Skip to main content

Intensiv blodsukkerregulering sænker risiko for kredsløbssygdom

Risikoen sænkes hos patienter med type 2-diabetes, men kun så længe blodsukkerreguleringen pågår.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Per Lav Madsen, lav.madsen@gmail.com

1. aug. 2019
2 min.

Blodsukkersænkende behandling har i mange år været en hovedhjørnesten i behandlingen af patienter med type 2-diabetes. Resultaterne har været blandede, men nogle studier har vist, at der på sigt kan være en lille gevinst ved stram blodsukkerstyring. I the Veterans Affairs Diabetes Trial (VADT) har man tidligere vist 17% reduktion i absolut risiko af kardiovaskulære endepunkter (men ikke overlevelse) ved reduktion af HbA1c-niveauet på 1,5 procentpoint. Reaven et al har nu publiceret 15-årsoverlevelsesdata fra de samme patienter: 1.791 midaldrende blev oprindelig randomiseret til ”normal” eller ”stram” blodsukkerkontrol og fulgt med dette i 5,6 år. Efter studieophør havde grupperne inden for få år samme HbA1c-niveau. Resultaterne viste, at blodsukkerreduktionen havde gevinst for kardiovaskulære endepunkter, så længe HbA1c-niveauet forblev lavt, men forsvandt, efter at kurverne nærmede sig hinanden.

Overlæge, dr.med. Peter Gæde, Slagelse Sygehus, kommenterer: ”En eventuel beskyttende effekt af intensiv blodglukosesænkende behandling på kardiovaskulær sygdom har længe været diskuteret. Selvom der er en stærk association mellem blodglukoseniveauet og udvikling af kardiovaskulær sygdom i observationsstudier, har resultater fra interventionsstudier været blandede, og specielt har der været fokuseret på diabetesvarighed og risikoen for hypoglykæmi som forklaring på de manglende gavnlige resultater. I den beskrevne langtidsopfølgning af VADT understreges vigtigheden af vedvarende opfølgning og justering af blodglukoseregulerende behandling, idet såkaldt metabolic memory ikke synes at være til stede. Resultaterne er i øvrigt helt i tråd med aktuelle guidelines, der understreger vigtigheden af samtidig behandling af multiple risikofaktorer, mens målet for HbA1c skal individualiseres på baggrund af patientens øvrige risikoprofil. Ligeledes understreges vigtigheden af brug af specifikke præparater såsom SGLT-2-hæmmere og GLP-1-analoger i en given situation frem for et ensidigt fokus på HbA1c som målparameter”.

Reaven PD, Emanuele NV, Wiitala WL et al. Intensive glucose control in patients with type 2 diabetes – 15 year follow-up. N Engl J Med 2019; 380:2215-24.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen.