Skip to main content
Akademisk afhandling

Intracellulær telomerlængdedynamik i humane celler

Cand.scient Jesper Graakjær: Forf.s adresse: Department of Cell Biology, UT Southwestern Medical Center, 5323 Harry Hines Boulevard, Dallas, Texas 75390-9039, USA. E-mail: Jesper.Graakjaer@UTSouthwestern.edu Forsvaret fandt sted den 27. januar 2006. Bedømmere: Research Director Laure Sabatier , Frankrig, Professor Nicol Keith , UK, og professor Bjørn A. Nexø . Vejleder: Steen Kølvraa .

30. jan. 2006
2 min.

Dette ph.d.-projekt er udført på Institut for Human Genetik på Aarhus Universitet og ved Curie Instituttet i Paris.

Telomerer er DNA sekvenser der er lokaliseret yderst på vores kromosomer. Modsat resten af genomet er telomerene dynamiske strukturer der forkortes gennem livet og det er derfor blevet foreslået at telomerene sidst i livet mister deres evne til at beskytte kromosomerne og dermed kan have en rolle i udvikling af genomisk instabilitet og i den humane aldringsproces.

I dette ph.d.-projekt har vi undersøgt den intracellulære fordeling af telomer længder på kromosomerne i humane lymfocyt celler. Vi har benyttet fluorescent in situ hybridisering (Q-FISH) og har dermed været i stand til at måle telomer længden på de enkelte kromosom arme.

Vores resultater viser at fordelingen af telomerer på kromosom armene ikke er tilfældig. Nogle kromosomer har lange telomerer og nogle kromomer har korte telomerer. Vi finder at der er individ specifikke variationer i denne fordeling og at disse variationer er ens i tvillinger, hvilket indikerer at disse variationer kan arves. Et efterfølgende studie af telomerlængder i familier bekræftede denne hypotese og viste at hvis et kromosom med en kort telomer arves fra en forælder til et barn, vil dette kromosom også have en tendens til at have en kort telomer i barnet, relativt til telomerer på andre kromosomer. Vi finder også at et kromosom der har en relativ kort telomer i starten af livet, vil have en tendens til at have en kort telomer sidst i livet.

Samlet set viser disse resultater at hvis telomerene har en rolle i relation til aldring, gen.omisk instabilitet og cancer, så vil det at arve en specielt kort telomer fra en forælder muligvis kunne være skadeligt sidst i livet. Vi foreslår dermed også at arvelighed af telomerlængder måske delvist kan forklare den 25% heritabilitet af livslængde der er vist i mennesker.