirkninger. Til gengæld vil indsatsen frigøre ressourcer i de meget tunge områder med akut koronarsyndrom, hjertesvigt og apopleksi«.

Wright JT Jr, Williamson JD, Whelton PK et al. A Randomized Trial of Intensive versus Standard Blood-Pressure Control. N Engl J Med. 2015 Nov 26;373(22):2103-16.

Interessekonflikter: ingen