Skip to main content

Intervention for at forebygge fald og frakturer hos hjemmeboende ældre

Det er svært at påvise effekt på reduktion af frakturer ved avanceret udredning og intervention sammenlignet med information pr. e-mail.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

9. jan. 2021
2 min.

Over 30% af de hjemmeboende ældre falder mindst én gang om året, og risikoen stiger kraftigt med alderen. Således falder dobbelt så mange ældre i alderen 70-80 år som dem under 70 år. Et fald kan hos de ældre have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser i form af frakturer og hjernerystelse. Derfor anbefales det at sætte ind med forebyggende indsats over for de ældre, der er i risiko for fald. I et nyt stort britisk randomiseret studie undersøgte man effekten af forskellige interventioner hos næsten 10.000 borgere med en gennemsnitsalder på 78 år. Deltagerne blev randomiseret til tre grupper: én gruppe, som modtog skriftlig rådgivning om forebyggelse af fald på e-mail; en anden gruppe, som derudover blev screenet for fald og modtog fysisk træning, og en tredje gruppe, som gennemgik omfattende multidisciplinær udredning og faldforebyggende intervention. Forfatterne rapporterer, at risikoen for frakturer i løbet af de efterfølgende 18 måneder ikke var signifikant forskellig i de tre grupper.

Specialeansvarlig overlæge Trine Sander Pedersen, Medicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, kommenterer: »Det drejer sig om et stort britisk studie inden for et klinisk relevant emne. Det er således af interesse både fagligt for det enkelte individ og for samfundet at identificere ældre borgere, som er i risiko for fald/fraktur, ældre borgere, som har gavn af fysisk træning, og ældre borgere, hvor udredning af fald/osteoporose er klinisk meningsfuld. Man kan ved første øjekast ærgres over, at studiet ikke kan vise, at intervention som træning eller multifacetteret udredning har en positiv effekt på det primære endepunkt, som er reduktion af frakturer. Der er imidlertid flere forhold, der gør, at dette resultat må tages med forbehold. For det første blev patientgruppen udvalgt i almen praksis via en e-mail og havde begrænset komorbiditet og var ikke særligt »skrøbelige«. For det andet er der i studiet påfaldende lang tid fra inklusion til intervention (måneder), og træningen bestod overvejende af selvtræning med ganske få fysioterapeutkontakter. Desuden er det, set i lyset af valget af det primære endepunkt, også kritisabelt, at den »multifacetterede intervention« ikke omfattede udredning for eller behandling af osteoporose. Studiet illustrerer dermed, at ældre, som skal tilbydes udredning for at forebygge fald og frakturer, må selekteres nøje, og valg af træningsform er ikke ligegyldig«.

Lamb SE, Phil D, Bruce J et al. Screening and intervention to prevent falls and fractures in older people. N Engl J Med 2020;383:1848-59.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen